Hej Frank,
Nu gik mine forsøg ikke på målinger på 1 dag, men på målinger på 1 uge, altså faktor 7.
Jeg har også målt over 2 og 4 uger, men her er fluktationerne i vejrliget for store til at sammenligning er rimelig.
Nu ved jeg ikke lige hvilke interfaces du mangler til at undersøge dette, men hvis du begrænser det til styringens egne målinger og Stokerkontrol/MitPillefyr, så har du helt ret.
Mine forsøg er baseret på eksterne målinger, netop for at kompencere for disse mangler.
Du mener at afvigelser i størrelsen 5% ikke er til at detektere, men der tager du helt fejl.
Prøv at lave gentagne forsøg som jeg har gjort, men små (fejl)justeringer af forbrændingen, og du vil opdage at selv meget små afvigelser kan påvises.
Jeg kan godt forstå at du meget gerne vil have iltstyring til at fungere, og jeg har samme interesse. Jeg har bøvlet med det i 6 år, og jeg er kommet til den konklusion at iltstyring d.d. ikke kan gøre det bedre end en ordentlig justering.
Et grundlæggende problem i den iltstyring vi kender i dag, er at den kun kan reagere på ændringer der er sket, altså når det er gået galt.
Tiden fra forbrændingen reelt sker til sonden kan måle det (dødtiden) er et problem.
Hvis brændselsdoseringen og kvaliteten var konstant (som i en bilmotor) ville måle/regulerings princippet virke og dødtiden ikke være noget problem.
Her er problemet vi slås med jo netop fluktationer i brændselsdoseringen (træpillerne) og da det er en konstant svingende størrelse, giver dødtiden bare endnu større problemer.
Hvis du vil gøre noget fornuftigt for at få iltstyring til at virke, så skulle du hellere ændre fokus i retning af et andet måleprincip

Hilsen
Michael
Hvis en besparelsen ved iltstyring på vore anlæg i virkeligheden er 5 %, så vil det jo på en dag med et forbrug på 20 kg træpiller svarer til en besparelse på 1 kg.
Det er min formodning og tese, at afvigelser i den størrelsesorden er nærmest umulige at påvise for det enkelte træpille-anlæg under normal drift. Manglen på interfaces, der understøtter disse udregninger, gør det ikke lettere.
Man kunne måske forstille sig nogle løsninger:
- NBE betaler f.eks. Danmarks Teknologiske Institut for at udføre nogle forsøg under laboratorieforhold. Det kunne jo være et godt salgsargument for iltstyringer...og hvis forsøget ikke viser nogle besparelser, så kan man jo lade være at offentliggøre den 
- Et-eller-andet sted i verden findes der måske et NBE-liggende træpille-anlæg, som har været igennem en offentliggjort laboratorie-test, som viser noget sigende...
- Brugerne bliver enige om et landsdækkende koordineret forsøg. Det kunne jo være spændende....