Stokerforum
Pillefyr => Boink, Scotte, Woody, Biocomfort, RTB => Emne startet af: cch efter Sep 28, 2016, 07:35
-
Hej Alle. Jeg har fået købt mig en 3 meter ekstern snegl, kan den på nogen måde kortes op? Den er faktisk små 80 cm for lang :-( Jeg kan se at i bunden sidder der et leje, så der er der nok ikke nogen mulighed for ændringer, men er der muligheder i enden med motoren?
På forhånd tak
-
Du skal skære yder røret af for oven med de cm du vil korte den op med der efter skal du også korte snegl fjedren op med det samme
-
Tak, men der er ikke en fjeder i pillerøret, men en rigtig snegl, dvs. en stålstang, der er påsat en vikling hele vejen ned til bundstykket, hvor den slutter i en lille leje. Jeg tager et billede i morgen af sneglen. Tror det er en ny type, da der ikke er plads i denne snegl til elektrikerrør...
Hilsen Claus
-
Det lyder spændende at se :P :)
-
Her kommer nogle billeder af sneglen
-
Her kommer nogle billeder af sneglen
Prøv at skru bundlejet ud og se om ikke centerstanger ligger løst i sneglen..?
I så fald vil du kunne korte af plasticrør, snegl og centerstang uden problemer.
-
Synes hyldebredde på snegl ser lidt smalle ud, da det ligner den gamle snegl med en 20 mm elektrikerrør i.
Har selv en 16 mm elektrikerrør i, for at forøge hyldebredde, selvom der er plads til en på 20 mm.
En ven har indtil videre en 20 mm i, men vil skifte til 16 mm, for at få pillerne bedre trukket op.
Synes du lige skulle have denne besked, før du gør noget ved snegl :)
Edit: Det mest perfekte ville jeg tro er af snoningerne (hylderne) på snegl var 12 mm brede.
-
Ja det er en anden type end den flexsnegl jeg har. Men mener også at have set den på NBE's reservedelsside. Så mon ikke det er en ny type eller en type til de lange snegle.
Men da den ser ud til at være boltet sammen, vil jeg give T-mek ret i at det må kunne lade sig gøre at korte den ned med en nedstryger og en boremaskine. Bare skal den kortes ned til mindre en det nuværende hul, da lejet ellers ikke kan gøres fast.
Og så undrer bolten mig lidt:
Når nu man laver en snegl som er lidt hårdere ved pillerne, hvorfor så en for lang bolt, der kan gnave yderligere i pillerne? og hvorfor noget det ligner en 8mm, når 6 eller 5mm burde kunne gøre det. Der er jo ingen belastning på selve bolten, den skal bare sikre at der drejes i lejet og ikke mellem rør og stang.
-
Desværre er "hylderne" / selve sneglen svejset på centerstangen, se vedlagte billede. Jeg må nok heller skille den af i motorenden, og se om jeg kan korte den af der?