Jeg har et spørgsmål ang. mit fyr. Det er et 16Kw RTB som er ca. 1 år gammelt. Fyret kører på 8mm varga piller, og der er monteret helt standard trækstabilisator.
https://stokercloud.dk/v3/#/niller78/main-pageDet kørte fint i starten, men henimod slutningen af sidste fyringssæson begyndte fyret at brokke sig oftere og oftere over at fotoføleren ikke så noget lys - men det var jo bare en info-besked, så det tog jeg ikke så tungt.
Nu har jeg forsøgt at fikse det igennem noget tid, og har også skrevet lidt med nogle fra stokercloud over web'en. Mest i forbindelse med fejlede opstarter. Det fiksede jeg dog til sidst ved at sætte effekten på det keramiske varmelegeme til 70% og sætte optæningstiden op til 7 min - nu starter den hver gang.
Men inden jeg ringer efter en tekniker vil jeg lige høre om folk herinde har et bud på hvad der er galt.
Hvad jeg oplever:
-Mange fejl med at lyssensoren ikke ser noget lys.
-Mange sorte og halvbrændte piller i asken - for et par dage siden var der åbenbart endda gløder i, så askeskuffen var så varm at et håndtag var smeltet af!
-Der kommer røg ud af silo'en (nu er det så ud af sneglen, fordi jeg har boret huller i den for at komme smulder til livs)
Hvad har jeg gjort for at fikse disse problemer.
Først troede jeg at problemet med lyssensoren skyldtes smulder, så jeg borede en masse 4mm huller i sneglen i håbet om at det kunne fikse problemet.
det gjorde ingen forskel
Da der ikke var så mange piller tilbage tænkte jeg at prøve med madolie for at få lidt mere smulder med.
Det gjorde ingen forskel
Jeg tømte de resterende piller ud af silo og snegl, støvsugede _alt_ og satte snegl tilbage, og gav det hele en spand friske piller.
Jeg foretog en ny afvejning af sneglen.
Jeg rensede hele fyret. Ned langs siderne (lod retarderne blive ude) jeg rensede siderne i selve brandkammeret. Jeg rensede brænderen, herden, under herden, hullerne. Jeg blæste hele brænderen igennem med trykluft.
I dag lavede jeg så en grundjustering af ilttilførslen - jeg fulgte den guide fra mhes.dk som alle deler flittigt herinde.
Dog opdagede jeg noget pudsigt undervejs - når fyret står til bare at vise o2 mængden, så burde den procentvise mængde af o2 ved sonden jo stige når man ændrer blæserens tal ved en given procent drift - Det gør det bare ikke. Når fyret kører på 100% drift ligger o2 meget lavt, og tallet ligger 95% af tiden under det ønskede, uanset hvad jeg sætter blæseren til
Nu har jeg så stadig en del røg i garagen, jeg har ikke bedre forbrænding, og der er stadig masser af sorte piller i askeskuffen.
Jeg forstår ikke hvorfor røgen er begyndt at sive ud af fyret, fremfor skorstenen. Der har været skorstensfejer i perioden, og de har renset fint uden at støde på noget underligt.
Så har i nogle gode forslag, eller skal jeg rekvirere en tekniker der kan kigge på bæstet? Evt. montere en røgsuger på skorstenen - så er der da garanteret aftræk i den rigtige retning.
Før der kom pillefyr var der et baxi brændefyr - der sidder jo en sugemotor bagpå som sørger for en konstant luftstrøm op igennem skorstenen. Måske kan det fikse det her.
Mvh
Niels