Hej Mads,
Har du læst det jeg linker til ?
Jeg ved ikke om man kan tale om fordele ved at by-passe termostat ventilen, uden samtidig at tale om hvad det er i forhold til

...men lad mig forklare lidt om forskellene.
Man kan køre helt ureguleret til VVB'en, så har man "altid" varmt vand i VVB'en når fyret kører.
Man risikerer så at trække varme ud af VVB'en når fyret står stille, samtidig med at man ikke udnytter moderne cirkulationspumpers funktion med at reducere strømforbruget når forbruger falder, fordi der altid er fuldt hul igennem VVB'en.
Man kan køre med en termostat ventil i fremløb eller retur, så har man "altid" varmt vand i VVB'en når fyret kører.
Samtidig med at man opnår at moderne cirkulationspumpers reducere strømforbruget i takt med at VVB'en opvarmes, men varmen kan stadig trækkes ud af VVB'en når fyret står stille.
Man kan køre med en 3-vejs ventil i der skifter fremløbsvandet mellem husopvarmning og opvarmning af VVB'en, så prioriterer man opvarmning af VVB'en, så har man "altid" varmt vand i VVB'en når fyret kører.
Samtidig med at man opnår at moderne cirkulationspumpers reducere strømforbruget mest muligt, men huset opvarmes ikke samtidig med at VVB'en opvarmes, derimod sikres det at varmen ikke kan trækkes ud af VVB'en når fyret står stille.
Man kan køre med en 2-vejs ventil i der åbner for opvarmning af VVB'en, så har man "altid" varmt vand i VVB'en når fyret kører.
Samtidig med at man opnår at moderne cirkulationspumpers reducere strømforbruget mest muligt, og at huset opvarmes samtidig med at VVB'en opvarmes, samt at varmen ikke kan trækkes ud af VVB'en når fyret står stille.
Den løsning jeg skitserede er simpel når du nu allerede har en termostat ventil, og kan sikre dig begge fordele ved hhv. termostatventil og 2-vejs ventil.
Om vinteren kan din VVB opvarmes konstant, reguleret, gennem termostatventilen og om sommeren kan den opvarmes gennem 2-vejsventilen.
Husker du så at dreje termostat ventilen helt ned om sommeren, så har du også sikret dig mod uønsket afkøling af VVB'en.
Hvad ønsker du i dit hus ?
Mht. andre løsninger til sikring mod afkøling af VVB'en er der andre muligheder:
- Særskilt pumpekreds til VVB'en
- Stop af cirkulationspumpen når VVB'en ikke skal opvarmes og fyret er stoppet
- og sikkert en hel masse mere

Hilsen
Michael
Hej Michael
Jeg havede egentilg tænkt at termostat ventilen skulle fjernes helt så jeg kun styre med 3-vejs ventilen på fremløbet, Hvad er foredelen ved at lave på den måde som du beskriver på siden hvor du by-passer?
Når du skriver at man skal have "noget" og at det kan være en 2 eller 3-vejs ventil, hvad er der så ellers af muligheder?