Stokerforum

Pillefyr => Boink, Scotte, Woody, Biocomfort, RTB => Emne startet af: Willer efter Maj 04, 2018, 20:50

Titel: Danfoss TVM-H hvor stort et anlæg kan den bruges til?
Indlæg af: Willer efter Maj 04, 2018, 20:50
Hej,

Jeg har tænkt mig at montere en Danfoss TVM-H ventil i min blandesløjfe på mit Blackstar Woody 10kw

Har kigget på en DN 25 og så med omløbere er den 1” tilslutning

Hvor stort et flow er der i sådan en og hvor stort et anlæg kan den levere til?
Titel: Sv: Danfoss TVM-H hvor stort et anlæg kan den bruges til?
Indlæg af: MHES efter Maj 04, 2018, 22:56
Hej,

Her har du et link til datablad for TVM-H http://dk.varme.danfoss.com/PCMPDF/vdd2a201_TVM-H.pdf (http://dk.varme.danfoss.com/PCMPDF/vdd2a201_TVM-H.pdf)

Flowet gennem en ventil hænger sammen med trykfaldet over ventilen, sådan at jo større flow, jo større trykfald.
Det betyder at flowet gennem ventilen er afhængigt af det tryk din pumpe kan sætte og trykfaldet (modstanden) i resten af rørsystemet.

Man kan altså ikke svare på hvor stort flow der er gennem en TVM-H DN25, uden at kende de øvrige data for anlægget.
Hvis man ser på kurvebladet for en TVM-H DN25, vil der være et trykfald på 100 kPa (1 bar eller 10 mVs) ved et flow på 3.000 l/t og 10 kPa (0,1 bar eller 1 mVs) ved et flow på 1.000 l/t.

Ved en fremløbstemperatur på 70oC og en retur på 55oC vil 1.000 l/t kunne "flytte" en effekt på 17 kW
Ændres flowet til 3.000 l/t kan der "flyttes" en effekt på 52 kW

Omvendt vil en fremløbstemperatur på 70oC og en retur på 60oC ved et flow på 1.000 l/t "flytte" en effekt på 11,6 kW.

Så må du selv regne videre  ;)

Hilsen
Michael

Hej,

Jeg har tænkt mig at montere en Danfoss TVM-H ventil i min blandesløjfe på mit Blackstar Woody 10kw

Har kigget på en DN 25 og så med omløbere er den 1” tilslutning

Hvor stort et flow er der i sådan en og hvor stort et anlæg kan den levere til?
Titel: Sv: Danfoss TVM-H hvor stort et anlæg kan den bruges til?
Indlæg af: Willer efter Maj 05, 2018, 09:34
Det er alligevel avanceret  ???

Kender ikke til de udregninger  :)

Men sådan som jeg læser det, så er det lige før den er for lille, selv i DN25.

Jeg har en ALPHA 2 25-40 180 pumpe på mit anlæg.

Når jeg har færdig med at renovere og efter isolere huset, så ender jeg på ca. 150 kvm gulvvarme, og en 7 radiator til opvarmning eller som supplerende.

Jeg ligger på 68 grader fremløb og en 55 / 58 på retur.

Vil du mene at sådan en Danfoss TVM-H i DN25 er stor nok?
Titel: Sv: Danfoss TVM-H hvor stort et anlæg kan den bruges til?
Indlæg af: MHES efter Maj 05, 2018, 10:36
Hej,

Lad os lige slå fast at den korrekte metode er at beregne flow og trykforhold i anlægget og dimensionere pumpe og ventiler efter det  ;)

