Stokerforum
Pillefyr => Boink, Scotte, Woody, Biocomfort, RTB => Emne startet af: Jan_Lodahl efter Sep 23, 2012, 10:38
-
Hej alle.
Jeg er den lykkelige ejer af et Scotte pillefyr...og det kører bare på skinner. Jeg har bare ét problem...
Om sommeren kører fyret for at holde min varmvandsbeholder kørende...og hvis jeg åbner radiatoren (som jeg formoder er den sidste på strengen) bliver den lynhurtigt meget varm.
Nu hvor jeg så har tændt for gulvvarmen i hele huset, er det som om der ikke er varmt vand nok til de sidste radiatorer...de bliver kun lunkne. og der går væsentlig længere tid før de bliver lunkne.
Er det min kedel der er for lille? Eller er det nogle indstillinger?? Det er et 16kw anlæg til 250m2 i 2 plan, med gulvvarme i hele underetagen.
-
Der kommer sikkert bedre og mere kvalificerede svar, men min første mistanke går på din pumpe og gulv-varme-shunt, som ikke er indstillet korrekt. Din kedel passer i hvert fald godt til størrelsen på dit hus. Den er ikke for lille.
-
Hej Jan,
Der må mange flere oplysninger på bordet før man kan komme med at fornuftigt gæt ;)
Er dit anlæg et et-strengs eller et to-strengs anlæg ?
Hvad sker der med kedeltemperaturen når du oplever at der mangler varme ?
...falder den ?
...og hvis den gør, hvor meget ?
Hvilken slags cirkulationspumpe har du ?
...traditionel eller selvregulerende ?
Hilsen
Michael
Hej alle.
Jeg er den lykkelige ejer af et Scotte pillefyr...og det kører bare på skinner. Jeg har bare ét problem...
Om sommeren kører fyret for at holde min varmvandsbeholder kørende...og hvis jeg åbner radiatoren (som jeg formoder er den sidste på strengen) bliver den lynhurtigt meget varm.
Nu hvor jeg så har tændt for gulvvarmen i hele huset, er det som om der ikke er varmt vand nok til de sidste radiatorer...de bliver kun lunkne. og der går væsentlig længere tid før de bliver lunkne.
Er det min kedel der er for lille? Eller er det nogle indstillinger?? Det er et 16kw anlæg til 250m2 i 2 plan, med gulvvarme i hele underetagen.
-
Det er et 1-strengssystem. Kedlen er der fin temperatur på. Mine cirkulationspumper er traditionel type.
-
Hej Jan,
1-strengs, ja det anede mig ;)
I 1-strengs anlæg kører radiatorerne med mere og mere brugt vand, altså temperaturen på fremløbet bliver lavere og lavere.
Specielt når radiatorer og gulvvarme kombineres, skal man holde tungen lige i munden, for at sikre at der er varme nok til de sidste radiatore.
Når temperaturen på din kedel er OK, skal du finde fejlen i flowet (mængden af vand pr. tidsenhed) i dit system, og hvor meget vand der shuntes på tværs af dine forbrugere (radiatorer).
Hvis dit gulvvarmesystem sidder først på strengen og strengen samtidig er fælles med radiatorerne, så har du et alvorligt problem.
Muligvis kan du hente noget ved at sætte flowet op, altså lade pumpen lave noget mere.
Hilsen
Michael
Det er et 1-strengssystem. Kedlen er der fin temperatur på. Mine cirkulationspumper er traditionel type.
-
Hej alle.
Jeg er den lykkelige ejer af et Scotte pillefyr...og det kører bare på skinner. Jeg har bare ét problem...
Om sommeren kører fyret for at holde min varmvandsbeholder kørende...og hvis jeg åbner radiatoren (som jeg formoder er den sidste på strengen) bliver den lynhurtigt meget varm.
Nu hvor jeg så har tændt for gulvvarmen i hele huset, er det som om der ikke er varmt vand nok til de sidste radiatorer...de bliver kun lunkne. og der går væsentlig længere tid før de bliver lunkne.
Er det min kedel der er for lille? Eller er det nogle indstillinger?? Det er et 16kw anlæg til 250m2 i 2 plan, med gulvvarme i hele underetagen.
