Hej Ebbe,
Dine fotoceller burde ikke blive dårlige på et år, men det er umuligt at sige om de fejler noget uden at undersøge dem.
Jeg går ud fra at du er sikker på at det ikke er den fysiske placering (indstikdybde og "drejning" ) der er problemet.
Nogle har problemer med at de små tilledninger inde i selve fotocellen knækker pga. piller der falder ned på fotocellen.
Årsagen kan også være at din brænder simpelthen kører for magert ved lav drift, så den enten går ud eller ikke er i stand til at lave lys nok fra bålet til at styringen regustrerer det som ild.
Det med at fyret stopper på "overtemperatur" er helt normalt, når varmebehovet er lille.
At du har indstillet fyret til 58
oC betyder blot at fyret vil regulere op/ned for at holde denne temperatur.
Hvis fyret kører på minimum effekt (10%) og det stadig er "for meget" så temperaturen stadig stiger, så vil fyret stoppe når det kommer et vist stykke over det ønskede.
Jeg kan ikke lige huske om man kan stille denne "overtemperatur grænse" i en v4.06, men den plejer at være 10-15
oC, altså i dit tilfælde 68-73
oC.
Fyret kører (starter/stopper) ikke efter temperaturen i VVB'en, men udelukkende efter temperaturen i kedlen, hvis ikke der er lavet noget ekstern styring til det.
Nyere styringer (v6.x, v7.x og v10.x) kan starte/stoppe efter temperaturen i VVB'en også, men det kan din styring altså ikke.
Derfor vil du kunne opleve at fyret starter selv om der ikke er behov for det.
Hilsen
Michael
Mine data: Woody version 4.06 med Bio comfort brænder sat til laveste ydelse p.g.a. lille hus.
Skorsten ca. 6 meter m. 150 mm lysning i keramisk rør. Startet i september 2009.
Der har altid snydt lidt, men med store mellemrum. Går ud og viser "ingen lys". Sælgers råd er hver gang at skifte lysføler. Som regel hjælper det, men nu har jeg samler 5-6 stk. som jeg ikke ved om de i virkeligheden er dårlige.
I løbet af de sidste måneder går det ud op til flere gange i døgnet og det eneste jeg gør, er at trykke på pilen ned, så det slukker rigtigt og blæser færdigt. Herefter trykker jeg blot på pilen ned igen til display viser optænding 1. Så kan det risikere at køre i flere dage uden stop.
De sidste par dage kan jeg komme ud i fyrrummet og se fyret slukket med teksten "Stoppet" og en meget høj kedeltemperatur. Her til aften 79 gr og 71 gr. øverst i 300l Solvarmebuffer. Dette på trods af at jeg har indstillet fyret til 58 gr.
Det har kørt efter at solvarmepumperne stoppede kl. 19,00 (Det har været en god dag her i Nordsjælland for folk med solfanger)
Jeg begynder at tro på flere fejl samtidig.
Service udført for ca. 3 uger siden af aut. reparatør. Kedlen fejes helt ren, inkl. løft af "klap" bagerst i bunden og fyret afmonteres og blæses helt ren inkl. alle tilgængelige/delvis skjulte lufthuller, Herd og bagvæg ind til sneglen børstes med stålbørste ca. 1 gang pr. uge i fyringssæsonen.
Hvem har nogle løsninger til mig.