Stokerforum
Pillefyr => Boink, Scotte, Woody, Biocomfort, RTB => Emne startet af: SKM efter Okt 26, 2013, 16:02
-
Hej Pillemisbrugere.
Jeg har et presserende spørgsmål, og véd det er hér jeg får hurtigst svar ;)
Jeg har en bekendt med Dantrim stokerfyr der er slidt ned til sokkeholderne, og de står med koldt hus. Må der monteres et pillebrændersæt på deres eksisterende kedel? Eller skal der foreligge prøvningsattest på hele sættet, selvom der blot bliver monteret en ny brænder?
I gamle dage måtte man jo montere en pillebrænder på hvad som helst, men hvordan er det nu?
På forhånd tak - Steffen
-
Jeg vil mene at kedel og brænder skal testes sammen. Det er skorstensfejeren der skal godkende anlægget, så man kan bare spørge ham.
Jeg vil personligt anbefale at købe et komplet sæt, det bliver man glad for. Det er bare så nemt at rense og checke under drift, i stedet for den halve løsning.
MVH. Kenneth
-
Hej Steffen.
Jeg monterede løsbrænder på min BAXI MB solo i December sidste år, men det skulle være en brænder med løsbrænder attest og hos NBE er det fra 16 KW (i dag 20 KW),det går ikke med deres 10 KW da de er testet sammen med deres kedel.
Der er noget med at der er kommet nye regler siden, så jeg ved ikke om det kan lade sig gøre stadig,
Du kan jo sende NBE en mail, de ved det helt sikkert..
-
Tak for svar :)
Jeg foretrækker helt klart også et nyt samlet sæt, men hér var det et spørgsmål om at holde investeringen mindst mulig. Jeg fik gearmotoren til at køre, og tætnet stokeren så meget, så den ikke brændte tilbage... Så må vi se hvor længe det går...
Super at der måske er en chance for at montere løs pillebrænder - Det vil jeg lige undersøge nærmere hvis det bliver aktuelt...
Mvh Steffen
-
Spørgsmålet er om det er en god ide selv om det er lovligt? Hvad er virkningsgraden på den gamle kedel? og hvordan er den bygget? Hvis den indeholder meget vand, er det ikke smart at bruge den til det varme vand om sommeren.
Jeg er rimelig sikker på at den (på sigt) rigtige økonomiske beslutning er at få et komplet sæt.
-
På lang sigt er jeg helt enig med dig Kenneth!
Men det var ikke muligt, og der er jo ikke noget forgjort i at vente et år med at skifte kedel. NBE brænder og kedel er nok stadig godkendt sammen til den tid ;)