Stokerforum

Pillefyr => Boink, Scotte, Woody, Biocomfort, RTB => Emne startet af: Patrick Trab efter Jan 07, 2025, 06:10

Titel: Mit fyr lukker ned grundet kompressorrens, uden at have det?
Indlæg af: Patrick Trab efter Jan 07, 2025, 06:10
Hej
Mit blackstar v16 styring lukker ned pga kompressorrens, men der er ikke kompressorrens på fyret, noget der ved hvordan man slår det fra?
Og er den indstilling under rensning, der hedder renseindstillinger, hvor den som standard er sat til rens efter 30kg, forbeholdt kompressorrens?
Titel: Sv: Mit fyr lukker ned grundet kompressorrens, uden at have det?
Indlæg af: michael f efter Jan 07, 2025, 07:15
Hej
Mit blackstar v16 styring lukker ned pga kompressorrens, men der er ikke kompressorrens på fyret, noget der ved hvordan man slår det fra?
Og er den indstilling under rensning, der hedder renseindstillinger, hvor den som standard er sat til rens efter 30kg, forbeholdt kompressorrens?

Ja, det er i menu rens.
Sæt antal kg til 0 ( nul )
Titel: Sv: Mit fyr lukker ned grundet kompressorrens, uden at have det?
Indlæg af: Patrick Trab efter Jan 07, 2025, 07:38
Det mindste den vil lade mig sætte den til er 1?
Titel: Sv: Mit fyr lukker ned grundet kompressorrens, uden at have det?
Indlæg af: michael f efter Jan 07, 2025, 07:57
Det mindste den vil lade mig sætte den til er 1?

Har du et link til din styring på StokerCloud ?

Tror nok jeg har fundet dit link.

Sæt antal kg til forbrug til kompressor rens op på max.
Der er et par andre ting du kan kigge på.
På grafen vises retur temperatur til ca 47 grader hvor den burde være mindst 55 grader.
Iltstyring er på NEJ, hvorfor det ?
Titel: Sv: Mit fyr lukker ned grundet kompressorrens, uden at have det?
Indlæg af: Patrick Trab efter Jan 07, 2025, 08:12
https://v16.stokercloud.dk/#81139
Titel: Sv: Mit fyr lukker ned grundet kompressorrens, uden at have det?
Indlæg af: michael f efter Jan 07, 2025, 08:16
https://v16.stokercloud.dk/#81139

Sæt gerne linket ind i din signatur, så er det nemmere og hurtigere at svarer på spørgsmål og hjælpe med indstillinger.  :)

Se forrige indlæg som jeg har rettet i.
Titel: Sv: Mit fyr lukker ned grundet kompressorrens, uden at have det?
Indlæg af: Patrick Trab efter Jan 07, 2025, 08:19
Nej er på nej fordi at der ikke er iltstyring på fyret, det er ekstraudstyr
Det vil jeg lige få gjort☺️
Hvad tænker du jeg kan gøre for at højne returen?
Titel: Sv: Mit fyr lukker ned grundet kompressorrens, uden at have det?
Indlæg af: michael f efter Jan 07, 2025, 08:49
Nej er på nej fordi at der ikke er iltstyring på fyret, det er ekstraudstyr
Det vil jeg lige få gjort☺️
Hvad tænker du jeg kan gøre for at højne returen?

Der må være en ventil der regulere returen til kedlen.
Er den ventil korrekt indstillet ?
Hvor måler du retur temperaturen ?
Er føler til retur måling monteret på et rør, eller i et dykrør ?

Du har en kalibrerings måling, det tyder på at der er eller har været en lambdasonde monteret på styringen.
Prøv at følg ledningerne fra styringen, en af dem er en tyk ledning der går til en lambdasonde.
Kan du finde lambdasonden ?
Titel: Sv: Mit fyr lukker ned grundet kompressorrens, uden at have det?
Indlæg af: Patrick Trab efter Jan 07, 2025, 09:12
Føleren sidder på returrøret lige inden det går ind i fyrret
Kan godt være det sidder en regulator, men den må jeg lige se om jeg kan finde når jeg kommer hjem, tænker den sidder i nærheden af der hvor returen går ind i fyrret🙏
Det tror jeg bare ikke, for når man kigger oppe i styringen, så er der ikke sat nogle ledninger til der hvor Lambdasonden skal monteres, og der er ingen løse ledninger.
Det kiggede jeg nemlig efter sidste vi skrev omkring indstillingen af fyrret
Titel: Sv: Mit fyr lukker ned grundet kompressorrens, uden at have det?
Indlæg af: xkfc efter Jan 07, 2025, 15:20
Du kan ikke slå kompressorrens fra ved at ændre i antal kg..

