Hej Jens Peter,
Der findes ikke dumme spørgsmål, kun dumme svar

Lysmålingen kan ikke bruges til andet end at se at der er ild i pillerne.
Hvis lysmålingen svinger meget, kan det skyldes dårlig fotocelle, dårlig/forkert placering af fotocelle eller dårlig forbrænding/møgbeskidt herd.
Det sidste, dårlig forbrænding/møgbeskidt herd ses dog væsentligt nemmere på andre måder

Hvis din brænder er korrekt justeret, så er mindre ydelse = mindre forbrug af træpiller, men det har altså ikke noget med "lysniveau" at gøre.
Du skal ikke "snyde" med snegl ydelsen, du skal i stedet justere mætninger eller korrektion, så du får korrekt forbrænding.
Jeg går ud fra at du bruger "Autoberegning" som jo indstiller pillemængden (mætning) for hhv. lav effekt (10%), høj effekt (100%), pause fyring og el-optænding.
Det giver nogle grundlæggende tal, som i alle tilfælde skal efterjusteres.
Til efterjustering har du menupunktet ""Korrektion" hvor du kan korrigere luftmængden i hhv lav (10%), midt (50%) og høj (100%) ydelse.
For at justere, går du ind i menuen "Rens/drift effekt" og sætter både min. og max. til 10%.
Nu kører brænderen hele tiden 10% og du kan koncentrere dig om at få korrekt forbrænding ved dette niveat ved at justere på korrektion lav.
Så sætter du både min. og max. effekt til 100% og foretager samme justering, nu bare i korrektion høj.
Til sidst sætter du min. og max. effekt til 50% og justerer korrektion midt.
Derefter har du et veljusteret anlæg, der fungerer optimalt over hele skalaen

Ovenstående forudsætter naturligvis at du har en velfungerende trækstabilisator i dit system og at du justerer forbrændingen korrekt i de tre trin.
Lidt hjælp til korrekt forbrænding, finder du her
http://www.mhes.dk/Indstilling.pdfHilsen
Michael
Ja, jeg er stadig grøn indenfor stokerverden, og har spekuleret noget over følgende:
-Hvad fortæller værdien for "lys" mig egentlig, og kan man sige noget om hvad den optimale værdi er?
-Jeg har hele tiden tænkt at jo lavere ydelse jo mindre pilleforbrug, men en kollega bragte mig i tvivl da han læste værdien sådan at jo højere værdi jo mere får jeg ud af mine piller....
-De piller jeg bruger (6mm fra firelux.dk) hober sig op på min herd, forhandleren fortæller mig at det er fordi der er så høj brændværdi i dem at jeg skal sørge for at der ikke kommer for mange til brænding. Derfor har jeg sat sneglværdien til 1350 istedet for de nogenlunde aktuelle 1170. Men giver det mig ikke en fejlberegning i stokerkontrol, da den vel regner forbrug ud fra sneglens køretid * indtastet vægt, eller har jeg helt forkert fat i konceptet?
Håber I bærer over med mine hjælpeløse spørgsmål.
Venlig hilsen
Jens Peter
Woody 6.15