Hej,
Først og fremmest skal du have en motorventil der er beregnet til regulering.
Den kuglehane-motorventil som ofte sælges til NBE vejrkompenseringer duer ikke til regulering.
Generelt er en kuglehane beregnet til at åbne/lukke for flowet, ikke til at regulere det.
En kuglehane er meget ulineær, altså åbner/lukker ikke lige meget for flow pr. grad bevægelse over hele skalaen.
Hvis du stille og roligt åbner for en kuglehane, sker der nærmest intet i begyndelsen, hvorefter der pludselig kommer meget flow, for til sidst igen næsten ingen ændring at have, når den nærmer sig helt åben.
Hvis man derimod bruger en ventil der er lineær, kan man fint regulere flowet.
Danfoss har nogle udemærkede motoriserede reguleringsventiler som fungerer.
Hvis du bruger en motoriseret kuglehane til reguleringen, skal du have din P-faktor så lav som muligt, dvs. helt ned på 0,1.
Så får du godt nok en langsom regulering, men du får også noget der regulerer nogenlunde.
Jeg bruger selv en Danfoss VS2 ventil med en AMV150 motor til min gulvvarme vejrkompensering, og det spiller 100%
Tidligere brugte jeg en motoriseret kuglehane og oplevede de samme problemer som dig.
Danfoss VS2 leveres i DN15 udførelse med en kvs-værdi på op til 1,6 (1.600 l/t), som kan styres af en AMV150.
Vil man op i størrelse til en DN20 eller DN25 med en kvs-værdi på hhv. 2,5 og 4,0 (2.500 og 4.000 l/t) skal man bruge en større motordel, f.eks. AMV10.
Hilsen
Michael
Hejsa. Har monteret vejrkompensering på min scotte 16kw og fået det startet op og det hele. Men syntes min fremløbs temperatur svinger rigtig meget. I skrivende stund ønsker den en temp på 42gr men er 62.5 og med en ventil åbning på fortsat 9%. Har prøvet at justere lidt op og ned på P-led men syntes ikke rigtig at den fanger den i tide.!
Måske en af jer kunne kigge på min opsætning og sige om i kan se hvad jeg gør forkert. :-)
Mvh Mark