Tak xkfc for svaret, fantastisk at du deler så meget med os andre - der er virkelig værdsat. Jeg har et BS 1016 10 kw fra 2013 og har været meget glad for det. Jeg oplever dog perioder med ustabil fyring og alarmer til følge. Jeg har oftest fået det på ret spor igen. Måske jeg snart skulle få taget mig sammen og få et proff til at kigge det igennem.
Langt de fleste "problemer" er selvforskyldte, noget så simpelt som manglende rens. I går eftermiddags var jeg ved et fyr fra 2016, det var så første gang at brænderen var ude og at lysføleren var blevet renset, "NÅÅÅ sidder der en dims der"

.
Så vi havde lige brænderen ude og jeg viste ham hvor alle dimser sad og hvad de gjorde, men jo egentligt fint at det havde kørt til i går helt uden driftsstop, men 6års støv og skidt på lysføleren kunne sætte en stopper for stabil drift.
I den forbindelse målte jeg også kondensatorene, de er tit svage punkter da de tørrer ud og det er dem der giver trækkraft til snegle motorene, men den til ekstern snegl var 0,95µf og den til intern snegl 0,9µf og de var påtrykt 1.0, så vi lader dem leve, jeg skifter når de er 30% fra den påtrykte værdi. Nu er han kommet på min juleturs liste hvor jeg har et par fyr jeg lige måler igennem så vi er sikker på næste års stabile drift.
Så puster jeg lige på blæserhjulet, et let pust skal få det til at snurre let og elegant.
At det var første gang han havde teknik må siges at være fint, for generel rens og vedligehold må siges at være mangelfuldt lige her, og trods alarmer med lav pilleindhold så løber det tit tør..
Noget der kan øge stabiliteten er kompressorrens, det forlænger tiden mellem manuel rens, og hvert fald i mit fyr holder det også røgtemperaturen nede i længere tid. Den næste fidus er iltstyringen, trods nogen påstår at det ikke kan køre på vores gamle "utætte" kedler er jeg af en helt anden opfattelse, jeg har hjulpet rigtig mange med at få det og det er altid lykkedes, styringen koster penge, det tager strøm og lambdasonden går jo nok også til på et tidspunkt... ikke desto mindre er det kommet for at blive
