Stokerforum
Pillefyr => Boink, Scotte, Woody, Biocomfort, RTB => Emne startet af: pillefinger efter Maj 21, 2013, 16:10
-
Kan se i nyhedsbrevet fra NBE at der er mulighed for vejrkompensering i den nye opdatering, det kræver bare et kit bestående af en alfa 2 pumpe og en 2 vejs ventil.
Hvorfor Alfa 2 pumpe, er det fordi den køre variabelt eller ?.
Den 2 vejsventil der følger med det kit er 3/4", min installation er 1", kan man bruge en hvilken som helst motorventil??
Mvh Torben
-
Principielt kan man bruge en hvilken som helst motorventil, men da reguleringssløjfen er afhængig af motorventilens bevægelsestid kan det give lidt problemer hvis den er hurtigere/langsommere end den NBE bruger.
Hilsen
Michael
Kan se i nyhedsbrevet fra NBE at der er mulighed for vejrkompensering i den nye opdatering, det kræver bare et kit bestående af en alfa 2 pumpe og en 2 vejs ventil.
Hvorfor Alfa 2 pumpe, er det fordi den køre variabelt eller ?.
Den 2 vejsventil der følger med det kit er 3/4", min installation er 1", kan man bruge en hvilken som helst motorventil??
Mvh Torben
-
Det bliver så først i 10.033 at ændingen kommer se dette link som er en ganske glimrende ting at følge med på.
http://stokercloud.dk/version/
-
Hvad er årsagen til at det skal være Alfa 2 pumpe, kan man ikke bruge den gamle grundfoss pumpe.?
-
Jo jo, du kan reelt bruge en hvilken som helst cirkulationspumpe ;)
...det er bare en Alpha 2 pumpe når du køber den hos NBE ;)
Hilsen
Michael
Hvad er årsagen til at det skal være Alfa 2 pumpe, kan man ikke bruge den gamle grundfoss pumpe.?
-
Fint - det er bare ærgeligt at de ikke har motorventilen i 1", det er noget af et sats købe en tilfældig ventil og den så ikke fungere rigtigt med styringen...
-
Modsat Michael, så vil jeg mene at du kan bruge hvilken som helst motorventil, blot den åbner når den får 230V og lukke når strømmen fjernes.
Om det tager 1sec, 10sec eller 30sec kan jeg ikke se skulle betyde en disse, men jeg kan jo tage fejl.
citat "men da reguleringssløjfen er afhængig af motorventilens bevægelsestid "
Her blev jeg lige hægtet af, men det lyder sku flot ;D
-
Hej Kenneth,
Jamen så får du da hele forklaringen ;)
Ventilen skal ikke bruges som en on/off ventil, men som en reguleringsventil.
Ventilen skal justeres til den åbning der i øjeblikket er nødvendig for at blande den mængde fremløbsvand, med den temperatur det lige nu har, i det vand der skal cirkuleres i varmeanlægget.
Det reguleres ved at have en temperaturføler i varmekredsen og udfra signalet fra den og den ønskede temperatur, pulses ventilen til mere åben eller mere lukket.
Derfor er det en ventil der bruger ca. 45 sek for en fuld åbning eller fuld lukning, det giver nemlig den nødvendige dødtid i reguleringssløjfen.
Funktionen er helt analog til den termostatventil der sidder i en gulvvarme blande kreds, eller en motorstyret 3-vejs shuntventil, der begge har en rimelig lang åbne/lukke tid.
Hilsen
Michael
Modsat Michael, så vil jeg mene at du kan bruge hvilken som helst motorventil, blot den åbner når den får 230V og lukke når strømmen fjernes.
Om det tager 1sec, 10sec eller 30sec kan jeg ikke se skulle betyde en disse, men jeg kan jo tage fejl.
citat "men da reguleringssløjfen er afhængig af motorventilens bevægelsestid "
Her blev jeg lige hægtet af, men det lyder sku flot ;D
-
Jøsses, det lyder kompliceret :P Det må jo kræve en speciel motorventil! den eksisterende kan vel ikke stoppe under vejs! det må jo kræve 3 funktioner, eller man kan selvfølgelig lege med den faste fase, så kan den jo køre frem, stoppe og bakke.
Og er det ikke kugleventiler, der sælges? en kugleventil er ikke den bedste til at regulerer på, men der er selvfølgelig ikke den store trykforskel på forside og bagside.
Jeg forstår bare ikke hvad meningen er med funktionen? (godt der ikke findes dumme spørgsmål ^-^)
-
Det er faktisk det som en varmepumpe bruger med held. Du sætter alle termostater hvor du ønsker feks 21 gr på fuld drøn og så styre du temp via fremløb.
Eksempel :
Du vil have 21 grader og når det er 0 udenfor ja så skal din anlægs temp være 44 gr for at holde det.
Når det er -5 skal din anlægs temp være 47 gr
Når det er +5 skal din anlægs temp være 40 gr
Osv.
Og fordi den holder temp oppe i kedlen får du ikke problemer men røgkondensering og heller ikke med at lave varmt vand, men fordi du kan holde en lavere anlægstemp vil du spare piller. Den måde at styre din rum temp på er faktisk noget af det mest perfekte du kan gøre hvis du har meget gulvvarme.
