Godaften alle. Nu har jeg været den glade ejer af et Scotte 16 KW pillefyr i snart 2,5 år, og jeg må sige det har kørt rigtig fint, indtil nu :-) De sidste to tons piller (German Pellets 8 mm) har dog givet mig en del udfordringer, da de laver en del askekage. Det blev ganske enkelt for svært at kontroller luft / piller med den originale U-herd og skamolpladen, så jeg fik købt den flade 16 Kw herd hos Hedestoker. og brugte et par dage med at få fyret indreguleret med den nye herd. Afvejning er meget ens, og jeg justere fyret i 100/50/10% drift, og justere lidt til efterfølgende, ved enten at hæve luften eller sænke den en enkelt % i den daglige drift, forstået på den måde, at hvis fyret har kørt med 10% drift en halv time i alm. drift. og det så oser lidt, så regulere jeg luft op med 1%, og venter en 10-15 minutter, før jeg evt. retter lidt til. Det har fungeret super fint tidligere :-) Ingen røg, og fin aske, lidt finere end kaffegrums, og pænt mørkegråt / brunlig aske. Men de sidste to tons, lavede en voldsom askekage, og måtte køre komp. rens ved 15 kg. for at rense den gl. U-herd. Nu har jeg så skiftet til den flade model, og den bygger allerede efter ca. 3-4 kg et lille bjerg op yderst på herden, som den alm. rens ikke kan få bugt med, jeg har kørt med 15-20 og nu pr. 40 kg. kompressorrens, og det lille askebjerg er det samme. Det er løs aske, dog er asken ikke længere fin i det, men lidt store stykker, som fylder askeskuffen 3-4 gange hurtigere end tidligere. Jeg plejer at køre 1,5 tons igennem fyret, før tømning, det har fungeret fint tidligere, men er askeskuffen fyldt med aske efter bare 700-800 kg. dog ikke uforbrændte piller, men asken er meget grov i det? Hvad kan jeg gøre, er der en flink og dygtig sjæl herinde, der kan kaste et blik på mine grafer, og indstillinger, og komme med et bud på en optimering? Jeg bemærker også at asken sætter sig fast på kedelsiderne meget mere end før? Jeg vedhæfter et par billeder fra brænderkammeret. Bedste hilsner Claus.