Stokerforum

Pillefyr => Boink, Scotte, Woody, Biocomfort, RTB => Emne startet af: Bach efter Feb 13, 2011, 09:18

Titel: Effektforbrug på 20 kW Black Star med scotte
Indlæg af: Bach efter Feb 13, 2011, 09:18
Hej alle.

Er der nogen der har målet effekoptaget på en Black Star 20 kW med scotte brænder?
Mit eget fyr bruger temmeligt meget effekt i løbet af et døgn (læs > 5 kWh) og det er lige i overkanten af hvad jeg synes er rimeligt.

Jeg vil skifte til en BS 20kW til foråret, og jeg ville bare gerne vide en gennemsnit døgns effektoptag hvis nogen er bekendt med dette.

Mit fyr koster alene i strøm over 2500 kr. på årsbasis...
Titel: Sv: Effektforbrug på 20 kW Black Star med scotte
Indlæg af: svbech efter Feb 13, 2011, 10:17
Lyder som om brænderen har varmelegmet i gang hele tiden.?

5Kwh / døgn / 24 timer = 208 W kontinuerligt forbrug. det er meget.

Hele mit varmeanlæg med 16 kw Scotte, solvarme, gulvvarmekredse, varme i udbygninger mm. bruger ca. 750 kwh / år.
Titel: Sv: Effektforbrug på 20 kW Black Star med scotte
Indlæg af: Bach efter Feb 14, 2011, 18:59
Jeps - korrekt med varmelegmet.
Det er en on/off regulering på brænderen der gør det - og med +60 starter/døgn, ja så kommer elforbruget op på et pænt niveau.

Hvor stor en del af de 750 kWh tro du fyret alene står for?
Titel: Sv: Effektforbrug på 20 kW Black Star med scotte
Indlæg af: svbech efter Feb 14, 2011, 19:32
Det har jeg aldrig målt, men vil tro omkring 150kwh.
Jeg kører på solvarme en god del af året og når det er vinter som nu kører fyret hele tiden, så der er ingen start og stop.
Men normalt så tager en start 7-9 min. og varmelegmet bruger 2-300W, så en start er kun 0,05kwh.
Varmelegmet skal jo slukke når brænderen kører. Mener at selve fyret er opgivet til omkring 30 W ved kontinuerligt drift, selvfølgelig lidt afhænigt af hvor hårdt blæsere skal køre og hvor tit sneglene kører. Men det passer nok sådan cirka.

Prøv at se om ikke du kan komme til at måle på klemmerne til varmelegmet, der skal ikke være spænding når først brænderen er i gang.

HUSK!!  der er 240V på når den varmer så pas på... og brug kun korrekt værktøj til opgaven.
Titel: Sv: Effektforbrug på 20 kW Black Star med scotte
Indlæg af: MHES efter Feb 14, 2011, 20:26
Hej Bach,

Har du +60 starter/døgn ?

Det er jo en start hvert 24. minut !
Det kan simpelthen ikke passe, der må være noget helt galt.

Hilsen
Michael

Jeps - korrekt med varmelegmet.
Det er en on/off regulering på brænderen der gør det - og med +60 starter/døgn, ja så kommer elforbruget op på et pænt niveau.

Hvor stor en del af de 750 kWh tro du fyret alene står for?
Titel: Sv: Effektforbrug på 20 kW Black Star med scotte
Indlæg af: Bach efter Feb 14, 2011, 21:13
Hej Michael.

Næh, det er nu rigtigt nok. Det er talt på almindelig formiddag hvor jeg var alene hjemme i "laboratoriet".
Det er over 3 timer med alm. forbrug på gulvvarme og radiatore.

Det er ihvertfald ikke mindre end hver 24 minut.
Det skulle være meget almindeligt ifølge producenten...

Der er 180 liter vand i kappen, og en on/off reg. der starter ved <60 grader, og stopper ved >75 grader - jo det kan godt passe...øv.

Vh Bjørn.