Men du kan netop ikke bruge en alm motorventil som kun er åben eller lukket . Det går ikke du skal bruge en ventil som klemmer dit flow ned så du holder den anlægs temp du ønsker konstant.
-
Det er faktisk det som en varmepumpe bruger med held. Du sætter alle termostater hvor du ønsker feks 21 gr på fuld drøn og så styre du temp via fremløb.
Eksempel :
Du vil have 21 grader og når det er 0 udenfor ja så skal din anlægs temp være 44 gr for at holde det.
Når det er -5 skal din anlægs temp være 47 gr
Når det er +5 skal din anlægs temp være 40 gr
Osv.
Og fordi den holder temp oppe i kedlen får du ikke problemer men røgkondensering og heller ikke med at lave varmt vand, men fordi du kan holde en lavere anlægstemp vil du spare piller. Den måde at styre din rum temp på er faktisk noget af det mest perfekte du kan gøre hvis du har meget gulvvarme.
Men du kan netop ikke bruge en alm motorventil som kun er åben eller lukket . Det går ikke du skal bruge en ventil som klemmer dit flow ned så du holder den anlægs temp du ønsker konstant.
Jeg kan over hovedet ikke se nogen sammenligning med en varmepumpe? ???
Men,, hehe, det er jo netop sådan jeg altid har styret mit varme anlæg, alle reguleringsventiler er pillet af, men det er dog bare den billige termostat der klarer reguleringen, det virker perfekt, og har gjort det i 15år ;)
Det kommer sandelig meget an på anlæggets udformning om man sparer piller, hver eneste joule du propper i et hus bliver jo til opvarmning, om energien kommer fra varme rør, gulvvarme eller så gar en lun prut, så ændrer det intet. Men har du rørføring igennem kold stald, gravet ned i jord eller liggende på kold loft, så betyder det jo lidt.
-
Hej Kenneth,
Det er ikke spor kompliceret, det er ganske almindelig reguleringsteknik ;)
Det er ikke en speciel motorventil, det er bare en ganske almindelig motorventil med 3 nødvendige ledninger (der er godt nok 5 ledninger på den, men de 3 er nok).
Det er en nul og to tilledninger, én til at køre mod åbne og én til at køre mod lukke.
Jo, det er en kugleventil, og nej, det er ikke det bedste at regulere på, men det er billigt, småt og simpelt at få tæt.
En "rigtig" 3-vejs shunt med motor ville være lettere at regulere, men i praksis virker den NBE sælger fint nok.
Nu har jeg kørt et par måneder med sådan en fætter på min gulvvarme sløjfe (og min egen hjemmestrikkede styring) og det virker faktisk helt fint ;)
Simpelt, billigt og velfungerende - det er lige efter min bog :D
Hilsen
Michael
Jøsses, det lyder kompliceret :P Det må jo kræve en speciel motorventil! den eksisterende kan vel ikke stoppe under vejs! det må jo kræve 3 funktioner, eller man kan selvfølgelig lege med den faste fase, så kan den jo køre frem, stoppe og bakke.
Og er det ikke kugleventiler, der sælges? en kugleventil er ikke den bedste til at regulerer på, men der er selvfølgelig ikke den store trykforskel på forside og bagside.
Jeg forstår bare ikke hvad meningen er med funktionen? (godt der ikke findes dumme spørgsmål ^-^)
-
Grund til at jeg sammenligner med en varmepumpe er den jo netop kører med en lavere anlægstemp normalt mellem 42-46 gr og det virker ikke så godt i en radiator hvor det er bedre at have en højere anlægstemp så den afgiver en højere varme. Gulvvarmen derimod er fordelt i en stor blok lidt ala en sten ovn og varmer på en meget større flade . Når du så kan nøjes med at varme kedel kredsen op til 65 gr for at undgå din røggas kondensere så er det jo en meget mindre vandmængde med den høje temp og derfor billigere. I et anlæg uden vejrkompensering sænker du jo varmen i din gulvkreds med en shunt og det behøver du ikke når din anlægs temp er mindre. Ergo du skal ikke varme så stor en vandmængde op til 65 gr . Derfor besparelsen. Hvor meget ved jeg ikke men noget spare du.
Jeg vil dog mener at du skal have en motorventil egnet til formålet som kan regulere på flow . Hvis den er on off vil det lave for meget start stop af flow og det tror jeg vil gøre at din styring vil pendle meget.
-
Hej Claus,
Arh, der må jeg altså give Kenneth ret ;)
Så længe fyret skal varmes op til samme temperatur ( for at undgå kondensering), vil der ikke være nogen besparelse her (det er vi enige om).
Men, ved at køre med en mindre anlægstemperatur på selve varmeanlægget (radiatorer og gulvvarme) sparer man ikke umiddelbart noget ;)
Der hvor der kan være tale om en besparelse, er helt som Kenneth påpeger, der hvor der kan være et varmetab til omgivelserne (rør i skunk, rør i gulve/jord udendørs, rør på loft osv.).
Husk lige at den mængde varme fyret skal generere er nøjagtig den samme mængde som forsvinder ud gennem vægge, tag, døre og vinduer.
