Hej Alle
Nu har jeg fået købt nogle små fine relæer som er forbundet med mine 2 største gulvslangeventiler. De virker rigtig fint. Jeg har forbundet dem, så de begge gulvslangeventilerne skal være tændt, for at få en sluttet kreds. (sluttet kreds = tændt fyr) Den sluttede kreds, er jo i stedet for lusen der sidder i EXT i styringen til min Scotte
Men nu kan jeg ikke lige finde ud af, hvad styringen skal stå på for at for at tænde fyret, og slukke det igen når ventilerne lukker.
Jeg har også en udetemperaturføler, så jeg har kørt med sommerstop her i sommer. Da jeg skruede den fra 1 grad til 15 grader, starter fyret op 4 gange i løbet af et par timer.
Jeg er lidt bange for at gulvslangeventilerne tænder og slukker lidt på må og få, når de kalder på varme, i stedet for at tænde en gang og slukke når man har opnået den temperatur i rummet som termostaten er sat til.
Er der en måde, hvor man kan få fyret til at starte op på signal fra gulvslangeventilerne, og så kører i en vis periode? Jeg vil jo helst ikke have, at fyret skal kører i en bestemt periode flere gange om dagen. Det skulle gerne være sådan, at fyret starter op når ventilerne kalder på varme, og når VVB styringen kalder på varme.
Jeg har prøvet at slå Sommerstoppet fra ved at skrue den op på 15 grader, men jeg synes bare fyret tænder hele tiden.
Kører den så efter den temp der er sat på kedelen feks 60 grader ned til det interval der er sat feks 15 grader?
Er der nogen der har et bud på det problem?
Mvh
Henrik