Regnestykket har overbevist konen om at der skal "nordjysk herre" ind i  fyrrummet istedet...
Titel: Sv: Effektforbrug på 20 kW Black Star med scotte
Indlæg af: MHES efter Feb 14, 2011, 21:20
Hej Bach,

Øv, føj for en brækket arm  >:(

...hvad er det for et fyr ?

Du kommer meget længere ned med en NBE brænder  ;)
Mit fyr starter 2 gange i døgnet, fordi jeg har indstillet det til det, så jeg bruger lige så mange optændinger på en måned som du bruger i døgnet  ;)

Om sommeren starter det typisk 1 gang pr. døgn, for at producere varmt vand og forbruger derved 2 - 3 kg træpiller pr. døgn.

Hilsen
Michael

Hej Michael.

Næh, det er nu rigtigt nok. Det er talt på almindelig formiddag hvor jeg var alene hjemme i "laboratoriet".
Det er over 3 timer med alm. forbrug på gulvvarme og radiatore.

Det er ihvertfald ikke mindre end hver 24 minut.
Det skulle være meget almindeligt ifølge producenten...

Der er 180 liter vand i kappen, og en on/off reg. der starter ved <60 grader, og stopper ved >75 grader - jo det kan godt passe...øv.

Vh Bjørn.

Regnestykket har overbevist konen om at der skal "nordjysk herre" ind i  fyrrummet istedet...
Titel: Sv: Effektforbrug på 20 kW Black Star med scotte
Indlæg af: svbech efter Feb 14, 2011, 21:23
Jeg er lidt i tvivl om den on/off reg.
Er det den der er i styringen eller ?
Var det ikke bedre at sætte kedlens set temp til det du ønsker og så lade fyret køre kontinuerligt, så vil styringen jo selv skrue op og ned efter behov.
Titel: Sv: Effektforbrug på 20 kW Black Star med scotte
Indlæg af: MHES efter Feb 14, 2011, 21:30
Det er ikke en NBE-brænder, det er en pillebrænder med en alm. kedeltermostat.
Det er sikker en Pellex, TB-mini el.lign.

Hilsen
Michael

Jeg er lidt i tvivl om den on/off reg.
Er det den der er i styringen eller ?
Var det ikke bedre at sætte kedlens set temp til det du ønsker og så lade fyret køre kontinuerligt, så vil styringen jo selv skrue op og ned efter behov.

Titel: Sv: Effektforbrug på 20 kW Black Star med scotte
Indlæg af: Bach efter Feb 15, 2011, 10:35
Det er en pillebrænder fra Vølund.

En on/off regulering er et andet ord for termostat.
Når kedlen kalder på varme fordi kedelvandet er under 60 grader, starter brænderen op.

Den bliver ved med at køre indtil kedelvandet når den ønskede temperatur indstillet på kedlen.

Der er med andre ord IKKE en regulering, men kun er termostat. Det kaldes bare en on/off regulering.

Selv de nye brændere fra Vølund er af samme type, bare med et digitalt display...

Jeg er ikke i tvivl om at en NBE scotte vil hjælpe meget på forbruget - jeg forsøger bare at skyde mig hen på hvor meget.

Hver gang den starter op, bruger den en stor håndfuld piller, og jeg er rimeligt overbevist om at det kan reduceres en del.

Er der ikke en der har en 16 kw scotte, og et wattmeter, eller endnu bedre et tang-amperemeter der kan fortælle hvor meget effekt det optager sådan på normal vis?
Titel: Sv: Effektforbrug på 20 kW Black Star med scotte
Indlæg af: svbech efter Feb 20, 2011, 20:00
Jeg havde mit amperemeter på da fyret lige var installeret, mener den trækker 25-40w efter hvor mange % ydelse den kører med.
Elstarten trækker optil 300w. ( det kan justeres i opsætningen)

Jeg kender ikke vølundbrændere, er den med elstarter, kan den pause fyre?
Titel: Sv: Effektforbrug på 20 kW Black Star med scotte
Indlæg af: Bach efter Feb 20, 2011, 21:15
Det lyder langt mere rimeligt med 25 - 40w, for jeg ligger på minimum 65w når kun blæser snorre.

