Salamander / ældre støbejernskedler: virkningsgrad 30%

[Hedestoker]

Hejsa
Jeg fandt lige dette på nettet, det giver da stof til eftertanke hvis man skal have skiftet kedel.

Citat:
Nyttevirkningen på en Salamanderkedel sammenlignet med en kedel fremstillet til fastbrændsel ligger i størrelsesordnen 30%.
Det lyder vildt, men forklaringen er ganske enkelt den, at i tørt brænde består energiindholdet for 70-80% vedkommende af gasser der frigøres ved opvarmningen. Det er de gasser, som 'fiser' direkte- og uforbrændt- op i din skorsten, hvis kedlen ikker er konstrueret til den type forbrænding. Salamanderkedlen er konstrueret til koks, som pr. definition er afgassede kul, og der er dermed ikke foranstaltet nogen anordninger til at sørge for at gasserne forbrændes i brændkammeret på kedlen. Man kan lave nogle røgvendeplader, hvorved en del af gasserne kan afbrændes, men du er stadig ikke i nærheden af en fornuftig virkningsgrad


Mvh Allan

[levi]

Kul/energikoks bliver ved forbrændingen meget varm i bunden af bålet - (Glødelaget) - (Derfor er en salamander/herkules kedel med vandkølet rist, - så risten optager varmen fra forbrændingen).

Ved brændefyring er forbrændingen meget varmere i toppen af bålet, - end i bunden af bålet

[MHES]

Hej Levi,

Kul/energikoks bliver ved forbrændingen meget varm i bunden af bålet - (Glødelaget) - (Derfor er en salamander/herkules kedel med vandkølet rist, - så risten optager varmen fra forbrændingen).

Hvilket dog stadig betyder at de gasser der frigives fra de kul/energikoks der ligger over glødelaget ofte fiser ud i skorstenen uden at blive forbrændt.

For at forbrænde gasserne kræves en tilstrækkelig høj temperatur i gasserne og ilt tilførsel, altså vel at bemærke over glødelaget, og det er det der er svært i en gennemforbrændings kedel.
Den slags forbrænding foregår bedst (mest økonomisk) i en underforbrændings kedel.

Konklusion:
 - Gennemforbrændings kedler (type Salamander, Roca osv.) er beregnet til koks og kan til dels anvendes til brændere (olie, gas eller træpiller)
 - Underforbrændings kedler kan bruges til det hele 

Hilsen
Michael

[levi]

Hej Levi,

Kul/energikoks bliver ved forbrændingen meget varm i bunden af bålet - (Glødelaget) - (Derfor er en salamander/herkules kedel med vandkølet rist, - så risten optager varmen fra forbrændingen).

Hvilket dog stadig betyder at de gasser der frigives fra de kul/energikoks der ligger over glødelaget ofte fiser ud i skorstenen uden at blive forbrændt.

For at forbrænde gasserne kræves en tilstrækkelig høj temperatur i gasserne og ilt tilførsel, altså vel at bemærke over glødelaget, og det er det der er svært i en gennemforbrændings kedel.
Den slags forbrænding foregår bedst (mest økonomisk) i en underforbrændings kedel.

Konklusion:
 - Gennemforbrændings kedler (type Salamander, Roca osv.) er beregnet til koks og kan til dels anvendes til brændere (olie, gas eller træpiller)
 - Underforbrændings kedler kan bruges til det hele 

Hilsen
Michael

Jeg er enig i alt, - med undtagelse af et en underforbrændingskedel kan bruges til det hele.

Prøv du at smide kul og koks i en underforbrændingskedel, - som mig bekendt udelukkende laves i pladejern.

Efter 5 år er den kedel færdig, - forbrændingen på kul og i særdeleshed på koks bliver vanvittig varm, - og det holder pladejernskedler IKKE til.

Jeg har set "gasogen" kedler der buler som olietønder fordi jernet har taget skade af de høje temp. ved afbrænding af koks.