Du går ind og fravælger en udgang, så længe der er valgt udgang, tror den du har en ventil og kompressor monteret.  :)
Titel: Sv: Mit fyr lukker ned grundet kompressorrens, uden at have det?
Indlæg af: Patrick Trab efter Jan 07, 2025, 16:07
Ved du umiddelbart i hvilken menu jeg gør det?😅
Titel: Sv: Mit fyr lukker ned grundet kompressorrens, uden at have det?
Indlæg af: xkfc efter Jan 07, 2025, 18:02
Ved du umiddelbart i hvilken menu jeg gør det?😅
Desværre nej, og da NBE jagter danmarksmesterskabet i dårlige manualer kan denne vist heller ikke hjælpe.  ;D

Heldigvis er de gode og laver gode intuiative styringer, og jeg kan fortælle hvordan det gøres i V7..

Udvidet tekniske indstillinger ( de kan godt have fundet på et andet navn til V16) skal aktiveres.

Så går man i menuen "rens" og så kan man vælge udgange for kompressorrens, og sikkert også kedel rens og askesnegl.

Så mit bedste bud er at du skal lede efter at få aktiveret tekniske, forhandler indstillinger eller hvad det nu hedder, og så prøv menuen RENS, og ellers må du pløje det igennem, det kan næsten ikke passe at man ikke kan slå det fra.
Titel: Sv: Mit fyr lukker ned grundet kompressorrens, uden at have det?
Indlæg af: Patrick Trab efter Jan 11, 2025, 14:53
Der må være en ventil der regulere returen til kedlen.
Er den ventil korrekt indstillet ?
Hvor måler du retur temperaturen ?
Er føler til retur måling monteret på et rør, eller i et dykrør ?

Der er ikke nogen regulator på returnere, så kan ikke forstå hvorfor den aldrig kommer højere op?🤷‍♂️
Titel: Sv: Mit fyr lukker ned grundet kompressorrens, uden at have det?
Indlæg af: michael f efter Jan 11, 2025, 15:04
Der må være en ventil der regulere returen til kedlen.
Er den ventil korrekt indstillet ?
Hvor måler du retur temperaturen ?
Er føler til retur måling monteret på et rør, eller i et dykrør ?

Der er ikke nogen regulator på returnere, så kan ikke forstå hvorfor den aldrig kommer højere op?🤷‍♂️

Hvis du ikke har en shunt ventil på kedlen, så bør du straks tage en snak med din montør
Titel: Sv: Mit fyr lukker ned grundet kompressorrens, uden at have det?
Indlæg af: xkfc efter Jan 11, 2025, 16:07
Har du mulighed for at komme med lidt uddybende information om dit anlæg?

Vi ved du har en V16 styring, men den kan man putte på alle kedler.

De fleste kedler NBE har leveret har ingen følerlomme til returen..."desværre" og der er heller ikke noget i styringerne der styrer returen. Så derfor er der en det ting der er op til montøren, der er rigtig mange anlæg uden retur føler, så det er super fint at du har en, men som du så rigtigt er inde på... hvor måler den og måler den rigtigt.

Igen er flere ting op til montøren og anlægs ejeren, jeg har ingen shunt, det var min vilje, montøren mente jeg var tosset, men nu er jeg processtekniker og har levet 30år af at styre processanlæg, så derfor vidste jeg hvad jeg ville have... altså ingen shunt i mit anlæg, og kigger du på mine grafer ser du at der er 10grader mellem frem og retur, returen målt uden på røret og godt isoleret, men alligevel er der minimum 2 graders fejlmåling, så i virkeligheden har jeg blot 8 grader mellem frem og retur.

Men de fleste anlæg er lavet så en shunt der leder varmt fremløb ind i returen for at hæve denne så der ikke er for stor differens mellem frem og retur, dette kan skabe kondens som forkorter kedlens levetid, men bare roligt, du vil kunne se det i røgvenderen når du renser kedlen, korroderer det voldsomt har du et problem.

Og nu skal vi tilbage til dit spørgsmål... hvor måler du, for har du shunt kan føleren jo sidde både før og efter shunten, her kan jeg ikke hjælpe dig, du er nød til selv at finde ud af hvor den fysisk er monteret.
Titel: Sv: Mit fyr lukker ned grundet kompressorrens, uden at have det?
Indlæg af: Patrick Trab efter Jan 12, 2025, 08:32
Det fyr jeg har er dette:
https://www.hedestoker.dk/9548-scotte-og-woody-mini-pillefyr-med-version-16-styring-16-kw.html

Altså der er lavet et loop hvor der sidder en regulator med en føler i et dykrør, som går efter hvad jeg har fået af vide, skulle hjælpe med at holde det varme vand i cirkulation, hvis fyret skulle gå ud.