Gulvvarmen sluger med garanti for meget energi - er du så heldig at du har en shunt hvor du kan regulere flowet pr. enkelt kreds vha. en flowmåler ?
-
Så har vi problemet igen... efter gulvvarmen er startet op, er varmen forsvundet i de sidste radiatorer. Mistænker
Selv, udfra MHES' tidligere indlæg, min gamle cirkulationspumpe. Den kører dog på højeste trin, men kan det tænkes at den er blevet svag? Evt pga kalk og skidt? Andre gode idéer? Hjælp mig... :-)
Kan det evt. skyldes en utæt ekspansionsbeholder??
Mvh
Jan
-
Har det tidligere virket uden problemer med gulvvarme tændt og varme på den sidste radiator på strengen? Hvis ja, så er det oplagt at mistænke pumpen.
-
Vi har boet her i 3 år... og de første 2 år synes jeg Det virkede ok... fik ihvertfald ingen klager fra konen. :-) men sidste
År var det også noget pis i perioder. Det var noget luft der drillede mig. Men kom til at tænke på... jeg havde nemlig en vvs mand ude for at skifte en hane der var blevet utæt, og han pumpede noget (kvælstof???) Ind i ekspansionsbeholderen fordi den var utæt. Men efter han var kørt, kørte det resten af vinteren. Og jeg Skal nemlig igen fylde vand på i tide og utide. Så måske jeg skulle prøve at skifte den først? Jeg har haner på mit anlæg inden radiatorerne, så det er vel bare at lukke den, og så tappe vandet af gennem samme studs som jeg påfylder??
-
Ja, med den oplysning kunne det godt lyde som om det var en god ide at skifte ekspansionsbeholderen. Jeg kender ikke til nogen metode der kan lappe en utæt beholder ved at indblæse en luftart, så jeg skal ikke kunne sige hvad han pumpede ind. Men jeg er heller ikke vvs'er ;)
Måske du skulle spørge din vvs'er om hvad han pumpede ind, og hvorfor, og om det var en midlertidig løsning. Hvis det var det, så skal du jo skifte beholderen. Hvis du hele tiden skal fylde vand på, så er der jo en utæthed i systemet.
-
Ja kan se at der lige under ekspansionsbeholderen sidder en sikkerhedsventil? Der kommer der lidt vand ud når jeg har fuldt vand på anlægget. Men har den teori at når jeg fylder op, er der ikke noget sted i anlægget hvor ændringen af vandets fylde kold /varm kan reguleres, og derfor lukker den overtrykket ud gennem ventilen?
-
Den sikkerhedsventil bør kun lække vand ved mere end 2,5 bar (plejer det at være, det står på den). Ekspansionsbeholderens opgave er jo lige præcis at sørge for, at vandet har et sted at udvide sig. Det er en to-delt beholder, med en gummimembran, hvor der på den ene side er kvælstof pumpet op til 0,5 bar, og på den anden side er plads til vand.
Hvis din sikkerhedsventil drypper ved mindre end 2,5 bars tryk, så er der noget galt - enten med ventil eller med ekspansionsbeholder.
-
Skifter den ekspansionsbeholder. Den er utæt, så den skal skiftes under alle omstændigheder.
Hvad kører I andre egentlig med i kedeltemp på sådan et enstrengsanlæg?
-
Det tror jeg er rigtig fornuftigt af dig ;) Og nu du alligevel skal have vandet af, så tag og skift sikkerhedsventil også - bare for en sikkerheds skyld ;)
Mht. 1-strengs anlæg, så kan jeg ikke hjælpe dig der.
-
Så har vi problemet igen... efter gulvvarmen er startet op, er varmen forsvundet i de sidste radiatorer. Mistænker
Selv, udfra MHES' tidligere indlæg, min gamle cirkulationspumpe. Den kører dog på højeste trin, men kan det tænkes at den er blevet svag? Evt pga kalk og skidt? Andre gode idéer? Hjælp mig... :-)
Kan det evt. skyldes en utæt ekspansionsbeholder??
Mvh
Jan
Her har vi begrebs forvirringen.
Et et strengs anlæg har kun et rør rundt i huset,
der fører varmt vand frem til radiatorer,
og det samme rør førere vandet fra radiatorene tilbage til fyret.
