Forfatter Emne: 10Kw BS1016 mini.  (Læst 2768 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Sbuchard

  • Øvet
  • **
  • Indlæg: 22
  • Respekt optjent: +0/-0
10Kw BS1016 mini.
« Dato: Sep 29, 2015, 11:27 »
Hejsa Stokerforum.

Jeg vil lige benytte lejligheden til at berette om mit stokerprojekt således fremtidige købere får lidt indsigt i hvad man eventuelt skal have med i beregningerne ved skift til denne type stokerfyr.
Samt lidt spørgsmål undervejs der måske bliver besvaret af dette foras dygtige medlemmer.

15/9-15 Bestilte jeg det ovenstående fyr, med V.10 styring i stedet for V.7 (undlader at skrive forhandlerens navn da han ikke er delagtig i problemerne) til den nette sum af 19000,-
Forhandleren bestiller fyret med dag til dag levering fra Sanistål (her kan moderator på dette fora vælge at slette navnet på virksomheden såfremt det findes anstødeligt eller i strid med fora regler)

16/9-15 Forventet leverings dato ----intet fyr  ???  Nuvel, kan ske at bestillingen kom så sent at den ikke kunne komme igennem Tirsdag, så vi forventer den kommer Torsdag så.

17/9-15 Intet fyr kl 12:00 så jeg kontakter forhandleren og spørger til hvordan det går. Han undrer sig da han kan se den stod til levering i dag. Vi aftaler at vente til i morgen (Fredag) kl 12:00

18/9-15 Kl 12:15 ankommer fyret på palle, chaufføren fortæller allerede på vej ned fra førehuset at der mangler en "Colli" på pallen. Det viser sig at være en 2kg pakke, som jeg formoder må være V.10 styringen.
Jeg skriver under på modtagelse, og noterer forbehold for manglende colli på fragtbrevet.

Da det regner kører jeg hele molevitten under tag og påbegynder udpakningen, regner med at jeg kan bruge weekenden på at koble det til og få gang i fyret Mandag når styringen kommer.
Men jeg ser til min store sorg at kedlen er smadret på udvendig side (den side der vender ud på pallen, eller venstre side set forfra på fyret) selve kappen er rykket ca 2cm, hængsler til låget sidder i 45° og inspektions lemmen i toppen kan ikke lukkes.

Jeg kontakter forhandleren og meddeler at han ikke får en krone for dette før det er bragt i orden. Han prøver at kontakte Sanistål der vil se billeder før end de vil sende en ny. Han bestiller imidlertid en ny kedel for egen regning til mig, til levering Mandag (21/9-15)

21/9-15 Kl 12:10 Ankommer fragtmanden og jeg stiger forventningsfuldt ud i indkørslen. Han hopper op bag i lastbilen og kommer stolt og fremviser en pakke på Ca. 2kg som han afleverer til mig.
Jeg beder ham vente mens jeg åbner pakken, hvor jeg konstaterer at man har sendt mig en V.7 styring. Jeg nægter modtagelsen og spørger til kedlen han skulle have med.
Han kan fortælle at han kun har et fragtbrev men ingen vare. Han forklarer at det ofte sker da man således kan "tørre den af" på fragtmanden, når man kan dokumentere overfor køberen at den er sendt.

21/9-15 kl Ca 12:25 springer jeg overkogs sikring, toppakning og samtlige relæer slår fra og kæden hopper af (Læs: splitter ravende arrig)
Jeg forsøger at kontakte sælgeren, der har lukket om mandagen, hvilket ikke hjælper på mit noget forhøjede blodtryk!
Beslutter at ringe direkte til Sanistål og får kontakt med ekspeditionen der, efter jeg har forklaret sammenhængen, finder ud af at min kedel er blevet sendt til Aalborg distributions central fra Billund, altså har den buldret lige forbi mig på A13. Han er yderst forsående for situationen, og lover at jeg har kedlen om max 2 timer som express fra Aalborg.

Jeg forhører mig om styringen der er blevet fejl leveret, og bliver stillet om til sælgeren der modtog ordren. Han kan naturligvis ikke huske en samtale fra en uge siden, men ser ingen problemer i at rette ordren til en V.10 og sende den med express post så jeg har den dagen efter.
Kl 15:04 modtog jeg kedel express fra Aalborg.....uden skrammer og buler

22/9-15 Kl 09:0 modtog jeg V.10 styring af Post Danmark.

23/9-15 Kl "knap kvart i lort om aftenen" får jeg endelig, efter lidt bøvlen frem og tilbage, startet frækkerten op, og trods  trusler om skilsmisse, anmeldelse for børnemishandling (teenage piger betragter åbenbart "klatvask" som børnemishandling) kom familien, inklusiv svedig og beskidte undertegnede , i et dejligt varmt bad.

