Der er kun én grund til varm skakt, og det er at varmen løber baglæns i stedet for frem i kedlen og ud af skorstenen. Varmen og røgen løber nemmeste vej.
Normalt og i 99.9% af tilfældene er det manglende rens, noget er glemt eller overset...
Men der er naturligvis også andre årsager..
Dit fyr er RTB skriver du, din iltstyring er slået fra, det dur simpelthen ikke, den skal være funktionel og være kalibreret, uden får du aldrig et vel fungerende fyr.. Dine blæsertal er meget atypiske, det kan være rigtigt at det brænder bedst, men er en indikering af at noget ikke er som det bør være..
Det kan blot være meget dårlig justering, men også defekte lejer i blæser kan få den til at køre dårligt.
Kigger man på graferne ser det ud til at fyret slet ikke kommer af med varmen til kedlen, altså manglende rens.
Kompressoren renser mest brænderen, men også resten selvfølgelig... rørene til brænderen kan være stoppet, og slanger til kedel ødelagt.
Din skaktalarm står til 60° langt de fleste kan klare sig med 50° når fyret er i orden, jo lavere man kan sætte den, jo mindre risiko er der for tilbagebrand.
Loggen siger at fyret har kørt dårligt i meget længe, så det skal gennemgåes ordentligt og fejl udbedres inden du bliver rigtig glad for det, det kan en fagmand klare, men du kan også fint
selv hvis hænderne er skruet nogenlunde rigtigt på.
Trin 1 er at få iltstyringen aktiv..
Så skal alt skilles ad, og du skal sikre dig der er piv rent fra blæser til top af skorsten.
Alt samles korrekt og helt tæt.
Gode A1 piller uden smuld og støv hældes på tanken.
Der køres piller i en pose i 15min, derefter 6min der vejes og resultatet indtastes i autoberegneren og korrektionsfaktor.
Blæseren testes, den skal løbe let hvis du puster lidt på den.
NBE Standard tal for blæser indtastes, og fyret startes op, og vi kigger grafer igen og ser hvordan det kører.
Da dit fyr er online må du gerne kontakte mig via messenger så kan vi få det reguleret ind, så du kan sidde med benene oppe og nyde problemfri varme hele vinteren. Hvis der er nogle af de punkter jeg har skrevet du ikke vil følge så er der ingen grund til at kontakte mig, for jeg gider ikke spilde min tid.

Billederne du har sat ind er ikke til meget, næsten intet andet end din Iphone kan se HEIC filerne, du kan ændre indstillinger i telefonen så billederne får et mere kompatibelt fil system.