Hverken mere eller mindre ;)
...og den mængde ændres ikke ved en ændret anlægstemperatur (igen undtaget tab fra rør i skunk osv.).
Det der påvirker mængden er udelukkende temperaturforskellen mellem inde og ude, samt isoleringsgraden.
Årsagen til at man ved varmepumper kører med en lavere temperatur er at virkningsgraden i varmepumpen aftager med stigende anlægstemperatur.
Når temperaturen i varmepumpeanlægget er lavere er det i hele kredsen, hvilket ved et træpillefyr svarer til at men sænker temperaturen på kedlen.
Hvis man lod en varmepumpe køre op til 65oC for derefter at shunte vandet ned til 40oC, ville der absolut ikke være nogen forbedring af virkningsgraden.
Hilsen
Michael
Grund til at jeg sammenligner med en varmepumpe er den jo netop kører med en lavere anlægstemp normalt mellem 42-46 gr og det virker ikke så godt i en radiator hvor det er bedre at have en højere anlægstemp så den afgiver en højere varme. Gulvvarmen derimod er fordelt i en stor blok lidt ala en sten ovn og varmer på en meget større flade . Når du så kan nøjes med at varme kedel kredsen op til 65 gr for at undgå din røggas kondensere så er det jo en meget mindre vandmængde med den høje temp og derfor billigere. I et anlæg uden vejrkompensering sænker du jo varmen i din gulvkreds med en shunt og det behøver du ikke når din anlægs temp er mindre. Ergo du skal ikke varme så stor en vandmængde op til 65 gr . Derfor besparelsen. Hvor meget ved jeg ikke men noget spare du.
Jeg vil dog mener at du skal have en motorventil egnet til formålet som kan regulere på flow . Hvis den er on off vil det lave for meget start stop af flow og det tror jeg vil gøre at din styring vil pendle meget.
-
Hej Michael..
Enig med dig såvidt angår varmetab til omgivelserne men ikke i om der er en evt besparelse eller ej. Der er forskel på om du skal varme 100l i kedelkredsen op til 65gr og resten kun til 40gr end hvis du skal varme alle 1000 l op til 65 gr hvor det i grunden ikke er nødvendigt. Men hvor stor beparelsen er ved jeg som jeg skriver ikke. Men det er heller ikke grunden . Kenneth skriver at han ikke kan se formålet men det kan jeg,så det er faktisk bare det jeg prøve at forklare.
Hvis der ikke var nogen grund til det hvorfor skulle Jannich så spilde tid på det :-)
-
Jeg holder med de to andre her :)
Hvis dit hus kræver 20.000 watt, så skal der jo bruges lige meget energi, om varmen kommer fra små radiatorer der er 65 grader, eller fra store gulve, der er 40 grader. Ergo er der ikke nogen besparelse som du siger :P
Hej Michael..
Enig med dig såvidt angår varmetab til omgivelserne men ikke i om der er en evt besparelse eller ej. Der er forskel på om du skal varme 100l i kedelkredsen op til 65gr og resten kun til 40gr end hvis du skal varme alle 1000 l op til 65 gr hvor det i grunden ikke er nødvendigt. Men hvor stor beparelsen er ved jeg som jeg skriver ikke. Men det er heller ikke grunden . Kenneth skriver at han ikke kan se formålet men det kan jeg,så det er faktisk bare det jeg prøve at forklare.
Hvis der ikke var nogen grund til det hvorfor skulle Jannich så spilde tid på det :-)
-
AHHHHHHHHHHHHHHHHHH . Undskyld og glem nu at jeg skrev besparelse .... jeg skriver jo at jeg ikke ved om der er en besparelse eller hvor stor eller lille den er , og en evt besparelse kommer ikke ved at at du pludselig skal bruge mindre energi til opvarmningen ,husets forbrug vil være det samme ,men måske er det mere effektivt at opvarme på en anden måde så du ikke har så stort et et tab i rør og andet . Som det kører uden vejrkompensering tager fyret ikke højde for om temperaturen udenfor stiger eller falder så hurtigt som hvis du styre efter ude temp.
Jeg skrev bare mit indlæg fordi Kenneth skrev som Per smed "hva nødet erd te"
-
Hej Michael..
Enig med dig såvidt angår varmetab til omgivelserne men ikke i om der er en evt besparelse eller ej. Der er forskel på om du skal varme 100l i kedelkredsen op til 65gr og resten kun til 40gr end hvis du skal varme alle 1000 l op til 65 gr hvor det i grunden ikke er nødvendigt. Men hvor stor beparelsen er ved jeg som jeg skriver ikke. Men det er heller ikke grunden . Kenneth skriver at han ikke kan se formålet men det kan jeg,så det er faktisk bare det jeg prøve at forklare.
Hvis der ikke var nogen grund til det hvorfor skulle Jannich så spilde tid på det :-)
Næ, mit problem er også at finde ud af hvad det kan anvendes til. Vejrkompensering er ikke nyt, met har vist været ude af chippen i en periode.
Vejrkompensering har jeg allerede, Danfoss opfandt termostatventilen for 60år siden og den virker elegant, når temperaturen stiger skruer den ned for varmen, og når temperaturen falder skruer den op.
