Hej allesammen 
Måske nogle uintelligente spørgsmål!
Hvorfor skal man drosle ned til eks. vis 70%.
Jeg kan regne ud at det åbenbart har noget med blæserhastighed/ydelse at gøre. Men når jeg nu indtil videre kører i autoberegning (fordi jeg ikke rigtigt ved hvordan jeg kommer videre) så skulle det vel være ligemeget eller hvad?
Skulle autoberegning ikke være sådan nogenlunde optimalt. Altså sådan at det med manuel indstilling kun er for at få den sidste besparelse ud af det? Er der
meget at spare ved selv at justere?
mvh. Schmidt
Stadig nybegynder
Hej Schmidt,
Neddrosling er, som Martin skriver, noget man gør for at få en roligere eller finere regulering, egentlig ikke noget der giver besparelse.
Du spørger også om autoberegning, se det er en helt anden boldgade

Autoberegning er noget der kan give dig grundparametrene til mætning lav og høj, hvis altså du har gjort forarbejdet godt nok.
Brænderen er modulerende (justerbar) mellem 10% og 100% (hvis den ikke er begrænset til f.eks. 70%) og regulerer derfor blæserens hastighed og pilletilførslen mellem 10% og 100%.
Nu er det ikke sådan at alle brændere skal stilles ens, langt fra. Forhold som skorstenstræk, luftmodstand i kedel, sneglens hældning og træpillerned beskaffenhed har stor indflydelse på hvordan forbrændingen foregår ved forskellige effekttrin.
Derfor kan du justere mætning høj og mætning lav, hvilket betyder hhv. mængden af træpiller ved 100% effekt og 10% effekt. Blæser effekten kan også justeres ved hhv 100% effekt og 10% effekt, men det er lidt vanskeligere med mindre man bruger interface.
Normalt er det helt fint at kunne justere pillemængden og fastholde luftmængden, og det der er tricket er at få fornuftig forbrænding ved både 100% effekt og 10% effekt, ved at få det rigtige pillemængde/luft forhold.
Autoberegningen beregner grundparametrene for mætning lav og høj, udfra sneglens ydelse og det angivne skorstenstræk. Skorstenstrækket bruges til at give lidt flere piller i lavlast hvis der er et kraftigt statisk træk i skorstenen.
Har du en velfungerende trækstabilisator og derved et skorstenstræk på 10-15 Pa så skal skorstenstrækket stå til 0 eller 1.
Efter korrekt afvejning af snegl og korrekt indstilling af skorstenstræk, kan du derfor finde grundparametrene til mætning lav og høj og hvis du så vil fintune, så slår du autoberegning fra igen (parametrene bliver der) og justerer f.eks. efter denne vejledning
www.mhes.dk/Indstilling.pdf.
Hilsen
Michael