Kvaliteten på trykmålerne på fyr og sikkerhedsventil er nok ikke af prangende kvalitet, så derfor er det ikke sikkert at der er 0,8bar fordi indikatoren siger det, og når du ofte hælder vand på er det min vurdering at der nemt kommer luft i systemet.
Ændringer og drift kommer helt an på anlæggets opbygning og ønsker til drift. Jeg har et par anlæg jeg kommer ved som kører on/off som oliefyr, men ejerne vil have gulvvarme og pilleforbruget betyder dem intet, og det kører faktisk fint nok. Jeg kan også se at nogle fyr bare står og tøffer på 10% her hen over sommeren.
Personligt bruger jeg urstyring og VVB styring.
Selve fyret er der ikke så mange ben i. Fyret skal være rent, blæser og kondensator til snegl motorer skal fungere, og man skal have nogle gode piller. En kammerat bruger Barlinek, disse virker fint, mens mine Stampemølle piller har det bedst med kompressorrens monteret.
Når fyret er rent og klar, drejer det sig om indstillingen. Her er der kun én vej frem, og det er at følge opstartsvejlledningen og justere luften ved 10-50-100%
Det er ikke sikkert at det giver det helt store forkromede overblik at se videoen, det bedste er nu engang at se det selv, og have fyret på nettet så man har grafer over alle temperaturene, stigetider og falde tider (temperaturer) samt drifts form.