Problemet er at den er bagud, så den regulerer først når ændringerne i vejret er sket. Det er ingen problem i moderne huse med hurtigt virkende gulvvarme. I beton gulve som mit, er systemet dog ikke 100% perfekt. Det tager måske et døgn at ændre temperatur, så det ville være ganske smart om systemet var forud, forstået sådan at styringen kiggede ud i fremtiden og regulerede på forhånd. ^-^
Et nyere privat varmesystem indeholder ikke meget vand, jeg vil gætte på at det ligger langt fra 1m3. Et andet problem ligger vel i at man samtidig med at man lukker ventilen, begrænser eller ligefrem lukker for flowet, det er jo ikke særlig hensigtsmæssig. Normalt klarer gulvvarme systemet problemet ved at recirkulere via. egen pumpe.
Hvis temperaturen skal reguleres ned på en sekundær side må det også kræve en termostat monteret, det må jo skulle være på fremløbet efter ventilen?
-
Måske er det bare fremtidsforskning 8)
V50 : Overtager hele varmesystemet, rumtermostater fra alle rum, radiatorer mm. går trådløst til styringen der klarer fyret, solvarme, solceller eller jordvarme.
Og så en lækker app til tabletten og mobilen, så man sidder i sofaen og manøvrere hele skidtet over en kop kaffe ;D
-
Kig side 10 i manualen http://www.nbe.dk/files/manager/manual%20v7%20og%20v10.pdf
Besparelsen opnås ved at sænke varmetabet fra de rør der forsyner radiator - gulvvarmen.
Kedlen holdes tilpas varm ( 70 gr ). men fremløb til varmeforsyningen tilpasses i tiden forud,
for at vejret ændre sig via funktionen udetemperatur og childfaktor.
-
Kig side 10 i manualen http://www.nbe.dk/files/manager/manual%20v7%20og%20v10.pdf
Besparelsen opnås ved at sænke varmetabet fra de rør der forsyner radiator - gulvvarmen.
Kedlen holdes tilpas varm ( 70 gr ). men fremløb til varmeforsyningen tilpasses i tiden forud,
for at vejret ændre sig via funktionen udetemperatur og childfaktor.
Jeg kan ikke læse om nogen besparelse på side 10.
-
Kig side 10 i manualen http://www.nbe.dk/files/manager/manual%20v7%20og%20v10.pdf
Besparelsen opnås ved at sænke varmetabet fra de rør der forsyner radiator - gulvvarmen.
Kedlen holdes tilpas varm ( 70 gr ). men fremløb til varmeforsyningen tilpasses i tiden forud,
for at vejret ændre sig via funktionen udetemperatur og childfaktor.
Jeg kan ikke læse om nogen besparelse på side 10.
På side 10 vises funktionen ( kig på diagrammet ),
i de 3 linier forklare jeg hvor besparelsen opnås.
-
Kig side 10 i manualen http://www.nbe.dk/files/manager/manual%20v7%20og%20v10.pdf
Besparelsen opnås ved at sænke varmetabet fra de rør der forsyner radiator - gulvvarmen.
Kedlen holdes tilpas varm ( 70 gr ). men fremløb til varmeforsyningen tilpasses i tiden forud,
for at vejret ændre sig via funktionen udetemperatur og childfaktor.
Jeg kan ikke læse om nogen besparelse på side 10.
På side 10 vises funktionen ( kig på diagrammet ),
i de 3 linier forklare jeg hvor besparelsen opnås.
Så er jeg bange for at du ikke har læst tråden :)
-
Selv om det var så intilligent at det kiggede i vejrudsigten (og den passede ^-^) ville der nok ingen besparelse være. Måske kunne den spå 2 dage frem og sige "det bliver varmt så jeg skruer ned" ville det jo også skulle virke omvendt "uh..det bliver koldt de næste dage, så jeg skruer op.
Så set under et, er det som mbangsoe skriver, summen af forbrugt energi kan du ikke ændre ved at ændre temperaturen på vandet. Kun isolering og uldsokker.
Står kedlen et sted hvor der er brug for varmen, er det kun det i skorstenen der er spild.
-
Kig side 10 i manualen http://www.nbe.dk/files/manager/manual%20v7%20og%20v10.pdf
Besparelsen opnås ved at sænke varmetabet fra de rør der forsyner radiator - gulvvarmen.
Kedlen holdes tilpas varm ( 70 gr ). men fremløb til varmeforsyningen tilpasses i tiden forud,
for at vejret ændre sig via funktionen udetemperatur og childfaktor.
Jeg kan ikke læse om nogen besparelse på side 10.
På side 10 vises funktionen ( kig på diagrammet ),
i de 3 linier forklare jeg hvor besparelsen opnås.
Så er jeg bange for at du ikke har læst tråden :)
Jo tråden er læst.
Men det drejer sig om at du ikke forstår termodynamikkens love.
-
Jo tråden er læst.
Men det drejer sig om at du ikke forstår termodynamikkens love.
Der har du sku nok ret, kan du ikke lige forklare det ;)
-
Jo tråden er læst.
Men det drejer sig om at du ikke forstår termodynamikkens love.
Der har du sku nok ret, kan du ikke lige forklare det ;)
http://wiki.mitsted.dk/?page=Termodynamikkens_love
-
Jo tråden er læst.