Historiens morale må således være:
Afmonter ikke gammel kedel før ny er ankommet, når det er eneste kilde til varmt vand, om man ønsker at beholde både kone og børn. Thi end ikke halvklog mand vide om leverandørens svigt eller beskadiget vare at modtage............................. ;D ;D

Nuvel, vi skriver 29/9-15 Og alt ånder fred og idyl i det lille 160Kvm mellem isolerede, 5 personers hjem.
Den pivfrække kulsorte kedel, med navn i racer rød kontrast, tygger sig roligt igennem TPI supreme 8mm piller i små vellystne ryk af noget der ligner 13-14Kg om dagen.
Til trods for en noget turbulent og langtrukken "dag-til-dag" levering på godt 8 dage, så må jeg sige at jeg er slemt tilfreds med brugen af stokeren. Jeg er dog på ingen måde blevet fortrolig med dens mange funktioner, og er heller ikke sikker på om den er indstillet 100% som den skal. Men ind til videre har jeg halveret mit pille misbrug fra min gamle 16kw TBmini på opop H424.
Mon det kan komme længere ned?

Stokeren er på cloud, som det ses i min signatur. Forslag og kommentarer er mere end velkommen!
Bøvler i øjeblikket med at justere røgtemp til 55°

 

Woody 10Kw Blackstar mini.
V.10 styring
160 kvm opvarmet "medium isoleret"
http://www.stokercloud.dk/dev/sbuchard.html?

Offline michael f

  • Beta tester
  • Top of the pop
  • *
  • Indlæg: 7550
  • Respekt optjent: +224/-179
  • Montør NBE
Sv: 10Kw BS1016 mini.
« Svar #1 Dato: Sep 29, 2015, 12:04 »
Når du indstiller forbrændingen,
må/skal du gerne lade den køre 5 til 10 min. på det pågældende effekttrin,
før du bedømmer flammen.
Derved bliver forbrændingen mere stabil,
og du kan bedre bedømme om lufttallet skal justeres.

Måske skal den lave lidt mere end 1 kW ved 10% ydelse.
Best regards
Michael fra StokerCloud Service http://www.nbe.dk/sadan-fungere-stokercloud/
Find manualer her https://www.nbe.dk/manualer-nbe/
Tekniske vejledninger https://www.nbe.dk/tekniske-vejledninger/

Offline Sbuchard

  • Øvet
  • **
  • Indlæg: 22
  • Respekt optjent: +0/-0
Sv: 10Kw BS1016 mini.
« Svar #2 Dato: Sep 29, 2015, 12:46 »
Tror jeg lod den køre omkring 20 min på hvert trin, og 5-10 når jeg ændrede på blæseren, før jeg kiggede igen. Men jeg har lige sat øverste plade tilbage i kedlen, og sat temp op til 70° (mod 60/65° uden plade tidligere) Det lader til at have stabiliseret min røgtemp på omkring 57°
Har ikke grundjusteret for denne ændring.
Den kører 14-19-25  Det skal nævnes at jeg kun sjældent har over 5Pa træk, men har dog en træk stabilisator i tilfælde af storm.
Syntes selv jeg har en rimelig fornuftig flamme ved 10-50-100% Men skal nok ændres lidt igen når anlægget har kørt en uges tid og det er tid til endnu en 6 min udvejning.

De 1kw kører den alligevel aldrig på.  Men selv ved at låse den til 1kw har føleren ingen problemer med at se flammen ved lav følsomhed.
Den står meget stabilt ved de 3kw en 4-5 timer efter den har startet og alt er gennemvarm. Naturligvis udsving omkring 17:00-21:00, madlavning, bad og så videre. Kan prøve at slukke uret i nat og lade den køre så der kommer en mere stabil/lang graf at gå ud fra?

Og tak fordi du tager dig tid til at svare på spørgsmål herinde, det bliver helt sikkert ikke sagt nok!




Når du indstiller forbrændingen,
må/skal du gerne lade den køre 5 til 10 min. på det pågældende effekttrin,
før du bedømmer flammen.
Derved bliver forbrændingen mere stabil,
og du kan bedre bedømme om lufttallet skal justeres.

Måske skal den lave lidt mere end 1 kW ved 10% ydelse.
Woody 10Kw Blackstar mini.
V.10 styring
160 kvm opvarmet "medium isoleret"
http://www.stokercloud.dk/dev/sbuchard.html?

Offline michael f

  • Beta tester
  • Top of the pop
  • *
  • Indlæg: 7550
  • Respekt optjent: +224/-179
  • Montør NBE
Sv: 10Kw BS1016 mini.
« Svar #3 Dato: Sep 29, 2015, 14:41 »
Ok, jeg så bare i loggen at du den 27 - 9 havde 6 indstillings ændringer på luften, inden for 3 min. for alle tre indstillinger  :)
og det er lige hurtigt nok til at den får stabil flamme.

Best regards
Michael fra StokerCloud Service http://www.nbe.dk/sadan-fungere-stokercloud/
Find manualer her https://www.nbe.dk/manualer-nbe/
Tekniske vejledninger https://www.nbe.dk/tekniske-vejledninger/

Offline Sbuchard

  • Øvet
  • **
  • Indlæg: 22
  • Respekt optjent: +0/-0
Sv: 10Kw BS1016 mini.
« Svar #4 Dato: Sep 29, 2015, 15:41 »
jeps efter en "factory reset"  Der var vist en del der blev ændret rimelig hurtigt lige efter  ;D
Woody 10Kw Blackstar mini.
V.10 styring
160 kvm opvarmet "medium isoleret"
http://www.stokercloud.dk/dev/sbuchard.html?