Hejsa,
Jeg håber, at nogle herinde kan give mig et godt råd til, hvordan jeg undgår at mit stokerfyr melder "ild brændt ud". Det sker umiddelbart efter at fyret har været i pause-tilstand, og overgår til drift. I drift-tilstanden kan fyret så ikke nå at få ilt-niveauet ned under 18% inden 5 min. og så virker det til, at fyret som standard melder, at "ilden er brændt ud", selvom der faktisk er ild. I pause-tilstanden er ilt-niveauet oppe på ca. 20%, og pause-tilstanden kan sagtens vare nogle timer.
Vi har lige overtaget et hus, hvor der er installeret et DB16 2-20kw stokerfyr med en DB1000 LE træpillebeholder. Fyret er ca. 10 år gammelt.
Jeg har følgende indstillinger:
Drift:- 60 grader
- Puls 0,9s
- Pause 35s
- Rensetid 4 timer
- Blæs 95%
Pause:- Puls 0,7s
- Pause 210s
- Efterløb 200s
Ilt- Iltstyring er slået til
- Iltprocent 11%
Jeg for forsøgt at øge pilleforbruget uden at dette havde nogen effekt og nu har jeg forsøgt at sænke niveauet lidt. I asken ligger der i øvrigt piller, som ikke er helt udbrændte.
Endnu engang håber jeg at nogle herinde kan hjælpe en nybegynder til at fejlfinde

Hilsen Joe