Derudover er der mange flere gasser i koks, - så når en gasogen "pausefyrer" opstår der ophobninger af gasser, - når kedlen så går i drift igen, - opstår der massive røggaseksplosioner....

Kul/koks kun i støbejernskedler.

Brænde kun i Pladejernskedler (Underforbrænding).

[Ole S]

Hejsa
Jeg fandt lige dette på nettet, det giver da stof til eftertanke hvis man skal have skiftet kedel.

Citat:
Nyttevirkningen på en Salamanderkedel sammenlignet med en kedel fremstillet til fastbrændsel ligger i størrelsesordnen 30%.
Det lyder vildt, men forklaringen er ganske enkelt den, at i tørt brænde består energiindholdet for 70-80% vedkommende af gasser der frigøres ved opvarmningen. Det er de gasser, som 'fiser' direkte- og uforbrændt- op i din skorsten, hvis kedlen ikker er konstrueret til den type forbrænding. Salamanderkedlen er konstrueret til koks, som pr. definition er afgassede kul, og der er dermed ikke foranstaltet nogen anordninger til at sørge for at gasserne forbrændes i brændkammeret på kedlen. Man kan lave nogle røgvendeplader, hvorved en del af gasserne kan afbrændes, men du er stadig ikke i nærheden af en fornuftig virkningsgrad


Mvh Allan

Hej

Ahh 30% er nok lige i underkanten. Miljøstyrelsen lavede en test i 2008 med brændefyring på nogle af disse kedler (Salamander og Viadrus) og de lå imellem 42-59% i virkningsgrad alt afhænig af, hvordan der blev fyret i dem.
Men ja det er stadig alt for dårlig en virkningsgrad idag.

http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2008/978-87-7052-771-2/pdf/978-87-7052-772-9.pdf

[MHES]

Hej Levi,

Den diskussion går jeg ikke ind i 

Jeg omtalte to forskellige kedel-principper, underforbrænding og gennemforbrænding, og ikke materialevalget til fremstilling af kedlen.

Om der er nogen der laver en underforbrændings kedel i støbejern skal jeg ikke gøre mig klog på, men det er da ikke umuligt.

Hilsen
Michael

Hej Levi,

Kul/energikoks bliver ved forbrændingen meget varm i bunden af bålet - (Glødelaget) - (Derfor er en salamander/herkules kedel med vandkølet rist, - så risten optager varmen fra forbrændingen).

Hvilket dog stadig betyder at de gasser der frigives fra de kul/energikoks der ligger over glødelaget ofte fiser ud i skorstenen uden at blive forbrændt.

For at forbrænde gasserne kræves en tilstrækkelig høj temperatur i gasserne og ilt tilførsel, altså vel at bemærke over glødelaget, og det er det der er svært i en gennemforbrændings kedel.
Den slags forbrænding foregår bedst (mest økonomisk) i en underforbrændings kedel.

Konklusion:
 - Gennemforbrændings kedler (type Salamander, Roca osv.) er beregnet til koks og kan til dels anvendes til brændere (olie, gas eller træpiller)
 - Underforbrændings kedler kan bruges til det hele 

Hilsen
Michael

Jeg er enig i alt, - med undtagelse af et en underforbrændingskedel kan bruges til det hele.

Prøv du at smide kul og koks i en underforbrændingskedel, - som mig bekendt udelukkende laves i pladejern.

Efter 5 år er den kedel færdig, - forbrændingen på kul og i særdeleshed på koks bliver vanvittig varm, - og det holder pladejernskedler IKKE til.

Jeg har set "gasogen" kedler der buler som olietønder fordi jernet har taget skade af de høje temp. ved afbrænding af koks.

Derudover er der mange flere gasser i koks, - så når en gasogen "pausefyrer" opstår der ophobninger af gasser, - når kedlen så går i drift igen, - opstår der massive røggaseksplosioner....

Kul/koks kun i støbejernskedler.

Brænde kun i Pladejernskedler (Underforbrænding).