Men det drejer sig om at du ikke forstår termodynamikkens love.
Der har du sku nok ret, kan du ikke lige forklare det ;)
http://wiki.mitsted.dk/?page=Termodynamikkens_love
Læst og forstået fysisk volapyk, forklar venligst sammenhængen på dansk eller engelsk. Som jeg ser det er det blot Martin Hansens fysik forsøg du henviser til.
-
Læs tråden igen.
Jeg har forklaret det.
-
Læs tråden igen.
Jeg har forklaret det.
:D jeg tror bare vi lader den ligge
-
Hej Claus,
Du har til dels ret, men du glemmer det vigtigste ;)
Selvfølgelig koster det mere energi at varme hele anlægget op til 65oC, men det er ikke det der er sagen.
Når du først har varmet vandet op, vil det kun tabe varmen igen i takt med at den overføres til huset.
Den energi der overføres fra vandet til huset er fuldstændig den samme uanset om vandet i anlægget er 65oC eller 40oC.
Den er nemlig lige nøjagtig den mængde energi der tabes ud gennem tag, værre, vinduer osv.
Det er det der er humlen i det her regnestykke ;)
Altså, når du først har bruget en bestemt mængde energi til at opvarmet vandet til en eller anden temperatur (fuldstændig ligegyldigt hvilken), vil du fremover skulle bruge den samme mængde energi til at holde vandet på samme temperatur, uanset om den så er høj eller lav ;)
Det er fuldstændig korrekt at du bruger mere energi til at opvarme 1000 l vand til 65oC end til at opvarme de samme 1000 l vand til 40oC, men så inde holder de 1000 l 65oC vand altså også mere energi end de samme 1000 l ved 40oC.
Vandet er jo bare en "energiakkumulator".
Den ekstra mængde energi du har i de 65oC vand, betyder så at du vil kunne varme huset op lidt længere, uden at tilføre ekstra energi, end du kan med de 40oC vand.
Den ekstra energi du bruger til opvarmningsfasen, bliver altså sat i "energibanken" og du får den tilbage når huset engang ikke længere skal opvarmes.
Så kan du selvfølgelig sige at du aldrig vil stoppe opvarmningen af huset, eller at du ikke har noget at bruge den ekstra energi til når du stopper opvarmningen, og så har du helt ret i at så har du tabt lidt ;)
...men nu er vi vist helt ude i marginalerne :D
Lad os da bare beregne det helt specifikt, for det er ikke så svært ;)
1000 l vand opvarmet til 40oC indeholder 167.445 kJ eller 46,5 kW/h energi
1000 l vand opvarmet til 65oC indeholder 251.160 kJ eller 69,8 kW/h energi
...altså en forskel på 83.715 kJ eller 23,3 kW/h energi
Ved en virkningsgrad på 90% på fyret giver det et ekstra forbrug på 5,4 kg
5,4 kg træpiller som du altså sætter i "energibanken" når du starter dit anlæg og som du potentielt kan miste når du engang ikke længe skal opvarme huset.
I langt de fleste anlæg vil den ændring højest ske 1-2 gange om året, så du vil altså i værste tilfælde miste 5,4 til 10,8 kg træpiller om året, med dagens priser, omkring 10-25 kr, og det endda kun i absolut værste tilfælde.
Så Kenneth har helt ret når han konkluderer at det ikke er økonomien der skal bruges som argument her ;)
Til gengæld kan jeg komme med nogle ;)
- Det vil give et mere jævn vandflow i systemet, hvis fremløbstemperaturen justeres efter behovet
- Gulvvarmekredse vil være ON i længere perioder end de er OFF, hvilket giver en mere jævn varme (specielt i "ikkebeton" gulve)
Hilsen
Michael
Hej Michael..
Enig med dig såvidt angår varmetab til omgivelserne men ikke i om der er en evt besparelse eller ej. Der er forskel på om du skal varme 100l i kedelkredsen op til 65gr og resten kun til 40gr end hvis du skal varme alle 1000 l op til 65 gr hvor det i grunden ikke er nødvendigt. Men hvor stor beparelsen er ved jeg som jeg skriver ikke. Men det er heller ikke grunden . Kenneth skriver at han ikke kan se formålet men det kan jeg,så det er faktisk bare det jeg prøve at forklare.
Hvis der ikke var nogen grund til det hvorfor skulle Jannich så spilde tid på det :-)
-
Du har helt ret i beregninger og antagelser Michael det vil jeg overhovedet ikke anfægte og ja som dine beregninger ser ud er besparelsen minimal. Men jeg vil stadigvæk våge den påstand at besparelsen vil variere noget alt efter anlægstype. Hvis du har meget gulvarme i beton har du jo netop sat en masse varme i banken og kunne man regne med vejr udsigten så kunne man som kenneth efterlyser skrue ned på forventet efterbevillig ville man kunne udnytte dette.
