Hej
Vi har åbnet op for kildekoden til det modul som danner websiden med grafer osv. fra StokerKontrol.
Du kan nu, hvis du kan lille bitte smule hobby Java og ved lidt om HTML lave din helt personlige side fyldt med grafer, driftdata og ildspruttende drager eller hvad du nu har lyst til.
Pakken som der er blevet åbnet op for indeholder alt kode som er nødvendig for at compile det modul du skal bruge i StokerKontrol. Når du har compilet pakken skal du blot kopiere én fil over i din StokerKontrol installation. Det står der lidt mere om i read.me filen som følger med.
Hent koden her
http://www.stokerkontrol.dk og log ind under download med dit serienummer. Husk at koden er underlagt samme licensbetingelser som StokerKontrol. Dvs. ingen kopiering til andre og heller ikke noget med at bruge koden i dit eget program.
Du skal have Java jdk version 6 fra Sun installeret for at kunne kompilere koden. (hent på
http://java.sun.com)
Du pakker derefter pakken ud et sted og går til denne placering i en kommando prompt
Skriv 'javac -classpath . dk/jah/pillefyr/HTMLGenerator.java' uden plinger
Herefter kan du kopiere filen HTMLGenerator.class som beskrevet i read.me filen og du kører med din egen personlige side :-)
Vi giver det væk gratis - så du må meget gerne beholde linket i bunden, eller et andet sted du synes er passende.
Glæder mig til at se nogle fede sider
mvh. Jens