Stokerforum
Pillefyr => Boink, Scotte, Woody, Biocomfort, RTB => Emne startet af: PeterM efter Nov 14, 2016, 13:52
-
Hej folkens
Som nystartet "pilletriller" med en RTB 16 kW i kælderen har jeg lige et par spørgsmål som I kloge hoveder sikkert har svar på:
1) hvordan/hvor meget lugter et pillefyr normalt? Jeg kan ret hurtigt lugte en karakteristisk lugt i det meste af huset hvis døren til fyrrummet står åben. Jeg er ret sikker på det ikke kun er pillerne der lugter. Det er til gengæld heller ikke lugten af "brænderøg". Fyret er indreguleret og kører fint, og der er ny stålkerne og trækstabilisator. Altså jeg tror alt er som det skal være, og at det måske kan være fra askeskuffen? Jeg er interesseret i om andre har erfaringer for at et pillefyr er/kan være lugtfrit, eller om det er helt normalt med lidt forbrændingslugt ?
2) Fyret er jo født med kompressorrens. Den står som fabriksindstillet til at rense pr 60 kg. piller hvilket svarer til 3-4 gange om ugen for mit vedkommende. MEN pga. de sikkert uundgåelige små lækager, starter den "lydsvare" ::) kompressor mindst en gang i timen døgnet rundt. Det er jeg ret træt af allerede. Da fyret mig bekendt ikke bruger trykluften til andet, tænker jeg, at der burde være et relæ/udgang i styringen, som kan starte kompressoren (kun) når der er behov for det, men det er der vist ikke. Er der nogen gode idéer til at lave sådan en "målrettet kompressordrift" ?
Pfh tak
Mvh Peter
-
1) vores lugter ikke, og har aldrig gjort det.. Hvilken skorsten har I og er der træk nok i?! Tænker om der er tilbageslag.. Måske løbesod, men det burde ikke være tilfældet med et RTB
2) der bør ikke være utætheder, Vores tænder kun når den har kørt ifm. rens/sluk
Vores står godt nok til 30kg mener jeg
-
Fyret bør ikke lugte.
Se om din returtemperatur er stillet på mindst 55 gr
Er der en lille slange på lyddæmperen på kompressoren ?
Det er den slange der tager den sidste del af lyden. :)
-
Ok, tak for svarene.
Jeg har 11 m skorsten med ny 100 mm stålforing. Der er masser af træk, så jeg tror ikke det er den. Returshunten står på 55 gr.
Og ja, den lille slange sidder i luftindtaget, men det er stadig en støjgene nå den kører ca en gang i timen hele natten. Og så spiser den vel også en smule strøm til ingen nytte.
Enig i at den burde være tæt, men har nu heller aldtig oplevet trykluftværktøj monteret med snapkoblinger ol. som ikke siver lidt.
Mvh Peter
-
Man kan med lidt opvaskesæbe undersøge om samlinger og fittings er tætte.
Her kører kompressoren kun når der er brugt luft til rens.