[levi]

Hej Levi,

Den diskussion går jeg ikke ind i 

Jeg omtalte to forskellige kedel-principper, underforbrænding og gennemforbrænding, og ikke materialevalget til fremstilling af kedlen.

Om der er nogen der laver en underforbrændings kedel i støbejern skal jeg ikke gøre mig klog på, men det er da ikke umuligt.

Hilsen
Michael

Hej Levi,

Kul/energikoks bliver ved forbrændingen meget varm i bunden af bålet - (Glødelaget) - (Derfor er en salamander/herkules kedel med vandkølet rist, - så risten optager varmen fra forbrændingen).

Hvilket dog stadig betyder at de gasser der frigives fra de kul/energikoks der ligger over glødelaget ofte fiser ud i skorstenen uden at blive forbrændt.

For at forbrænde gasserne kræves en tilstrækkelig høj temperatur i gasserne og ilt tilførsel, altså vel at bemærke over glødelaget, og det er det der er svært i en gennemforbrændings kedel.
Den slags forbrænding foregår bedst (mest økonomisk) i en underforbrændings kedel.

Konklusion:
 - Gennemforbrændings kedler (type Salamander, Roca osv.) er beregnet til koks og kan til dels anvendes til brændere (olie, gas eller træpiller)
 - Underforbrændings kedler kan bruges til det hele 

Hilsen
Michael

Jeg er enig i alt, - med undtagelse af et en underforbrændingskedel kan bruges til det hele.

Prøv du at smide kul og koks i en underforbrændingskedel, - som mig bekendt udelukkende laves i pladejern.

Efter 5 år er den kedel færdig, - forbrændingen på kul og i særdeleshed på koks bliver vanvittig varm, - og det holder pladejernskedler IKKE til.

Jeg har set "gasogen" kedler der buler som olietønder fordi jernet har taget skade af de høje temp. ved afbrænding af koks.

Derudover er der mange flere gasser i koks, - så når en gasogen "pausefyrer" opstår der ophobninger af gasser, - når kedlen så går i drift igen, - opstår der massive røggaseksplosioner....

Kul/koks kun i støbejernskedler.

Brænde kun i Pladejernskedler (Underforbrænding).

/kramski 

[EVP]

Nå - og måske 90% ved at sætte en skilleplade i andet hak bagfra, lægge låg på i højde med bunden af indfyringslågen. Skære en firkant i pladen med en skydelem, lægge en profileret plade på i begge sider så der er tæt.
Det giver hvad jeg kalder en omvendt gennemforbrænding. Fyrer med briketter og brænde for en hel del under, hvad gas koster til opvarmningen.
Røgtemperaturen holder på ca. 150 grader ved fuld knald på kedlen ~ 85 grader centralvarmevand.
Skorstensen afgiver lidt vanddamp.

[Frank Chr.]

Interessant, masser af billeder - please 

/Frank

[MHES]

Hmm, 90% virkningsgrad ved en røggastemperatur på 150^oC 
...det skulle i givet fald kræve en CO₂% på 18, hvilket vist ikke er realistisk 

Hilsen
Michael

Nå - og måske 90% ved at sætte en skilleplade i andet hak bagfra, lægge låg på i højde med bunden af indfyringslågen. Skære en firkant i pladen med en skydelem, lægge en profileret plade på i begge sider så der er tæt.
Det giver hvad jeg kalder en omvendt gennemforbrænding. Fyrer med briketter og brænde for en hel del under, hvad gas koster til opvarmningen.
Røgtemperaturen holder på ca. 150 grader ved fuld knald på kedlen ~ 85 grader centralvarmevand.
Skorstensen afgiver lidt vanddamp.

[Frank Chr.]

Synes umidelbart også det lyder helt vildt med en virkningsgrad på 90% i et ældre fastbrændselsfyr.

Nu er jeg ikke så stærk inde i det stof der hedder CO2 men er der ikke noget med (synes jeg da at havde læst et sted) at for hver 15 grader røgtemp. hæves - falder virkningsgraden med 1% i hvertfald i Scotte pillefyr.