Elstarten på brænderen trækker op imod 1,1 kW når der fyres op, og det vare i ca. 135 sekunder hver gang - har prøvet at justerer ned til en opstart på 90 sekunder, men det er ikke rigtigt gået godt. Pillerne tænder kun hver anden gang - men konen bliver sur HVER gang vi vågner op til et koldt hus  :(

Nej, jeg tror jeg bestiller en woody med blackstar kedel i morgen, så kommer der nok mere styr på tingene.

Apropos: Hvad er den dybere forskel på Scotte & Woody? Bare sådan lige 15 timer inden jeg køber nyt fyr? 
Titel: Sv: Effektforbrug på 20 kW Black Star med scotte
Indlæg af: xkfc efter Feb 21, 2011, 05:57
Forskellen på woody og scotte er ikke længere ret stor.
På woody har du grafisk display på styringen, så scotte er det vel fungerende tekst, men da man alligevel ikke  ;D"kan undvære" ;D stokerkontrol til nogen af dem betyder det intet.

Lad mig sige det sådan.
Hellere scotte & stokerkontrol
end woody uden stokerkontrol
og den forkromede; woody med stokerkontrol.

Men 20kw? hvor stort er dit hus?

MVH. Kenneth
Titel: Sv: Effektforbrug på 20 kW Black Star med scotte
Indlæg af: Bach efter Feb 21, 2011, 11:01
Uhh, det er næsten som at blive en del af et større fællesskab!  :D

Mit hus er 190 kvm og 170 kvm garage + 140 kvm mere til næste efterår. Mit hus har et (meget) stort varmetab pga. mangelende sokkelisolering.
Gulvvarme og sylstensokkel = dårlig løsning når man ikke adskiller terrændæk og sokkel termisk...

Jeg fyrer 10 tons af årligt, og ved en snak med allan fra hedestoker landede jeg på en 20 kw'er.

Vh Bjørn.
Titel: Sv: Effektforbrug på 20 kW Black Star med scotte
Indlæg af: xkfc efter Feb 21, 2011, 11:44
Super.
En pillebrænder eller stoker skal nemlig kun lige være stor nok.
Uhh, det er næsten som at blive en del af et større fællesskab!  :D

Vh Bjørn.
Der er ikke noget næsten her du!! Velkommen til familien. ;D

MVH. Kenneth
Titel: Sv: Effektforbrug på 20 kW Black Star med scotte
Indlæg af: brian-hkd efter Feb 21, 2011, 14:56
Jeg var også lidt i tvivl om hvor meget strøm pillefyret bruger, så nu har jeg lige smidt en måler på min Blackstart 10KW. Som det ser ud lige nu står den og svinger lidt op og ned fra 0-40w og så svinger den op på 130w når den eksterne snegl kører.
Men i morgen kan jeg lige give besked om, hvor meget den siger at der er brugt over 24 timer totalt, så er det lidt nemmere at regne med.
Mit fyr kører konstant og har står derfor ikke og bruger eltænder i tide og utide.

Jeg ville nok overveje en 10KW hvis jeg var dig, især hvis du har gulvvarme. Så er den anden nok for stor, med mindre at du bruger meget varme ude i værkstedet.
Titel: Sv: Effektforbrug på 20 kW Black Star med scotte
Indlæg af: svbech efter Feb 21, 2011, 18:30
Jeg ville nok også vælge en 20 kw, med den gulv konstruktion, og et par værksteder så skal der nok blive brug for varmen ind imellem.
Specielt hvis du vil bruge kaloifære, så er det rart med et fyr der kan levere kw.
Det er min egen erfaring. Når jeg skal fyre op i de rum der normalt ikke er varme i, har mit fyr rigeligt at lave i et døgn eller to.

