Hvad vil eksperterne foreslå at jeg starter med at prøve for at udligne min graf lidt, specielt om natten.
Skal jeg prøve at lave driftperioder som Frank foreslår her http://www.stokerforum.dk/index.php?topic=1505.0
Skal jeg prøve at bruge sommerstyring, dvs. max last i forhold til udetemperatur ?
Andet ?
Nu har jeg måske brugt min chance for forslag; men jeg synes, at man skal bruge flere af forslagne i forrige tråd:
1)
Urstyring (=stop af husopvarming i bestemte perioder) i v.h.a. anlæggets styring; eller Stokerkontrol, hvis du alligevel har computeren kørende hele tiden, og f.eks. gerne vil have varmeperioder af forskellig længde eller på forskellige ugedage...
Det er en meget effektiv måde at få pilleforbruget ned i lavsæsonnerne. Det har selvfølge den ulempe, at man som fyrmester hele tiden er i risiko for at få kritik, når man ikke lige har ramt familiens faktiske (eller indbildte) varmebehov.
1,5)
Ekstern off / on (= en ekstern dims f.eks. et ur eller temperaturføler bestemmer via en indgang i styringen, om der skal laves husopvarming).
Det er vel denne metode, som du bruger med rumtermostaten? Det i princippet næsten det samme som 1)
2)
Vejrkompensering (=automatisk tilpasning af varmeperiodernes længde ud fra udetemperaturen). Nogle mener, at det er afprøvet i tidligere tider (ved jordvarme ?), og at det i praksis ikke virker. Jeg kan desværre ikke få det til at virke i min version..
3)
Sommerstop (= fyret stopper husopvarmning ved en bestemt udetemperatur).
Dette har været meget effektivt i denne første periode af lavsæsonen; men nu bliver temperaturen måske så lav og vinden så stærk, at det er mindre brugbart.
Men der er jo ingen grund til at slå det fra, da det jo så bare venter på, at det bliver forår.
4)
Solstop (=det samme som Sommerstop bare v.h.a. en udendørs lysmåler). Det tror jeg kunne have været rigtig godt på en dag som i går med høj sol, lidt vind, ikke så høj udetemp, og en al for høj indetemp.
Det skulle være specielt godt til huse med et moderne vindues-areal.
Desværre set det ikke ud til at forhandlerne kan skaffe lysmålerne. Måske skal man til at købe i udlandet...der er en tyske på forumet, som har gang i noget...
5)
Tilpasning af Min. og Max. Drifteffekt i styringens menuer. Alt det ovenstående slukker fyret; men hjælper ikke på dine grafer. Ved at begrænse Max. Drifteffekt til f.eks. 40% kan du tage nogle af de vilde spidser af 'Ydelse (%)'-kurven på din graf.
Man kan måske mene, at det vil begrænse, hvor hurtigt du kan få nyt varmt vand; men i praksis tror jeg ikke det har betydning..
6)
PID-parametre (= hvordan styringen prøver at udregne, hvor meget energi, der er behov for = hvordan specielt 'Ydelse (%)' og kedeltemp. graferne ser ud).
Jeg ser bort fra evt. rumtermostats indflydelse, da jeg ikke ved noget om det..
PID er et stort emne. Der står noget om det i manualen og i
http://www.mhes.dk/PID.pdf.
Jeg synes ikke lige, at jeg kan se dine PID-værdier. For mig at se, så bør du til at starte med sætte P-værdien noget ned...