Arhh, nu skal vi jo lige huske at et varmeanlæg skal dimensioneres rigtigt, og det starter man altså med at dimensionere hvor meget varme der skal bruges i et rum.
Det medfører et effektbehov, som fordeles på de opvarmningskilder (radiatorer) som rummet bestykkes med.
Radiatorerne vælges så til at tilfredsstille disse effektbehov ved en valgt temperaturdifference over rafiatoren.
Det giver et grindlag til at justere flowregulatorerne på de enkelte radiatore.
Altså, tabellen indeholder alt det der skal til for at indstille flowregulatoren, når ellers anlægget er korrekt dimensioneret

Hvis man ikke har et ordentligt grundlag for varmeanlægget, så må man skabe sig et.
Man kan skabe sig et rimeligt grundlag ved at finde effektallet for de enkelte radiatorer, som typisk er opgivet ved en eller flere temperaturfald over radiatoren.
Sorry, men der er altså kun én ordentlig metode til at dimensionere et varmeanlæg rigtigt, og den indebærer ikke "baglæns beregning" hvor man finder ud af hvad radiatorerne kan yde
efter at de er sat op

Hilsen
Michael
Hej Michael
Der mangler da parametre! eller hvad.?
Vi er da nødt til at kende specifikationen på radiatoren? og selv med den, hvordan holdes den op mod tabellen.
Så jeg tænker tabellen skal bruges på følgende måde.
Du sætter skalaen feks. 3 , så måler du temperaturforskellen. Så kan du i skemaet ca. se hvad radiatoren yder.
eller omvendt
du indstiller via rosetten til du har den ønskede temperaturforskel feks. 15 grader, aflæser skalaen og kan så i tabellen se ydelsen.
I begge tilfælde er rumtemperaturen også en faktor men så længe der er stor forskel på fremløbs temperatur og rumtemperatur er den ikke så vigtig. Ved koldt fremløb fra feks. jordvarme med 35 graders fremløb kan det nok godt flytte en del watt om rumtemperaturen er 17 eller 22.
Med den anden