Hej Christoffer,
Nu er der jo ikke nødvendigvis noget galt med at den står på over 30% når den ønskede kedeltemperatur er opnået

Styringen modulerer på brænderen sådan at brænderen afgiver mellem 10% og 100% af maksimal effekt, og sådan at den kan komme op og fastholde den ønskede temperatur.
Når det er varmt kan den måske holde kedeltemperaturen på 70
oC ved en effekt på 10% mens den måske skal op på 25% for at holde de 70
oC når det er lidt koldere og måske skal op på 55% når det er endnu koldere osv.
Altså, jo større varmebehov (jo koldere det er og jo mere det blæser) jo højere drift% for at holde de 70
oC.
Hvos styringen bare skruede ned til 10% når den ønskede temperatur var opnået, ville temperaturen bare falde og så skulle fyret "pukle" igen for at varme op.
Det er først et problem hvis fyret fortsætter med at stige i temperatur over de ønskede 70
oC, og drift%
ikke falder

Din styring er fra dengang regulatoren i en NBE-styring var en komplet PID-regulator, men da D-delen af PID'en ikke giver mening i et varmesystem, findes D-delen ikke i nyere styringer.
På dit billede kan jeg se at D-faktoren står til 10,0 det kan du med fordel ændre til 0,0.
Hilsen
Michael
Hej Stokerforum.
Jeg har et ældre woody pillefyr, når det kører på auto bruger den 25 kg i døgnet.
Når jeg bruger urstyring bruger den en del mindre, men synes det giver lidt for meget spild, når brænderen slukker og efterlader mange piller udbrændt.
Derfor tænkte jeg om fyret ikke kan indstilles i trin, så man tvinger fyret til ikke at give mere varme end ønsket.
I auto har den nemlig en tendens til at stå på over 30 %, selvom den har opnået den ønskede kedel temperatur på 70.
Håber i har nogle forslag der kan hjælpe.
Huset er på 140 kvm og middel isoleret.
Hilsen Christoffer

