Jeg kunne ikke lige finde en møtrik der passede, så jeg valgte en med noget andet gevind, og borede op og lavede nyt gevind, men jeg ved man kan købe nogle gevind/svejse dimser der passer.
Men nu var jeg jo i gang, jeg har ikke selv en svejser, så her og nu for test tog jeg renselemmen med til smeden og borede hul og svejste min møtrik fast.
Renselemmen er dog alt for utæt, men jeg har noget isolatør sølvtape der kan klare at sidde på røgrøret, så det er blot tapet til.
Det fungerer fantastisk og jeg skriver med sprittush på tapen hvornår jeg har renset røgrør, skorstensfejeren nikker annerkendende

Og hvor er jeg glad for iltstyringen, og det er nemt at sætte op når man har en ældre kedel hvor man kan se ilden.
Jeg justerer altid en vindstille dag, og så justerer jeg gammeldags, helt rent fyr og brænder, afvejning af piller og gammeldags 10-50-100% til perfektionisme.. så lader jeg fyret køre på hvart trin, 10-50-100 i ½ time, med iltstyringen på "vis" og så kan jeg se på graferne hvad jeg vil bruge af tal til iltstyringen, indtaster dem og aktiverer iltstyringen.
Når den kører så lukker du bare din trækstabilisator, jeg har aldrig oplevet at den var nødvendig med iltstyring.