feks. har men et fyr på 10kW men aldrig aftager med en 5kW vil man i teorien, for at have samme kurver, skulle køre med ½ PI i forhold til hvis man aftager 10kW. altså at når fyret skal fra 0 til maks ydelse på samme tidsinterval.
Den korte kommentar er at det simpelthen ikke er korrekt, hverken rent matematisk og styreteknisk. Ganske simpelt.
PI(D) regulering er utroligt kompliceret, så overordnet er reglen at der ikke er nogen regel. Forholdet mellem de 2/3 faktorer er afhængig af alt for mange forhold, bare en ting som "hvor tit man opdaterer" har kæmpe betydning for resultatet i den sidste ende.
Dog vil den store hoved regel være at P skal være +1 og at I er 10% af P og det D vi ikke har med her er 1% ad P værdien.
Hvis "man" fordobler(eller halverer) P som skrevet vil du opleve at styringen skyder langt over, eller aldrig kommer op på det ønskede setpunkt (temperatur) groft sagt, men igen er der ingen faste regler.
Desuden er P & I afhængig af hvad det er du ønsker.
Ønsker du en jævn kedeltemperatur skal styringen reagerer hurtigt på udsving i belastningen. Så skal P være forholdstvist stor i forhold til I
Ønsker du en meget jævn forbrænding og dermed større udsving i temperaturen skal P være forholdstvist lille i forhold til I.
Så Igen der er ingen enkle sandheder i P&I regulering, og den med en halvering må være en hjemmeteori jeg i hvert fald aldrig, trods flere år i El og reguleringsskolen har hørt om.
Mine værdier er iøvrigt 1,4 og 0,11 og jeg går bevist efter en langsom regulering og accepterer udsving i temperaturen, der med et setpunkt på 70 grader ligger mellem 66 og 71 overordnet.