Idag var første dag jeg prøvede min nye opsætning, om at lukke fyret ned mellem 10 og 14, for at spare lidt kg piller når ingen er hjemme.
Det må man sige var en super dårlig ide !!! Kl 10 lukkede fyret ned, lavede kompressorrens, og kl 10:12 får jeg varm skakt alarm. Jeg panikker og tænker at den ikke har fået blæst pillerne væk, og at den nu er igang med at brænde huset ned !
Ned i bilen, og så max gas hjem, heldigvis kun 10 minutter væk. Jeg kommer hjem til et hus med røg i fyrrummet, og brandalarmer igang over det hele. Men ingen ild, og ingen smeltet slange heldigvis. Skakt temp har været 62.7 grader, og grunden til det, er at da fyret slukker, så lukker min røgsuger selvfølgelig ned, og min pumpe er sat til at stoppe ved 60 graders kedel, for ikke at trække unødigt kulde ud af kedlen.
Idag blæser det ret godt direkte ind på den side af huset hvor skorstenen er, så den har blæst tilbage gennem kedel med 60 grader varm luft, der så har udløst alarmen. Røgen er kommet af de piller der blev blæst væk under rens, som har ligget og ulmet i skuffen, og er kommet ud ved brænderen i minisiloen.
Så nu er jeg jo bange, for hvad betyder det hvis strømmen går i længere tid mens fyret er igang. Selvfølgelig er der stå stadig ild i de piller der er på herden, og derfor falder skorstens temp ikke så hurtigt, og det træk der er naturlilgt pga høj skorstens temp, vil forhåbenligt hjælpe med at brænde pillerne af inden flammen når bagud.
Men jeg vil helt sikkert senere få skakt alarm, fordi skorsten ikke trækker varmen ud af kedlen uden røgsuger !!
Jeg tænkte så om det var en ide at lade pumpen køre helt ned til 40 graders kedel, eller endda mindre, så vil den luft der evt blæses tilbage, være kølet nok til at skakt alarm muligvis undgåes.
Nu tænker jeg at der var en grund til at i den gamle V6 styring fyret havde da jeg overtog, der var røgsuger sat på samme udgang som pumpen, og så ville det jo helt sikkert hjælpe ved et slukket fyr, at kedel bliver kølet ned, og røgen trukket ud af skorstenen.
Måske jeg skulle til at overveje en UPS ?
Nå, men så fik jeg da også snakket med politiet idag, ringede til dem og sagde at jeg nok lige havde kørt lige rigeligt hurtigt hjem, bare i tilfælde jeg var kørt forbi en blitz uden at have set den. De var meget forstående og sagde det var fint jeg ringede, men at det hele nok skulle gå

/Jacob