Min røgtemp. ligger pt. på ca. 100 grader (pt. helt åben by-pass) Oprindeligt var pillefyret indstillet til en røgtemp. på 85 grader, (kedeltemp. 70 grader) med en virkningsgrad på 94%. Altså burde min virkningsgrad være 1% ringere. Øger jeg istedet røgtemp. til 150 grader, må virkningsgraden vel lande på 90%

/Frank

PS.
Eller bør jeg slå koldt H2O i blodet og ta´ mig en mundfuld N2O 

[Frank Chr.]

Hmm. fik lige en tanke, ilt nærer som bekendt forbrændingen af træ. Hvem husker ikke fysik og kemi timerne i skolen med forsøget "den glødende træpind der blusser op ved tilsætning af ekstra ilt"
Hvis man tilsatte ekstra ilt (ikke blæserluft) til forbrændingen i pillefyret, så må virkningsgraden vel kunne øges - vel og mærke om man kunne holde på røgtemp.

/Frank

PS.
For mange millioner milliarder år siden var iltniveauet jo en hel del højere end idag, så selv meget fugtigt træ kunne brænde lystigt. Vist også derfor insekterne den gang kunne blive kæmpe store.

[MHES]

Hej Frank,

Man kan ikke sige at virkningsgraden falder med 1% for hver 15^oC røggassen hæves 
...det kommer helt an på forbrændingen kvalitet.

På min web-side www.mhes.dk kan du trykke på linket "Virkningsgrad" og så har du formlen foræret 

Din ide med at føde fyret med ren ilt i stedet for atmosfærisk luft, vil helt sikkert forbedre virkningsgraden 
...desværre er der bare ikke økonomi i det, med mindre du kan finde en sponsor for din rene ilt 

Hilsen
Michael

Synes umidelbart også det lyder helt vildt med en virkningsgrad på 90% i et ældre fastbrændselsfyr.

Nu er jeg ikke så stærk inde i det stof der hedder CO2 men er der ikke noget med (synes jeg da at havde læst et sted) at for hver 15 grader røgtemp. hæves - falder virkningsgraden med 1% i hvertfald i Scotte pillefyr.

Min røgtemp. ligger pt. på ca. 100 grader (pt. helt åben by-pass) Oprindeligt var pillefyret indstillet til en røgtemp. på 85 grader, (kedeltemp. 70 grader) med en virkningsgrad på 94%. Altså burde min virkningsgrad være 1% ringere. Øger jeg istedet røgtemp. til 150 grader, må virkningsgraden vel lande på 90%

/Frank

PS.
Eller bør jeg slå koldt H2O i blodet og ta´ mig en mundfuld N2O 

[Frank Chr.]

Hej Michael

Okay, men nu fandt jeg så stedet hvor jeg havde læst det, det står jo at læse i manualen der fulgte med Scotten i sin tid "15C grader i forøgelse af røg temperaturen, koster ca. 1% i virkningsgrad"

Husker forresten godt du tidliger har linket til din side med virkningsgrader (lidt sjovt og lege med). 

Måske en beholder med vand tilsat lidt el fra et solcelleanlæg (eller over tid endda måske kun med varme) - så burde vandet vel boble og blive spaltet i ilt og brint. Kræver naturligvis nogle tekniske foranstaltninger også af økonomisk (sponsoreret) art  Øv - kan godt se hvor det bære hen 


/Frank

PS.
Der gik vist lidt for meget Jurassic Park i tråden, men EVP hvor kunne det være fint med nogle flere data og billeder så er du flink. 

[Frank Chr.]

Øv.. EVP  nu har jeg ventet næsten en måned - havde ellers gerne set et foto eller to af vidunderet.

Kom forresten til at tænke på - folk der stadigvæk fyre i ældgamle fastbrændselskedler med virkningsgrader på de nævnte værdier. Kan jo næsten få sponsoreret et helt nyt træpillefyr - kvit og frit, alene ved salg af realiseret CO2-besparelser. Priser er jo set til under 16.000kr for nyt anlæg. 

/Frank