Jeg vil tro, at 95% af Woody-folkene (og alle andre) bruger 8mm piller.
6mm piller er gerne lidt dyrere, udvalget er mindre, og de anvendes desuden mest til pillekaminer - altså sådan nogen, man har inde i stuen.
Umiddelbart er der to ting, kan kan genere en Woody. Den ene er smuld i pillerne, så det gælder om at finde et mærke uden for meget smuld i poserne. Er der for meget smuld, så doserer den lange snegl uregelmæssigt. Der findes forskellige måder at afhjælpe dette på, men kan problemet minimeres fra starten er det jo det nemmeste.
Den anden ting er piller, der er meget hårde. Der har desværre været eksempler på, at sneglen i brænderhovedet er knækket, når en pille er kommet i klemme - dette problem har dog primært været relateret til en enkelt leverandør.
Jeg vil anbefale dig at bruge et anerkendt pillemærke i starten, indtil du er helt dus med de forskellige indstillingsmuligheder på fyret. Tvivlsomme piller kan give mange underlige problemer, som kan være svære at gennemskue.