I version 10.0468 blev der intruduceret: "Nyt setup-felt Min. mætning pr. gang angiver minimum antal gram der må doseres af ekstern snegl ved hver kørsel" hvilket virker fint nok og jeg har prøvet at køre med de 5g/dosering som minimum. Jeg har dog siden opdateringen undret mig over at den regulering ligesom havde sit eget liv, hvor den ved opstart startede med 5g/dos. stigende til 10g/dos. når den når 100% ydelse, hvilket er fint. Efter den så har kørt 5-10 min. sprang den lige pludselig ned til 5g/dos. igen for så at stige til 10-14g/dos. og svinge i det område mens den kører 100% ydelse.
I går gik det så op for mig hvad der sker, da jeg læst listen med ændringer i den nye version igen, og ser at dette er intruduceret: "Ekstern snegl doserer nu samme antal gram pr. kørsel som fyrets aktuelle effekt i kW, ikke den nominelle effekt i kW"
Det som sker i mit tilfælde må så være at fyret starter og indtil pumpen starter, regulerer den doseringen efter den nominelle ydelse, hvorefter når pumpen starter begynder den at regulerer efter den aktuelle ydelse. Der sker bare det at når pumpen starter falder ydelsen til 0 for derefter at stige til 10-14kw, se vedhæftede screenshot fra stokercloud. Jeg synes det virker forkert at regulerer efter aktuel effekt da den altid vil svinge. Jeg har oplevet en dårligere regulering af træpiller siden opdateringen. Har også tænkt på hvad der sker når returtemp. føler bliver defekt eller falder ud og den målte effekt pludselig stiger til 40-100 kw? så er jeg bange for at den bliver kvalt i piller
Medmindre der er meget gode argumenter for at regulere efter aktuel effekt, vil jeg mene at det er bedst og rigtigst at regulere efter nominel effekt.