Så længe du har radiatortermostater på dine radiatorer vil natsænkning kun kunne reducere forbruget hvis kedeltemperaturen bliver så lav at huset ikke længere kan varmes helt op.
Alternativt vil dine radiatortermostater blot lukke mere op (altså mere "lidt koldere" vand igennem) og din retur fra huset vil derfor også sænkes.
Tænker man lidt videre vil shunten så åbne mere i et forsøg på at holde returen oppe i temperatur.
Har man blot en almindelig termostatventil med fjernføler mellem fremløb og retur, vil den sandsynligvis åbne helt, men en del af fremløbsvandet vil stadig sendes gennem huset (simpel hydro-logik).
Har du derimod en 3-vejs termostatreguleret shunt vil returen blive holdt på korrekt temperatur og huset vil så miste en del opvarmning.
Resultatet af natsænkningen er altså i første omgang at cirkulationspumpen får mere at lave (=bruger mere strøm) og efterfølgende at huset til sidst ikke kan opvarmes til den temperatur radiatortermostaterne er indstillet til.
Med den traditionelle shunt er det meget tvivlsomt om der reelt opnås en besparelse, mens det nok er muligt at opnå en lille besparelse med en 3-vejs termostatreguleret shunt.
Den sikre metode til besparelse gennem natsænkning er reduktion af termostatventilernes indstilling, enten ved de "elektriske termostatventiler" som mange byggemarkeder sælger, eller med de nye intelligente Danfoss ventiler.
Endelig er der jo muligheden for at man selv reducerer temperaturen om natten ved selv at dreje termostaterne ned

Uanset hvordan man vender og drejer det er forbruget jo bestemt af isoleringsgraden og temperaturforskellen mellem inde og ude, og her indgår kedeltemperaturen altså ikke

Hilsen
Michael