Hej alle
Jeg har efter 12 år med et gammelt pillefyr, fået installeret et nyt smart fyr med display, og diverse undermenuer. Noget helt andet end det gamle, der gik på fuld blus eller ingenting. Efter knap en uges drift er der lige lidt spørgsmål, som jeg håber der er nogle kloge hoveder herinde, der kan finde tiden til at komme med ligeså kloge svar
Maskineriet er en 16 kw scotte, 20kw der er nomineret ned til 16kw, men det er vist normalt?? Kedelen er en Blackstar 1016 semirens Mine indstillinger er som følger: (mangler lige en wifi extender for at komme på stokercloud)
Bolig 144 kvm.
Styring: version 7.045 (kan se den kan opgraderes til 10.041? Er det nødvendigt?)
Kedel temp 70, Diff. under 5, diff. over 10
Blæser: 10% drift 20%, 50% drift 28%, 100% drift 38% (standard tal fra opstartsguiden)
Autoberegning ja, snegl 6 mins. 1050g (mod smedens 1510 g ved opstarts afvejningen)
Rens 7 min, 5 sek, 80% (Synes jeg kæmper lidt med lidt rigeligt slagger på herden, og indtil videre er denne indstilling under afprøvning. Det lader til at kunne klare det. Overvejer dog kraftigt kompressorrens)
Eltænding er indstillet standard mæssigt. Max tid 10 mins, 60 sek forvarm, start 20, midt 12, slut 25.
Udfordringen ligger i, at jeg har mere end 10 eltænding på et døgn. Og har haft det fra starten faktisk. Min effekt stod til at starte med på 1 kw, men det resulterede i en alarm for ingen brændsel. Herinde kunne jeg læse nogle forslag, der gik på at sætte min effekt op. Det har jeg gjort, til 2,5 kw, hvilket indtil videre har løst det problem.
For at dæmre op for de mange tændinger er jeg gået over på urstyring – 4 x a’2,5 time. Dog lige sat ned til 1,5 time, igen for at mindske de mange tændinger.
Det skal siges jeg ikke har finjusteret flammen som der forskrives i guiden, da jeg ikke rigtig kan se flammen for den overliggende skamol plade. Så den har jeg taget af for at kunne finjustere. Men jeg formoder skamol pladen skal være der?
Det blev egentlig til mange spørgsmål, men som tidligere nævnt er det en helt ny verden for mig med al den teknik for at brænde lidt træpiller af. Jeg håber nogen kan finde tid til at komme med lidt vise ord.
Med venlig hilsen
Kasper