Hej igen i 2

Fyret er oppe at køre igen og lillemor er glad for at varmen er på vej tilbage

Ville ønske at jeg kunne sige præcist hvad fejlen var, men jeg er desværre ikke helt klar over det. Jeg har gjort flg:
Da jeg var bekymret for at der var noget der var defekt, afmonterede jeg fyret og tog det med i bilen på job. Til eftermiddag kørte jeg så ud til hedestoker for at få en fagmand til at kigge på det. Han var utrolig flink og hjælpsom og kastede sig over fyret med det samme. Det underlige er så, at der ikke var nogen defekt hos ham, og han kunne ikke måle noget forkert med sit udstyr. Nå, men med et par gode råd i bagagen kørte jeg hjem igen. Her har jeg som Michael skrev, givet brænder, print og stik en tur med lidt luft, og samtidig skiftet fra de uoriginale eltændere jeg have liggende, til en original som jeg købte en håndfuld af hos hedestoker.
Satte skidtet til at starte op, og vupti - nu kører det hele....
Den tog min hfi 4 gange i morges, men nu kører den igen og alt jeg har gjort var at skifte til originale tændere, og samtidig renset print og stik, og tjekket for dårlige forbindelser som Kenneth nævnte. Hvilket af de ting det gjorde udslaget ved jeg ikke, men nu kører den i hvertfald. Håber ikke at det er noget periodisk så den slår hfi i nat, men det må tiden jo vise

Tak fordi i tog jer tid til at svare

Rigtig god aften

Mvh
Thomas