Den føler jeg har så på røret, sidder lige der hvor returen går tilbage ind i fyret, og det er efter det hvor den regulator til det der loop sidder. Så ved ikke om det kan havde noget at sige for at min retur måles så lavt.

Desværre så er jeg ikke så vildt skarp i alt det tekniske, og ham der lavede rørføringen om fra det gamle fyr, så det passede til det nye, han er ikke til at få fat i🤦‍♂️
Titel: Sv: Mit fyr lukker ned grundet kompressorrens, uden at have det?
Indlæg af: Patrick Trab efter Jan 12, 2025, 08:43
Har forsøgt at tage et billede af det, ved ikke om det giver noget🤷‍♂️
Titel: Sv: Mit fyr lukker ned grundet kompressorrens, uden at have det?
Indlæg af: xkfc efter Jan 12, 2025, 08:52
Jeg gætter på at det er din shunt der er på billedet...

Det ser også ud til at din retur føler er på den rigtige side, altså ind mod kedlen, efter shunt ventilen..

Men selve føleren skal sidde på toppen af røret, og tape er slet slet ikke isolering nok, der skal 3cm rockwoll på før du kan bruge tallet til noget.
Titel: Sv: Mit fyr lukker ned grundet kompressorrens, uden at have det?
Indlæg af: Patrick Trab efter Jan 12, 2025, 09:01
Så du tænker jeg skal prøve og flytte føleren op på toppen og så pakke noget isolering omkring, og så se hvad den siger?
Shunten er skruet helt op på 6, ved ikke om det er godt nok?
Titel: Sv: Mit fyr lukker ned grundet kompressorrens, uden at have det?
Indlæg af: xkfc efter Jan 12, 2025, 09:32
Ja, føleren skal på toppen af røret, gøres godt fast, strips eller spændebånd, og så har jeg noget metalliseret tape "sølvtape"  som professionelle bruger når der lægges varmekabler på rør, og så bruger jeg rockwoll.

Hvis returen stadig er for lav når alle praktiske tiltag er lavet så er der måske noget med din shunt. Billeden viser ikke hvor din pumpe sidder, men den skal sidde rigtigt. Du kan se nogle billeder i manualerne.
Titel: Sv: Mit fyr lukker ned grundet kompressorrens, uden at have det?
Indlæg af: Patrick Trab efter Jan 12, 2025, 09:38
Pumpen sidder her på fremløbet kort efter det kommer ud fra fyret👍
Hvad er normalt at have af røgtemperatur, min ligge roå 53 55 grader efter jeg har sat de sidste røgvendere i. Betyder det noget at den ikke er højere? Betyder vel bare at fyret udnytter varmen bedre?
Titel: Sv: Mit fyr lukker ned grundet kompressorrens, uden at have det?
Indlæg af: xkfc efter Jan 12, 2025, 10:19
Jo lavere tøgtemperatur jo mere udnytter man energien, ingen tvivl om det.. Færrest piller bruger man når fyret er slukket, så passer ens installation med at man kan holde lange pauser med slukket fyr og så køre hårdere når det kører, så viser alle mine test at det sparer piller.

Jeg er dog stoppet med det, det er alt for effektivt her hos mig, selv en uge med solskin øs pis regner det i min skorsten, så for ikke at ødelægge den må jeg futte et par kg ekstra piller af i døgnet.

Hold øje med fyret, røgvender, røgrør og skorsten, tilstanden her er afgørende.

Og sørg for at anlægget er tæt, det dur ikke at gå og efterfylde vand, det æder kedlen op indefra, og ikke kun kedel, rør og radiatorer har det heller ikke godt med det..

Titel: Sv: Mit fyr lukker ned grundet kompressorrens, uden at have det?
Indlæg af: Patrick Trab efter Jan 12, 2025, 12:12
Okay, der er måske en lille utæthed et sted i systemet, har vandbeholderen mistænkt, men må prøve at få en ud og lave en trykprøvning af systemet👍
Titel: Sv: Mit fyr lukker ned grundet kompressorrens, uden at have det?
Indlæg af: xkfc efter Jan 12, 2025, 13:32
Nu ved jeg ikke hvilken vandbeholder du snakker om... men hvis det er varmtvandsbeholderen er det som regen omvendt hvis den er utæt, der er nemlig tyypisk omkring 4bar på vandet fra vandværket, så en utæt VVB gør normalt at trykket stiger og sikkerhedsventil udløses.. Og heldigvis for det, for ellers risikerer man at bade i radiatorvand, og du vil få radiatorvand ud af den kolde side...

Og det er heller ikke ekspantionsbeholderen som du tit ser folk giver skylden... taber man tryk i længere tid, er det altså eksternt, der render noget ud af systemet, det være sig skjulte rør, steder man ikke lige kommer, eller utæt kedel og vandet blot når at fordampe fordi fyret er varmt.