Stokerforum

Pillefyr => Boink, Scotte, Woody, Biocomfort, RTB => Emne startet af: Birch-Nielsen efter Feb 10, 2012, 06:06

Titel: Hjæælp!....VVB varmer ikke.
Indlæg af: Birch-Nielsen efter Feb 10, 2012, 06:06
Ærede kolleger!

I skrivende stund står konen i en truende positur lige bag mig, så jeg håber I kan hjælpe. Vi har ingen varm vand i VVB. Eller rettere: Fyret varmer ikke VVB op. Jeg kan godt varme vandet på el-patronen. Det mystiske er (i min indskrænkede verden i al fald) at fremløbet til VVB er varmt (ca. 60°) og returen fra VVB, hvor termostaten sidder, er også så varm at man ikke kan holde hånden på den. Der afsættes bare ikke varme i VVB???!!?  :'(

Vi har just haft en kommunal frostsprængning af et vandrør ude i vejen, og i den forbindelse havde vi ikke vand i en kort periode. Da de åbnede for vandet igen, var der naturligvis en del urenheder og luft i systemet, men kan dette have gjort noget ved VVB? Mener ikke det kan være kalk, da vi i området har blødt vandt med kun 6 dH, og problemet er opstået pludseligt.

VVB er en af de sølvfarvede 110 ltr. fra NBE

Håber meget I kan hjælpe, folkens.

Mvh Folke
Titel: Sv: Hjæælp!....VVB varmer ikke.
Indlæg af: michael f efter Feb 10, 2012, 06:24
Et godt gæt er luft, eller snavs i et filter.
Titel: Sv: Hjæælp!....VVB varmer ikke.
Indlæg af: xkfc efter Feb 10, 2012, 06:25
Den er svær, kan der mangle noget udluftning? men jeg mener kun det er spiralen der kan luftes ud, ikke selve beholderen, og spiralen har du jo ikke ændret på. hmm.
Titel: Sv: Hjæælp!....VVB varmer ikke.
Indlæg af: xkfc efter Feb 10, 2012, 06:52
Hvor gammel er beholderen? Med meget blødt vand kan der forekomme korrosion.
Titel: Sv: Hjæælp!....VVB varmer ikke.
Indlæg af: Birch-Nielsen efter Feb 10, 2012, 08:18
Hej alle sammen

Tak for den hurtige respons. Beholderen er fra november 2010 - altså ganske ny. Det underlige er jo, at selve spiralen (lukket kreds jeg ikke har pillet ved) er varm (det må den jo være, når både tilløb og retur er så varme at man ikke kan holde ved dem?) og der ikke afsættes varme fra spiralen til vandet. Som sagt kan jeg sagten varme VVB op med el-patronen. Det er ekstremt mystisk. Måske man skulle prøve en 80°-kørsel i nogle timer og så prøve at lufte ud igen? Hmmm...

Mvh Folke
Titel: Sv: Hjæælp!....VVB varmer ikke.
Indlæg af: xkfc efter Feb 10, 2012, 09:31
Kan du ikke finde en tegning på beholderen, man burde kunne finde en snittegning, men på scotte.dk har de ikke engang 110l, der er kun en 100l, men der er ingen tegning.

Var der ikke noget dokumentation med da du fik den?
Titel: Sv: Hjæælp!....VVB varmer ikke.
Indlæg af: Birch-Nielsen efter Feb 10, 2012, 10:38
Kan du ikke finde en tegning på beholderen, man burde kunne finde en snittegning, men på scotte.dk har de ikke engang 110l, der er kun en 100l, men der er ingen tegning.

Var der ikke noget dokumentation med da du fik den?

Hej Kenneth

Hmm...tror måske nok der var en snittegning af en slags - skal lige have rodet gemmerne (rodet) igennem. Prøver at finde den.

Mvh Folke
Titel: Sv: Hjæælp!....VVB varmer ikke.
Indlæg af: Birch-Nielsen efter Feb 16, 2012, 20:42
Opdatering!

Det var hverken skidt, kanel eller luft, men en Heimeier RTL returtermostat der hang lidt i "koderne" Ringede til Jes fra Værksteds Service (montøren) og han sagde: Skru helt ned for termostaten, skru helt op, og afmontér. Lad køre et stykke tid og remontér termostat...og Vupti - problemet løst.

Blot til info for evt. lidelsesfæller der skulle opleve samme problem.

Kanon!  ;D

Mvh Folke
Titel: Sv: Hjæælp!....VVB varmer ikke.
Indlæg af: xkfc efter Feb 17, 2012, 03:07
Super, så kan der bades ;D

Men hvordan hænger det sammen med at både fremløb og retur til beholderen var varm som du skrev i indlæg 1? når retur ventilen ikke lukker vand igennem burde returen være kold ???
Titel: Sv: Hjæælp!....VVB varmer ikke.
Indlæg af: Birch-Nielsen efter Feb 17, 2012, 13:47
Super, så kan der bades ;D

Men hvordan hænger det sammen med at både fremløb og retur til beholderen var varm som du skrev i indlæg 1? når retur ventilen ikke lukker vand igennem burde returen være kold ???

Hej Kenneth

Ja, det fatter jeg også hat af??? ??? Jeg tror måske det hænger sammen med, at ventilen måske har "ladet sive" hvis du forstår hvad jeg mener  ;) Lidt sådan du ved...inkontinens af en slags  O0 Nu sparker det i al fald nummer igen - herfra skal lyde både en tak til alle ærede kolleger herinde, søens folk og ikke mindst Jes fra VV-Service.dk.

Mvh Folke

Ps.: Slap med det gule kort fra der Obersturmbannführer  ;D