Ser vi lidt pragmatisk på det, kan man sammenligne med f.eks. mit anlæg.
Jeg opvarmer 250 m2 fordelt på 3 etager "stablet oven på hinanden", altså kælder, stueetage og 1. sal.
Grundareal af huset er 90 m2, med en tilbygget udestue på 25 m2.
Hele stueetagen og udestuen er opvarmet med gulvvarme, mens kælder og 1.sal er med radiatorer.
Jeg har et 10 kW RTB fyr og bruger ca. 5,5 ton træpiller om året.
Jeg har en Smedegaard SimFlex 24-40 pumpe på fyret og en Smedgaard SimFlex 25-40 i blandesløjfen til gulvvarmen.
Jeg kører med en kedeltemperatur på 70oC og holder returen på 55oC med en TVM-H DN25.
Gulvvarme medfører en forholdsvis lav returtemperatur, så TVM-H'en shunter en hel del fremløbsvand i returen.
Jeg har absolut ingen problemer med kapaciteten i TVM-H'en, og min kedelpumpe kører ikke over 10-11 W når det er koldest, så jeg har ganske meget ekstra kapacitet.

Jeg går ud fra at din gulvvarme skal køre med en blandesløjfe, som jo har sin egen pumpe, og derfor reducerer den nødvendige pumpekapacitet fra fyrets pumpe, så jeg ville ikke være nervøs ved at montere en TVM-H DN25.

Husk at det er en pragmatisk betragtning, på et veldimensioneret og veludført anlæg
Titel: Sv: Danfoss TVM-H hvor stort et anlæg kan den bruges til?
Indlæg af: Willer efter Maj 07, 2018, 18:03
Mange tak for det uddybende svar, jeg vil gå efter at købe sådan en ventil i DN25.  :)
Titel: Sv: Danfoss TVM-H hvor stort et anlæg kan den bruges til?
Indlæg af: Willer efter Maj 12, 2018, 08:53
Hej MHES,

Nu har jeg modtaget ventilen, er det rigtigt forstået at den skal monteres som vist på billedet?

+ skrues op i pumpen (frem)
MIX skrues ned i retur fyr
- skrues samme med Retur fra resten af rørsystemet?

(https://ibb.co/iedG1J)

https://ibb.co/nKCXad
Titel: Sv: Danfoss TVM-H hvor stort et anlæg kan den bruges til?
Indlæg af: MHES efter Maj 12, 2018, 09:53
Jeps, + eller rød forbindes til fremløbet, - eller blå er returen fra huset/VVB’en og MIX går til retur til kedlen.

Jeg vedhæfter et billede af min installation.

Hilsen
Mchael

Hej MHES,

Nu har jeg modtaget ventilen, er det rigtigt forstået at den skal monteres som vist på billedet?

+ skrues op i pumpen (frem)
MIX skrues ned i retur fyr
- skrues samme med Retur fra resten af rørsystemet?

(https://ibb.co/iedG1J)

https://ibb.co/nKCXad
Titel: Sv: Danfoss TVM-H hvor stort et anlæg kan den bruges til?
Indlæg af: Willer efter Maj 12, 2018, 09:55
Super, tak for hjælpen  8)
Titel: Sv: Danfoss TVM-H hvor stort et anlæg kan den bruges til?
Indlæg af: Willer efter Jun 04, 2018, 08:55
Så fik jeg monteret den, det virker bare   :D
Titel: Sv: Danfoss TVM-H hvor stort et anlæg kan den bruges til?
Indlæg af: MHES efter Jun 04, 2018, 18:29
Godt at høre  ;)
...ja det plejer at fungere  ;)

Det eneste du skal passe på er autoudlufteren i røret over cirkulationspumpen.
Nogle gange kan pumpen faktisk suge luft ind gennem autoudlufteren hvis den sidder tæt på pumpens sugeside.
Forhåbentlig giver det ikke problemer hos dig  ;)

Hilsen
Michael

Så fik jeg monteret den, det virker bare   :D
Titel: Sv: Danfoss TVM-H hvor stort et anlæg kan den bruges til?
Indlæg af: Willer efter Jun 04, 2018, 18:44
Okay, viste jeg ikke, men har ikke haft nogen problemer med udlufteren, har kørt med det et års tid nu  :)

Så nu er fyret klar til endnu en vinter, men for min skyld må vi godt forsætte lidt endnu med sommeren :D