Hej Forum
Jeg vil skifte mit kombifyr HS-Tarm OT35 med 2x600 liter buffertank ud efter denne sæson. Har hvert år i gennemsnit smidt 30m3 bøg i det. Nu gider jeg ikke mere og ønsker mere automatik. Virkningsgraden er heller ikke imponerende, hverken på olie eller brænde. Er fuldt gang i renovering af kælderrum, hvor det nye skal opstilles til sommer . Efter at have læst med i diverse indlæg, vælger jeg woody/scotte løsningen. Jeg har nogle spørgsmål vedr. dimensionering i forhold til varmesystemet i huset. NBE hjælper med antal m2 samt olieforbrug, hvilket jo er en start, men også noget generelt.
Vores, gennem de sidste 10 år renoverede, hus er på ialt 228 opvarmede m2 fordeler sig således:
- Fyrkælder med gulvvarme 18 m2 (arbejder på det)
- Stueplan: 88 m2 (60 m2 gulvvarme) resten radiator
- Stueplan tilbygning 1 plan: 42m2 gulvvarme
- Første sal: 80m2 (8 m2 gulvvarme) resten radiator.
- KombiVVB på 140 liter rækker fint til vores familie.
Alt det gulvvarme passer godt til brændefyret, hvor jeg kan fyre fuld power i 6 timer i gennemsnit og lagre i gulv og tank. (nogle gang bliver gulvet lidt varmt, da jeg tit bare skruer op for Wavin), når jeg fyrer

)
Der er Wavin styring på 75 m2 af gulvvarmen i stueplanet ( + evt 18 m2 i kælder) og her kommer jeg i tvivl. Det er jo on/off styring, så enten bliver der taget fra og pludselig stopper forbruget. Måske starter alle ventiler ikke samtidig, men temperaturen stiger og falder rimeligt ens i rummene.
Til gengæld tager indreguleringen en del timer, så ”reaktionstiden” på fyret er ikke så vigtig, i alt fald ikke, når forbruget stiger

.
Resten af husets gulvvarme på 35 m2 er med traditionel regulering med termostat på returløb. (lang indregulering, tykke gulve)
Herved er ”kun” 100m2 med radiator, hvor det skal reagere med det samme .
VVB skal styres med prioritering.
Jeg kan se, at der er nogle, som opvarmer 250m2+ på 10 kW anlæg og da prisen næsten er ens på 10 og 16 kW anlæg, er dette jo ikke det udslagsgivende. Pillefyret har jo, i teorien, tid til at varme/holder varme hele døgnet i forhold til brændefyrets korte tid(når jeg har tid og er hjemme).
Er der en fordel ved lavt forbrug med hhv. 10 og 16 kW anlæg.
Kan man via min beskrivelse og forbrugsmønster siger noget om valg af anlæg ??