Hej,
Når både kedeltemperatur og returtemperatur dykker, er det fordi huset aftager meget varme.
Det skal gerne medføre at fyret "gearer op" og yder mere (op til 100%) for at kompencere.
Et problem der kan opstå ved store pludselige varmeaftag er for store dyk i returtemperaturen.
Hvis systemet til at holde returen varm nok blot er en termostatventil mellem fremløb og retur, vil det vand der sendes retur til kedlen være en blanding af fremløbsvand gennem termostatventilen og returvand fra anlæget.
Forholdet mellem fremløbsvand og returvand fra anlæget vil være bestemt af trykfaldet i de to kredse, og ofte er andelen af fremløbsvand ikke tilstrækkelig.
Hvis systemet derimod er en termostatisk 3-vejs ventil der styrer returtemperaturen, bliver alt fremløbsvandet ledt direkte til returen indtil returen kommer op i nærheden af det ønskede.
Så begynder ventilen at lukke lidt af fremløbsvandet ud i anlægget, og øge andelen i takt med at returtemperaturen stiger, for til sidst at lukke alt fremløbsvandet ud i anlægget når/hvis retiren fra anlægget er oppe på den ønskede temperatur.
Altså, i begyndelsen kører kedlen kun for at varme sig selv op, og i takt med at kedlen (returen) bliver varm nok, bliver der ledt mere og mere vand ud i anlægget.
Sådan en ventil er f.eks. Danfoss TVM-H.
Hilsen
Michael
Hej Alle,
Efter at have kørt i 2 år med 1200liters akkumuleringstank, grundet kombi brug af et fastbrændsels fyr hvor jeg synes det var genialt og have dem på samme beholder, så pillefyret tog over når fastbrændsel gik ud.(dog kørte pillefyr kun i toppen af akkumuleringstanken) Har jeg nu lavet direkte montage fra Pillefyr 16kw blackstar til huset med trykeksp. Det skal siges at det dog er gennem en varmeveksler (måden jeg skiller de to fyr af nu)
-Jeg har nu haft det startet op og synes til min overraskelse ikke det køre helt så godt som jeg havde håbet.
Jeg har et hus på 177m2 som er middel isoleret. fyret står 35meter væk og de første 25meter er ikke så godt isoleret.(rør som var her der jeg flyttede ind) Jeg oplever nu at jeg har problemer med at holde min retur temp oppe på 55grader også selvom jeg helt afmontere termostaten, så den egentlig bare er åben.
Ligeså snart der er belastning på fyret så dykker kedel temp og retur temp ned under de øndskede 65 og 55 grader.
-Der er afmålt piller.
-Hele anlægget er udluftet.
Er der nogle som har et fif ud over at skifte de semi isolerede rør som jeg helst vil vente med at skifte til jeg ombygger min lade?
Jeg har set nogle have en 3vejs ventil på hvor den shunter det kolde retur vand ind så det der går i kedlen altid er eks. 55grader?
Håber der er en klog person som har et forslag eller evt. et sekund til lige og kigge mit setup igennem for evt fejl.