Stokerforum

Pillefyr => Boink, Scotte, Woody, Biocomfort, RTB => Emne startet af: 1000holmes efter Jan 01, 2020, 19:27

Titel: Temperaturmåling svinger - Løst
Indlæg af: 1000holmes efter Jan 01, 2020, 19:27
Hej og godt nytår

Mit Woody fyr har nu kørt upåklageligt siden 2011. Det er version 6.03 uden iltstyring, VVB eller noget som helst

Fyret er på 16kW og huset er gammelt og dårligt isoleret. Når jeg har stået og kigget på kedeltemperaturen i displayet har temperaturen bevæget sig 0,2-0,5 pr minut alt afhængig af om forbruget pludseligt er steget (nogen er i bad) eller fyret yder sit maksimale. Dette betragter jeg som helt normalt. Tidskonstanten i sådant et anlæg er "langsomt".

Forleden oplevede jeg så at temperaturudlæsningen stod og varierede op til 2 gr. på 10 sek. både positivt og negativt, hvilket ikke kan være rigtigt. Middelværdien ser dog ud til at bevæge sig med anlæggets temperatur, men ydelsen kører meget op og ned (afhænger selvfølgelig af PID parametrerne)

Mest af alt virker det som noget støj, men elektrisk støj (fra fx. en dårlig motorkondensator) giver oftest et offset.
Har også mistanke om at det kan være noget overflow i mikroen, da der også er nogle tal på displayet der er mærkelige.

Kedeltemperaturen måles i en af de tomme huller i toppen af kedlen bagpå.

Har andre oplevet noget lignende?

Hilsen Thomas
Titel: Sv: Temperaturmåling svinger
Indlæg af: Skrot1 efter Jan 01, 2020, 20:55
Kan være ventilen i din termostat på blandeshunt der hænger måske, prøv at motioner stiften,
Titel: Sv: Temperaturmåling svinger
Indlæg af: 1000holmes efter Jan 01, 2020, 22:09
som blandeshunt bruger jeg en fastindstillet ventil. Stiften kan selvfølgelig godt hænge fast deri men jeg tvivler på at det kan være det. Temperaturudlæsningen springer både op og ned. Selv med slukket cirkulationspumpe kan temperaturen ikke stige så hurtigt, hvilket leder mig hen til at det må være en målefejl.
Titel: Sv: Temperaturmåling svinger - løst
Indlæg af: 1000holmes efter Okt 20, 2020, 20:31
En lille opdatering.
Temperatur svingene er gradvist blevet større og større. Så stort at styringen slå fra ind imellem.

Problemet viste sig at være at være strømforsyningen på styringen. På V6.03 sidder en 1000uF/25V. Denne var tørret ud til ca. 50uF. Skiftet og alt kører igen.