Men alt andet lige vil vejrkompensering være til fordel for dem som har meget gulvvarme. Det duer ikke rigtigt i anlæg med radatorer fordi man ikke får så god en opvarmning af rum hvis radiatorerne kun er lunkne. Agf samme årsag duer Jordvarme heller ikke særligt godt til radiatorer . Her taler jeg af erfaring :-)
-
Hej Claus,
Se nu begynder det at ligne noget ;)
Skrue ned for anlægget udfra vejrudsigten, jeps ;)
Problemet er bare at det er termostaterne/telestaterne du skal påvirke og ikke anlægstemperaturen ;)
Når du fyrer træpiller af til opvarmning går energien der generes til tre kategorier:
- Erstatning af varmetabet ud gennem døre, vinduer, vægge og tag (den reelle opvarmning)
- Tab til skorsten (opvarmning af den luft der sendes ud i skorstenen)
- Mulige strålingstab til omgivelserne (varmetab fra rør og kedel omgivelser udenfor huset
Den første kategori er afhængig af den ønskede temperatur i huset, isoleringsgraden og omgivelsernes temperatur, altså på ingen måde afhængig af anlægstemperatuen.
Den anden kategori er afhængig af mængden af luft der blæses ud i skorstenen og hvor meget den kan afkøles.
Den tredie kategori er afhængig af anlægstemperatuen, udetemperaturen og isoleringsgraden.
Det er altså i den sidste kategori, og kun i den, at anlægstemperaturen har betydning.
Elementer i kategori tre:
- Rør i skunk el.lign.
- Rør mellem bygninger (i eller over jorden)
Jo lavere anlægstemperatur man kan køre med, jo mindre tab vil der være i kategori tre, og du har helt ret i at netop gulvvarme anlæg vil kunne køre med lavere anlægstemperatur og dermed med mindre tab.
Vel at bemærke hvis man har tab i kategori tre ;)
Derfor tilbage til Kennets påstand, det er kun hvis man har den slags tab, at vejrkompenseringen vil kunne forbedre økonomien.
...og han har helt ret ;)
Tag mit hus som eksempel.
Mit fyr står i kælderen som opvarmes, alle rør går enten i kælderen eller synligt i huset.
Alle "tab" fra rørene går altså til almindelig rumopvarmning og derfor har jeg ikke nogen økonomisk fordel af min vejrkompensering.
Men, jeg har en varmekomfort gevinst af den, for jeg har en hel del gulvvarme i trægulve, og her kan jeg få en mere jævn opvarmning når anlægstemperaturen reguleres iht. det aktuelle behov.
Jeg er helt enig med dig i at varmepumper ikke er så gode til radiatoranlæg, men her holder sammenligningen med vejrkompenseringen så op.
På et varmepumpeanlæg er det ikke kun anlægstemperaturen der reguleres, men også "kedeltemperaturen", det er nemlig den der er bestemmende for virkningsgraden.
Jo varmere vand varmepumpen skal producere, jo dårligere virkningsgrad har den.
Skal du sammenligne det med træpillefyret, skal du regulere kedeltemperatuen iht. udetemperaturen, og det er jo netop det vi ikke gør.
Så vi er helt enige om varmepumpen, der har bare ikke nogen relevans i denne sammenhæng ;)
...og det er præcis det Kenneth gør opmærksom på ;)
Misforstå mig ikke, jeg er ikke imod vejrkompensering (jeg har og bruger det jo selv ;) ), jeg synes bare at man skal vælge det af de rigtige grunde og ikke blive skuffet fordi det ikke lever op til forventningerne.
Hilsen
Michael
Du har helt ret i beregninger og antagelser Michael det vil jeg overhovedet ikke anfægte og ja som dine beregninger ser ud er besparelsen minimal. Men jeg vil stadigvæk våge den påstand at besparelsen vil variere noget alt efter anlægstype. Hvis du har meget gulvarme i beton har du jo netop sat en masse varme i banken og kunne man regne med vejr udsigten så kunne man som kenneth efterlyser skrue ned på forventet efterbevillig ville man kunne udnytte dette.
Men alt andet lige vil vejrkompensering være til fordel for dem som har meget gulvvarme. Det duer ikke rigtigt i anlæg med radatorer fordi man ikke får så god en opvarmning af rum hvis radiatorerne kun er lunkne. Agf samme årsag duer Jordvarme heller ikke særligt godt til radiatorer . Her taler jeg af erfaring :-)
-
Hej Michael.
Nej det er ikke det samme som en varmepumpe men næsten og selvøfgelig sænker vi ikke kedel temp for så ville du jo få problemer, men du kan holde din kedelkreds til nogle få m rør hvor du har din vvb inde i. Og dette åbner som jeg ser det vejen for at man kan bruge pillefyr i bygninger hvor pilleopvarmning måske ikke var det mest naturlige valg . Bare tænk på at du kan lave gulvvarme i hele huset uden at benytte gulvarme shuntkredse. Det er da ihvertfald en besparelse :-)
-
Hej Michael.
Nej det er ikke det samme som en varmepumpe men næsten og selvøfgelig sænker vi ikke kedel temp for så ville du jo få problemer, men du kan holde din kedelkreds til nogle få m rør hvor du har din vvb inde i. Og dette åbner som jeg ser det vejen for at man kan bruge pillefyr i bygninger hvor pilleopvarmning måske ikke var det mest naturlige valg . Bare tænk på at du kan lave gulvvarme i hele huset uden at benytte gulvarme shuntkredse. Det er da ihvertfald en besparelse :-)
Jeg kan desværre ikke se at du kan undvære shuntkredsen? Nogle gulve kan, men jeg vil tro at shuntkredse vil være moderne menge år endnu. Du kan selvfølgelig bruge motorventilen på gulvarme shunten, men mon det er billigere end termostaten? jeg tvivler lidt. En ekstra pumpe skal man jo alligevel have.
