Pillefyr > Boink, Scotte, Woody, Biocomfort, RTB

Smuld dannelse i snegl

(1/3) > >>

1000holmes:
Hej

Har nu haft 3-4 ugers kørsel med mit nye Woody fyr og synes sgu' det er smart (sammenlignet med min gamle Salamander kedel med hjemmebygget stoker). Men nu er jeg begyndt at få meget smuld i sneglen. Det er standard sneglen som hælder helt op langs siloens kant. Pillerne er fra stampemøllen 8mm. Det er som om moteren næsten ikke kan trække rundt mere og doseringen bliver meget ujævn. Tit kommer der slet ingen piller ud. Jeg kan også se røret slet ikke er helt fyldt mere så doseringen må være helt hen i hegnet efterhånden. Når motoren har kørt løber den tit en smule baglæns.

Jeg har løst at nogen løser problemet med rapsolie. Hvad er jeres erfaring med det?

scotten:
hej
Her er flere løsningsforslag til problemet.
http://www.stokerpro.dk/viewtopic.php?f=11&t=2128&p=18847&hilit=+huller#p18847
Jeg bruger selv rapsolieløsningen den fungerer fint, men du skal nok regne med at rense sneglen alligevel en gang om året.

1000holmes:
Hej Scotten

Løsningerne vist i linket virker meget enkle. Hvis jeg har forstået det ret skal man blot bore nogle små huller i den øverste del af sneglen eller hele vejen ned (på undersiden selvfølgelig) og så vil smulden drysse ud der.

Løsningen med rapsolien, hvor man istedet binder smuldet sammen. Hvordan har du implementeret det?. I manualen til woodyen skriver det at man skal køre siloen helt ned til indløb af snegl, putte 1dl rapsolie udover de sidste piller og det vil så rense sneglerøret. Gør du det sådan?

Frank_rasmussen:
Motoren kører vel ikke baglæns...i givet fald må det da være et synsbedrag?

Jeg har læst flere skrive indlæg om, at sneglens effektivitet kan forbedres betydeligt ved af putte en fast kerne af f.eks. elektrikerrør op gennem midten af sneglen og sætte den fat i motoren. Måske kunne det også hjælpe..

scotten:
hej 1000 holmes
Jeg bruger en 1/2 liter colaflaske der står på hovedet.
I skruelåget har jeg monteret en drøvleventil til at dosere med, der løber en 6 mm luftslange ned til indløbet af sneglen.
Den får så en deciliter i colaflasken, når jeg kan se at der er meget smuld i sneglen, fungerer udmærket.
Bruger ikke at hælde olien over de sidste piller.
Har ikke boret huller i røret, da rapsoliemetoden fungerer.

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

Skift til fuld version