Håber der er en venlig sjæl der kan hjælpe mig med ovenstående.
Er netop flyttet til stor landejendom med ca 300 km2 bolig - Boligen opvarmes med et pillefyr der hedder blackstar Opop 20 (har vedhæftet et billede af mærkepladen), har energiklasse D, er forholdvis tæt og velisoleret og opvarmes primært på radiator og gulvvarme, ca 50/50.
Har absolut ingen erfaring med pillefyr og er derfor på uvant grund ift indstillinger og problemsøgning, så bær over med mine dumme sprøgsmål og uvidenhed.
Har forsøgt at læse og se en del videoer ift afvejning, blæser indstillinger og rensning af kedel - Hvilket jeg efterfølgende har forsøgt mig med på egen hånd.
I perioder er det gået nogenlunde, men overordnet set går det vist ikke helt optimalt.
Jeg har derfor et par spørgsmål ift. nogle problemstillinger jeg står med på nuværende tidspunkt.
Jeg er desværre ikke på Stokercloud - eller hvad det hedder endnu
- Har gentagne gange forsøgt at afveje træpillerne - kører lige nu med nogle piller der vist hedder "Danpellets" fra absolut træpiller i tyskland.
Afvejning er gjort over tre gange og divideret med 3 - hvilket har givet 1800 gram som jeg har indtastet. Auto er på ja.
På trods af dette, kommer der forbandet mange piller ud, og med det resultat at de lægger forkullet og helt sorte i askeskuffen.
Man kan godt knuse dem med fingrene, men er langt fra som jeg tænker de skal være.
Desuden resulterede det i at jeg skulle tømme askeskuffen med forkullede piller to gange om dagen.
Prøvede forskellige tiltag og fandt ud af, at jo højere jeg indstillede afvejningsvægten desto bedre blev min forbrændning (tror jeg)!!!
Indtastet fx. 4000 g og efterfølgende kom der langt færre piller og der kom aske i skuffen i stedet for forkullede piller.
Til gengæld har den kørt med 100 % i drift non-stop lige siden jeg indtastede de 4-5000 g
Prøvede flere gange at vende tilbage til det korrekte afvejningsprincip - men med samme resultat hver gang
Hvordan kan det værre?
Der har været fint med varme i huset ca. 22 Grader
- Mit næste og nuværende problem opstod så da jeg besluttede mig for at rense kedlen.
Rensede, støvsugede, pudsede og polerede til den store guldmedajle - Puttede sågar madolie i så smuldet kunne komme med op.
Da jeg efterfølgende lavede en nu afvejning - samme vægt/1800 g - indstillede blæser 10/50/100 og tændte for fyret stak det natten over helt af.
Igen væltede det ud med piller som endte sorte og forkullet på herden og i askesuffen - flammen var gigantisk og kedlen blev fuldstændig sodet til
Prøvede derfor med indstillingen på de omkring de 3500 g - og indstillede lidt på blæserværdierne.
Endte vist på 18/24/30 - Dette har resulteret i en fin flamme, men igen på 100% non stop i drift.
Hvad værre er, så efter soden og flammehavet, er der fandme begyndt at dryppe vand fra et par steder ved samlingerne på min skorsten.
Fyrrummet står i en uopvarmet stald og det er rørene tæt ved kedlen som danner kondens - En større sø lå der i morges da jeg tjekkede. Herudover er der vand i askeskuffen og i bunden af kedlen, altså i det lille rum hvor askeskuffen er placeret.
Har renset fyret på ny, tømt askeskuffen for vand - men der bliver ved med at danne sig sod og komme vand i kedlen og ud af rørene.
WTF !!!! Hvad fanden skyldes det og hvad er løsningen på det problem?

Har selvfølgelig prøvet at ringe efter nogle proffer, 3 stks - men ingen af dem havde tid før i midten af næste uge.
Tænker jeg bliver nødt til at gøre noget inden.
Så alt hjælp modtages
På forhånd tak