Hej Alle

Jeg har i et par år kørt med vores RTB pillefyr, stort set uden problemer. Der er monteret den orange 2 vejs VVB ventil fra NBE, og den har fungeret upåklageligt, lige indtil for et døgns tid siden.
Der sker det at når VVB mangler varme sender styringen strøm til ventilen som den skal, men ventilen åbner ikke og fyret står og venter. Efterfølgende får jeg en temperatur opnået, fyret går i dvale og der kommer hverken varme i VVB eller radiator.
Jeg har forsøgt give VVB varme manuelt også ved at sende strøm til VVB ventil, og der sker konsekvent det samme.
Når den kommer til det punkt hvor der sendes strøm til VVB ventilen fandt jeg på at give ventilen lille let dask på toppen, så åbner den og alt fungerer normalt, der kommer varme i VVB, ventilen lukker og fyret kører videre med radiatorvarme osv. lige indtil VVB kalder på vand igen.
Det er selvfølgelig ikke en løsning på lang sigt at jeg skal gå og daske til ventilen i tide og utide for at sætte den igang, og nu nærmer kulden sig, så jeg ville gerne høre om der er nogen der har en løsning på problemet?