Men det elforbrug du beskriver på din vølund er da abnormt, med al den el energi den sluger behøver du jo næsten ingen piller ;-)

Spøg til side, det er da helt ude i skoven at vølund kan bygge et fyr på den måde, de kender vel også elpriserne?    Og burde da tage det med i overvejelserne.
Titel: Sv: Effektforbrug på 20 kW Black Star med scotte
Indlæg af: Bach efter Feb 21, 2011, 18:33
Jeg er også rimeligt glad for at min elpris er lidt lavere end andres pga. landbrugsdrift - men derfor behøver jeg jo ikke varme huset op med halogenlamper!

Hmm tja, jeg har været forbi en 10 kw'er, men med et årligt forbrug på 10 tons er det nok i underkanten.

Det er allan fra hedestoker der har rådet mig til en 20'er, og med ca. 140 kvm mere til efteråret så kan en 10'er ikke klare det mere.

Vh Bjørn.
Titel: Sv: Effektforbrug på 20 kW Black Star med scotte
Indlæg af: brian-hkd efter Feb 21, 2011, 21:14
Havde lige overset det med de ekstra 140 kvm, så du har ret i at 20 KW nok er bedre.

Jeg har 220 kvm til vores Blackstar 10 kw og den klarer det fint og er normalt ikke over 50% af maxeffekt. (Gulvvarme stueetagen og radiatore på 1. sal)
Titel: Sv: Effektforbrug på 20 kW Black Star med scotte
Indlæg af: Hedestoker efter Feb 21, 2011, 21:16
Jeg er også rimeligt glad for at min elpris er lidt lavere end andres pga. landbrugsdrift - men derfor behøver jeg jo ikke varme huset op med halogenlamper!

Hmm tja, jeg har været forbi en 10 kw'er, men med et årligt forbrug på 10 tons er det nok i underkanten.

Det er allan fra hedestoker der har rådet mig til en 20'er, og med ca. 140 kvm mere til efteråret så kan en 10'er ikke klare det mere.

Vh Bjørn.

Hejsa
"Gør nu som far siger"

Jeg er ikke i tvivl om at det skal være en 20 Kw, en 10Kw vil du hurtigt vokse fra med de kvm som du skal opvarme.
En 10 kw kan også godt være svær at styre hvis den hurtigt skal lave varme, pillerne vælter ud af hærden hvis man køre for hårdt på.

Mvh Allan
Hedestoker.dk 
Titel: Sv: Effektforbrug på 20 kW Black Star med scotte
Indlæg af: Frank_rasmussen efter Feb 21, 2011, 21:21
Måske bør man gøre som ved prøvningen hos Teknologisk Institut: Nøjes med en max. effekt på 8,2 kW
Titel: Sv: Effektforbrug på 20 kW Black Star med scotte
Indlæg af: xkfc efter Feb 22, 2011, 06:54
Hej Bjørn.

Jeg ville også lytte til Allan.

En 10kw ville kunne bruges det meste af tiden hos mig, men når værkstedet hæves fra 10 til 20 grader, så kunne jeg som bruge noget mere end de 16kw jeg har.

Jeg monterede min sommerherd sidste uge da det var varmt, så er det jo selvfølgelig blevet koldt igen, så nu hober pillerne sig op på den lille herd, pokker stå i det.

Nu får den sku bare lidt for meget luft, men det må da snart blive lidt varmere igen ::)

MVH. Kenneth
Titel: Sv: Effektforbrug på 20 kW Black Star med scotte
Indlæg af: Bach efter Feb 22, 2011, 12:28
...Jeg har lyttet! I morgen kommer dyret, og hvis ellers arbejdet vil - kan jeg komme igang med at demontere det gamle fyr allerede fredag... Glæder mig!
Titel: Sv: Effektforbrug på 20 kW Black Star med scotte
Indlæg af: Hedestoker efter Feb 22, 2011, 18:49
...Jeg har lyttet! I morgen kommer dyret, og hvis ellers arbejdet vil - kan jeg komme igang med at demontere det gamle fyr allerede fredag... Glæder mig!

Ja det er jo det bedste stykke legetøj en mand kan få, håber at du må blive rigtigt glad for den. ;)

Sig endeligt til hvis der er noget.

Jeg er helt sikker på at du har valgt den rigtige størrelse.

Mvh Allan
Hedestoker.dk