Nu skriver du at varmepumpe er næsten det samme, det er som at sammenligne en rumraket og en bil, de kan begge flytte sig :D
Hvis en varmepumpe havde samme virkningsgrad ved 60º som ved 38º så er jeg helt overbevist om at de alle lavede 60º varmt vand.
-
Hæ hæ. Ahj det er ikke lige på den måde jeg mener at varmepumpen er det samme. :-). Det er princippet jeg mener. En varmepumpe er jo ikke designet til at kører med en anlægs temp på 60 gr men med 38-44 gr og med vejrkompensering og ja hvis dit anlæg er designet efter efter en varmepumpe så kan du undvære shunten. Hvis du kører med en varmepumpe så må du IKKE regulere på kredsen altså hverken på på radiator ventiler eller på gulvvarme shunt for så går den i alarm fordi den ikke kan komme af med varmen. Der skal være fuld hul igennem.
Men din sammenligning mellem en rumraket og en bil er korrekt ihvertfald på prisen når du tager jordvarme kontra pillefyr :-). Den tidligere ejer af Lamborghus gav 120000 for et 16kw jordvarme anlæg :-) Snydt grønært :-) vi snakker 587kvm og 3 1/2" rør ..
Men alt det vi snakker om her er teori noget andet er praktsis.
-
Hvis du kører med en varmepumpe så må du IKKE regulere på kredsen altså hverken på på radiator ventiler eller på gulvvarme shunt for så går den i alarm fordi den ikke kan komme af med varmen. Der skal være fuld hul igennem.
Ahh, - du har ret i at man kan undvære shunten til gulvvarmen ved varmepumpedrift, - men du har ikke ret i at der ikke skal være styring på gulvvarmen eller på radiatoren (Fuldt flow igennem).
En varmepumpe føler som regel på returvandet for at tilpasse ydelsen, - og der skal derfor altid være flow henover veksleren i varmepumpen for at den kan registrere forbruget/ydelsen - denne problemstilling løses ved at montere et bypass som aldrig lukker helt for flowet henover veksleren.
Hvis du kigger på vores gulvvarmeshunte - http://www.dvcenter.dk/catalog/product/view/id/2815/s/megapro-5-kreds-gulvvarmeshunt-med-bypass/category/134/ - så kan du se der er indbygget bypass på dem (til højre) - netop for varmepumpernes skyld ;)
-
Hæ hæ hæ.. Denne tråd gik fra et spørgsmål om vejr kompensering til en sjov diskution om varmepumpe pga et lille ord. Det jeg i grunden mente var bare at du KUNNE have en fordel ud af at kører med en lavere anlægstemp hvis du har meget gulvarme. :-) . Men du har helt ret . Varmepumpen regulere temp efter flow og hvis du derfor bruger den ved radiator drift hvor du har termostater til at lukke for radiatorerne så har du ikke nogen bypass over og derfor går den i alarm hvis ingen eller kun få radiatorer kalder på varme. Derfor har du jo også en bypass på den kreds du linker til .. Jeg ville også bare poientere med mit første indlæg at hvis du har meget gulvvarme vil det være en fordel SOM JEG SER DET :-) at kører med den lavere fremløbtemp..og at du kan sætte fyret til automatisk at skrue ned for kredsen alt efter dit varmetab til omgivelserne.
-
Hæ hæ hæ.. Denne tråd gik fra et spørgsmål om vejr kompensering til en sjov diskution om varmepumpe pga et lille ord. Det jeg i grunden mente var bare at du KUNNE have en fordel ud af at kører med en lavere anlægstemp hvis du har meget gulvarme. :-) . Men du har helt ret . Varmepumpen regulere temp efter flow og hvis du derfor bruger den ved radiator drift hvor du har termostater til at lukke for radiatorerne så har du ikke nogen bypass over og derfor går den i alarm hvis ingen eller kun få radiatorer kalder på varme. Derfor har du jo også en bypass på den kreds du linker til .. Jeg ville også bare poientere med mit første indlæg at hvis du har meget gulvvarme vil det være en fordel SOM JEG SER DET :-) at kører med den lavere fremløbtemp..og at du kan sætte fyret til automatisk at skrue ned for kredsen alt efter dit varmetab til omgivelserne.
Ja en tråd kan tage forskellige drejninger - sådan er det i et forum :)
Som afsluttende bemærkning - hvis du har et radiatoranlæg - så monterer du også bypass ved varmepumpe anlæg ;)
-
Hæ hæ ja men det har skvaddernossen som har install jordvarmen her på Lamborg hus ikke lavet så pil ved en radiator og bummelum alarm på anlæg. :-) Godt det ikke var mig som smed 120000 efter en 16kw varmepumpe til at fyre 587kwm op :-) Men nu er den jo også gået på skånejob . Den tjener så lidt til husly ved at hjælpe med VV produktion når der er store fester :-) Ellers var den også blevet smidt efter en gal hund....
