Hej 4560jens.
Vi skal lige have på det rene med hvad der måler hvad.
Først er det rart at vide hvilken kedel du har. Typisk for årgangen er det en DOR kedel eller Woody.
Kedelføleren skal helst være monteret i en følerlomme øverst i kedlen og der skal gerne være varmepasta så der er god kontakt. Så vil det elektroniske system i styringen være meget nøjagtig, typisk inden for en grad.
Der sidder også ofte et mekanisk termometer i fronten, disse er ofte meget unøjagtige, vi snakker træsko længder. Tit kan man pille glasset af, og dernæst nålen, hvis det elektroniske system så siger at temperaturen er 60° kan man montere nålen på 60°, så passer den der, men det er slet ikke sikkert at den så passer ved 20°

Når du snakker om fremløbs temperatur! hvor måles den? og med hvad?
Jeg har selv haft returføleren monteret på fremløbsrøret, meget tæt på kedlen. Temperaturen var 3-4 grader under kedeltemperaturen. Så kunne man undres over hvor stort tabet kunne være. Det er imidlertid ikke et direkte tab.
Eksempel: Min kedel er 58° fremløbet 54° alligevel måler jeg 57-58° i mine VVB som ligger langt fra kedlen. Selv om føleren er spændt fast på oversiden af røret og isoleret rigtig godt. så måler den 3-4 grader mindre end den faktiske temperatur i anlægget.
Konklusion: Det er bestemt ikke ligegyldigt hvor og hvordan man måler.
NB: Heldigvis betyder det ikke alverden, fyrets opgave er jo blot at man ikke fryser og at man kan få et varmt bad.
