Så var der desværre nedbrud på fyret i weekenden - naturligvis :-) "Ingen brændsel" - viste sig at være en defekt gearmotor ifm. den interne snegl (efter kun 2300kg med DLG 8mm piller i fineste kvalitet !) . Gearmotoren havde "ingen kræfter" i en bestemt position, hvor den blot knurrede. Når den blev hjulpet forbi, "havde den kræfter" i nogle sekunder. Ny motor til selvmontage (Dansk VVS Center jo desværre konkurs) fra NBE hjælper forhåbentlig.
Ny gearmotor modtaget - og fortsættelsen er nu den, at den nye gearmotor fungerede i ca. 5 min, hvorefter den lavede præcis sammen nummer - satte sig fast, mens motoren brummede lystigt. Jeg nåede at slukke før motor/gear stod af (håber jeg). Den første gearmotor viste sig at have mistet et par tænder på det mindste tandhjul.
Nå, i gang med på ny at skille brænderen af for at lede efter årsagen. På vedlagte foto kan man se problemet - pillerne sætter sig fast i det bagerste hjørne af pillekammeret og sneglens udformning medfører at pillerne kiler sig fast. Når sneglen så ikke kan knuse materialet brummer motoren/gearet (gearet har måske allerede taget skade) og der kommer ingen piller til forbrændingen. Resultat: "Ingen brændsel". Så kan man fjerne de fastklemte piller i hjørnet og starte forfra. Derefter krydse fingre for at der går lang tid før problemet indtræffer påny.
Er det en gennemtænkt konstruktion - eller har jeg bare ikke forstået, hvordan med fyrer med et "automatisk" pillefyr ?

P.S. Bør måske oplyse, at fyret er fra sept. 2013