-
Hej igen..
Ja - denne tråd udviklede sig og i kom noget omkring.
Jeg har lige ryddet op i mit vvs overskudslager, der fandt jeg en Siemens sqs 35.00 3 vejsventil.
Her er link; https://www.hqs.sbt.siemens.com/gip/general/dlc/data/assets/hq/Electromotoric-actuators-SQS--_10445_hq-en.pdf
Den bruger 150 sek istedet for de anbefalet 45 sek.
Er det muligt at bruge den???
Mvh Torben
-
Hej Torben,
Jeps, det vil fungere ;)
Den skal bare have lidt mere P-led i reguleringssløjfen til vejrkompenseringen, så klarer den fint den længere vandringstid.
Problemet med andre vandringstider er langt større hvis det er en hurtigere ventil, f.eks. Fuld vandring på 5-10 sekunder.
Hilsen
Michael
Hej igen..
Ja - denne tråd udviklede sig og i kom noget omkring.
Jeg har lige ryddet op i mit vvs overskudslager, der fandt jeg en Siemens sqs 35.00 3 vejsventil.
Her er link; https://www.hqs.sbt.siemens.com/gip/general/dlc/data/assets/hq/Electromotoric-actuators-SQS--_10445_hq-en.pdf
Den bruger 150 sek istedet for de anbefalet 45 sek.
Er det muligt at bruge den???
Mvh Torben
-
Hej Michael..
Det er fint at den kan bruges, hvis du ser i det link og ser bort fra reaktionstiden er der noget ved denne motorventil der ville være tvivlsomt i forhold til v10'eren.
Det elektrikske er overhovedet ikke mit felt, så det ville være fint at have de rigtige dele monteret inden elektrikeren skal til.
Ville der være nogen ide at montere Alpha 2 pumpe på den anden sidde af 3 vejsventilen i stedet for den gamle 3 trinsraket jeg har nu.
Mvh Torben
-
Hej Torben,
Der er ikke noget elektrisk der forhindrer at bruge den med V10'eren ;)
Om det vil være en ide at montere Alpha 2 pumpen på den anden side af 3-vejs ventilen kan jeg ikke svare på, for jeg ved ikke hvad den "ene side" er ;)
En tegning af hvad du havde forestillet dig at gøre ville hjælpe helt gevaldigt ;)
Under alle omstændigheder vil en Alpha 2 pumpe være at foretrække fremfor en gammel 3-trins ;)
Hilsen
Michael
Hej Michael..
Det er fint at den kan bruges, hvis du ser i det link og ser bort fra reaktionstiden er der noget ved denne motorventil der ville være tvivlsomt i forhold til v10'eren.
Det elektrikske er overhovedet ikke mit felt, så det ville være fint at have de rigtige dele monteret inden elektrikeren skal til.
Ville der være nogen ide at montere Alpha 2 pumpe på den anden sidde af 3 vejsventilen i stedet for den gamle 3 trinsraket jeg har nu.
Mvh Torben
-
Hej igen..
Er ikke kommet så langt at jeg har fået lavet en tegning endnu.
Når jeg skal lave mit anlæg om, så det bliver en opsætning med en Danfoss Tvm-h ventil som returshunt derefter 3 vejs-ventilen til vejrkompensatoren, havde egentlig tænkt at "stjæle"lidt fra en af dine tegninger på din hjemmeside.. Egentlig er det din egen opsætning hvor 3 vejs-ventilen bruges til opvarmning(vejrkompensator) istedet for vvb.
Det kræver vel 2 pumper, en i returshunt og en efter 3 vejs-ventilen til vejrkompensatoren, den sidste kunne vel godt være en Alpha pumpe..
Mvh Torben
-
Hej Torben,
Jeg håber at du mener at du vil sætte Danfoss TVM-H ventilen mellem kedlen og 3-vejs ventilen.
Den skal jo helst shunte fremløbsvand direkte i retuen ;)
Jeps, hvis du vil have en vejrkompenserings sløjfe, består den af en 2-vejs eller 3-vejs ventil samt en cirkulationspumpe (udover den generelle cirkulationspumpe).
Og som tidligere skrevet, begge pumper kan sagtens være en Alpha 2 pumpe, hvis det kun er den ene der er det, betyder det ikke noget hvilken det er.
Hilsen
Michael
Hej igen..
Er ikke kommet så langt at jeg har fået lavet en tegning endnu.
Når jeg skal lave mit anlæg om, så det bliver en opsætning med en Danfoss Tvm-h ventil som returshunt derefter 3 vejs-ventilen til vejrkompensatoren, havde egentlig tænkt at "stjæle"lidt fra en af dine tegninger på din hjemmeside.. Egentlig er det din egen opsætning hvor 3 vejs-ventilen bruges til opvarmning(vejrkompensator) istedet for vvb.
Det kræver vel 2 pumper, en i returshunt og en efter 3 vejs-ventilen til vejrkompensatoren, den sidste kunne vel godt være en Alpha pumpe..
Mvh Torben
-
Hej Michael.
Du har fuldstændig ret det var det jeg mente.
Tak for hjælpen, nu er der kun arbejde tilbage...
Mvh Torben