Hej Erik,
Fuldstændig korrekt
Hvis man har åben ekspansion, og cirkulerer vandet gennem ekspansionsbeholderen (hvilket en rigtid smed aldrig gør), risikerer man at få iltet vandet i beholderen og dermed vandet i anlægget.
Til gængælr er det vigtigt at cirkulere vandet lige under beholderen, især ved denne tid på året, simpelthen for at undgå at vandet fryser i beholderen, som jo typisk sidder oppe på et uopvarmet loft (øverst i anlægget).
Nu er det sådan at man taler om "dødt vand" i centralvarme anlæg, og dermed mener man vand der ikke er mere ilt i.
Måden at ilten forsvinder er faktisk ved at den indgår i kemiske processer i rørsystemet, bl.a. tæring, så når vandet har været i anlægget i nogen tid, er ilten opbrugt og de kemiske processer stopper.
Hvis man så påfylder nyt vand, tilfører man igen ilt og processen kan genoptages, og altså hvis man cirkulerer vandet gennem en åben ekspansionsbeholder, vil man konstant ilte vandet.
Nu er det ikke nogen katastrofe med den iltningsgrad der vil kunne opstå i en ekspansionsbeholder, og tærings risikoen begrænser sig typisk til selve beholderen og de nærmeste rør, men alligevel...
Alt det er man dejlig fri for at tænke på når man har lukket trykekspansion
Hilsen
Michael
Hej Michael
Tæring i rør og andre metal dele kan vel forekomme hvis den åbne ekspansion er lavet forkert. Jeg lærte engang at man skulle være varsom med hordan man lavede cirk. op til den åbne ekspansionsbeholder.
Man måtte aldrig lade det cirkulere op i beholderen, da der kunne komme flimmer i vandspejlet, hvilket kunne resultere i at man iltede vandet. Man skal altid lave cirkulationen lige under beholder for at undgå dette.
Erik