Stokerforum

Snik Snak => Fyrrums billeder => Emne startet af: MHES efter Apr 02, 2009, 05:27

Titel: Resultatet af "Det flotteste fyrrum i DK"
Indlæg af: MHES efter Apr 02, 2009, 05:27
Jeg takker for nominering til dommer for ”Det flotteste fyrrum i DK”.

Valget har ikke været let, for der er mange flotte fyrrum.
Jeg har fokuseret på detaljerne, og dem er der også mange af:
  - Overskuelighed
  - Let at komme til
  - Flotte gulve
  - Flotte vægge
  - Glughuller i magasinet
  - Hjul under magasin (fiks detalje)
  - Nydelig el-installation
  - Grønne planter (vi er jo CO2 neutrale)
  - Ferrari mærke på kedel (ja, jeg er Ferrari-fan, go’ Massa og Kimi  )
  - osv.


Efter moden overvejelse og afvejning af detaljer er mit valg faldet på Charlie’s fyrrum (Charlie Hye-Knudsen)
Begrundelse for valget:
  - Installationen er overskuelig og flot udført
  - Rummet er flot, gennemført og lavet færdigt
  - Der er ryddeligt og overskueligt
  - Detaljer som værktøjsholder på væggen
  - Musikanlæg og PC 
  - Pinlig orden i værktøj
  - Belysningen er i særklasse
  - Brandslukningsudstyret er i orden (omend det skal støves af  )
  - …og sidst men ikke mindst – Brugsanvisningen hænger på væggen 

Alt i alt har Charlie et fantastisk flot fyrrum, som vi helt sikkert er mange der misunder ham.

Tillykke med sejren til Charlie 

Hilsen
Michael
Titel: Sv: Resultatet af "Det flotteste fyrrum i DK"
Indlæg af: Neonus efter Apr 02, 2009, 12:02
Tillykke til Charlie med dk´s flotteste fyrrum

Personligt syntes jeg rummene kunne inddeles i 2 kategorier. "Bryggers" og "Fyrrum".

I bryggers kategorien havde jeg personligt stemt på Weblock (fordi rørføring er flot, isoleret, smart termostat/timer installation osv)
I "Fyrrum" ville min vinder have været Falck. (håndværket er flot lavet, rørføring osv ser sk... godt ud, smart installation med solvarme med online måleresultater osv) - desværre har Falck fjernet sine billeder.
Titel: Sv: Resultatet af "Det flotteste fyrrum i DK"
Indlæg af: levi efter Apr 02, 2009, 18:38
Jeg ville helt klart også vælge at opdele rummet i 2.

Men flot fyrrum - og stort tillykke :0)
Titel: Sv: Resultatet af "Det flotteste fyrrum i DK"
Indlæg af: Vmax efter Apr 03, 2009, 10:15
Tillykke med det, Charlie... :D
Titel: Sv: Resultatet af "Det flotteste fyrrum i DK"
Indlæg af: john m efter Apr 03, 2009, 13:26
Tillykke med sejren ;D
pb afsendt ang. ldr.

mvh john
Titel: Sv: Resultatet af "Det flotteste fyrrum i DK"
Indlæg af: Charlie efter Apr 03, 2009, 20:27
Hej Alle,

Tusind tak for de flotte ord.
Jeg har virkelig også slidt for at få mit fyrrum i den stand.
Fyret er opsat i oktober 2005. Det erstattede et gammelt fyr i vores kælder. Hele centralvarmesystemet er fra 2005. alt det gamle skrottet.Skorsten er også ny, Isokern.
Jeg startede med at træpillesiloen var i et lille skur, og de ekstra piller stod i mørtelbokse med pressenning over. (meget primitivt.) Jeg hentede piller i løs vægt hos den lokale pille-pusher hver 14. dag. Garagen er først kommet til i 2007. Dette har gjort det muligt at opbevare træpiller i garagen til en hel vinter.
Granitfliser og køkkenelementer er også først kommet til i 2007.

Af hensyn til fyrrum/bryggers debatten, kan jeg lige sige at der er ikke er tale om et bryggers. Det anvendes til værksted/fyrrum. Bryggers har jeg i rummet ved siden af. Køkkenelementer i værkstedet gir et dejligt overskueligt overblik. Lidt bekosteligt, men det virker.

mvh, Charlie