Tallene for P-led og I-led styrer, hvordan pillefyret skal hæve og sænke ydelsen for at få den korrekte kedeltemperatur.
Var det ikke en fordel, at der var 2 sæt af disse parametre, således at man i det ene sæt kunne styre ydelsesændringen, når kedeltemperaturen skal hæves og i det andet sæt kunne styre ydelsesændringen, når kedeltemperaturen var over den ønskede kedeltemperatur?
Min oplevelse i går var, at på et tidspunkt, hvor kedeltemperaturen i forvejen var på vej nedad, brugte jeg en del varmt vand til et karbad.
Kedeltemperaturen faldt derfor yderligere og ydelsen steg så.
Faktisk steg ydelsen så meget, at da kedeltemperaturen så steg, så havde fyret problemer med at 'bremse op' igen på ydelsen med det resultat, at kedeltemperaturen nåede at stige til den ønskede temperatur (65 grader) + Differens over (10 grader) og nåede 79 grader, hvorefter fyret slukkede helt.
14 minutter senere startede det så igen.
Mine tal for P-led/I-led var på det tidspunkt 2,0/0,2 (jeg har tidligere kørt med 2,5/0,2 og med disse tal har jeg ikke oplevet dette).
Jeg har ikke meget forstand på dette her, men mener blot, at der må være tale om 2 vidt forskellige situationer:
1. Ydelsen skal hæves for at hæve kedeltemperaturen
2. Ydelsen skal sænkes for at vedligeholde kedeltemperaturen.
Det hører måske med til min historie, at min VVB ikke sidder koblet på pillefyret.
Fremløbet fra pillefyret er koblet sammen med den oprindelige oliefyrsinstallation, hvor VVB sidder koblet på.
Jeg kan derfor altid starte oliefyret, hvis pillefyret skulle svigte mig.
PS: Jeg er i øvrigt jublende glad for at have købt pillefyret.
Det har givet mere varme, end vi tidligere havde med oliefyret og til ca. en trediedel af varmeregningen
(og daglig aske på herden får jeg nok også bugt med engang med tiden

).