Der er nok andre der er klogere på det end jeg.. Mit flow ligger typisk mellem 0,4 og 0,9 m3/h, og energioptaget er mellem 6 og 13 W. Det ligger fint indenfor pumpens driftsområde når jeg ser på databladet. Mit anlæg er 10 kW, og da jeg har flowmåler på ved jeg at huset aftager mellem 2 og 8 kW i vinterperioden. Jeg laver aldrig varme og varmt vand samtidig pga. Prioriteringen med 3-vejs ventil.
Dine forhold er anderledes, da du dels har enstrenget system, og meget mere gulvvarme, og formentlig producerer varmt vand hele tiden med en termostatregulering. Dit anlæg er også dobbelt så stort - 20 kW.
Jeg tror at du skal ind i en beregning. Hvis du ud fra V10 styringen ved hvor mange kW der aftages i den værste periode kan det sammen med en kendt fremløbstemperatur omregnes til et nødvendigt flow.
Alpha 25-40 kan max levere 1,5 m3/h i Autoadapt, mens 25-50 kan give 2,1; og 25-60 kan give 2,7 m3/ h.
Noget der redder et evt. for stort pumpelag er at alle 3 pumper kan regulere ned til " 0 m3/ h" hvor effektoptaget er 5 W. Det er iflg databladet faktisk kun på max flow og - effektoptag at der er forskel.
Og forskellen i effektivitet ved lave flow på de 3 pumper er i min optik marginal, - så uanset valg kan det ikke gå helt galt

Perminator