Skruer du op for pumpehastigheden blander du det varme vand med det kolde,
og så har du lunkent vand til at varme radiatorerne op med :(
Sænk pumpehastigheden mest muligt, og start op fra laveste hastighed på alle pumper.
Ellers ødelægges lagdelingen i røret og du har kun lunkent vand.
-
Arhhh,
Lagdeling i rørene, den holder altså ikke ;)
Det ville være rart om man kunne, men der er altså for mange ting/forhindringer i et rørsystem som giver turbulens ;)
Ved hver radiator er der et tværløb, som lader noget af fremløbsvandet køre parallelt med radiatoren og herved bliver vandet efter hver radiator en blanding af "aktuelt fremløbsvand" og "returvand" fra radiatoren, altså fremløbet bliver koldere og koldere.
Hvor meget koldere det bliver er afhængigt af hvor meget vand der ledes gennem radiatoren og hvor meget der ledes gennem tværløbet, sådan at jo mindre vand der ledes gennem tværløbet, jo koldere bliver vandet.
Derfor er temperaturen sidst i anlægget proportionalt med pumpekapaciteten, altså hvis pumpekapaciteten er lav bliver vander koldt, er den høj bliver det varmere ;)
Ingen hokus pokus, simpel logik ;)
Hilsen
Michael
Så har vi problemet igen... efter gulvvarmen er startet op, er varmen forsvundet i de sidste radiatorer. Mistænker
Selv, udfra MHES' tidligere indlæg, min gamle cirkulationspumpe. Den kører dog på højeste trin, men kan det tænkes at den er blevet svag? Evt pga kalk og skidt? Andre gode idéer? Hjælp mig... :-)
Kan det evt. skyldes en utæt ekspansionsbeholder??
Mvh
Jan
Her har vi begrebs forvirringen.
Et et strengs anlæg har kun et rør rundt i huset,
der fører varmt vand frem til radiatorer,
og det samme rør førere vandet fra radiatorene tilbage til fyret.
Skruer du op for pumpehastigheden blander du det varme vand med det kolde,
og så har du lunkent vand til at varme radiatorerne op med :(
Sænk pumpehastigheden mest muligt, og start op fra laveste hastighed på alle pumper.
Ellers ødelægges lagdelingen i røret og du har kun lunkent vand.
-
Arhhh,
Lagdeling i rørene, den holder altså ikke ;)
Det ville være rart om man kunne, men der er altså for mange ting/forhindringer i et rørsystem som giver turbulens ;)
Ved hver radiator er der et tværløb, som lader noget af fremløbsvandet køre parallelt med radiatoren og herved bliver vandet efter hver radiator en blanding af "aktuelt fremløbsvand" og "returvand" fra radiatoren, altså fremløbet bliver koldere og koldere.
Hvor meget koldere det bliver er afhængigt af hvor meget vand der ledes gennem radiatoren og hvor meget der ledes gennem tværløbet, sådan at jo mindre vand der ledes gennem tværløbet, jo koldere bliver vandet.
Derfor er temperaturen sidst i anlægget proportionalt med pumpekapaciteten, altså hvis pumpekapaciteten er lav bliver vander koldt, er den høj bliver det varmere ;)
Ingen hokus pokus, simpel logik ;)
Hilsen
Michael
Så har vi problemet igen... efter gulvvarmen er startet op, er varmen forsvundet i de sidste radiatorer. Mistænker
Selv, udfra MHES' tidligere indlæg, min gamle cirkulationspumpe. Den kører dog på højeste trin, men kan det tænkes at den er blevet svag? Evt pga kalk og skidt? Andre gode idéer? Hjælp mig... :-)
Kan det evt. skyldes en utæt ekspansionsbeholder??
Mvh
Jan
Her har vi begrebs forvirringen.
Et et strengs anlæg har kun et rør rundt i huset,
der fører varmt vand frem til radiatorer,
og det samme rør førere vandet fra radiatorene tilbage til fyret.
Skruer du op for pumpehastigheden blander du det varme vand med det kolde,
og så har du lunkent vand til at varme radiatorerne op med :(
Sænk pumpehastigheden mest muligt, og start op fra laveste hastighed på alle pumper.
Ellers ødelægges lagdelingen i røret og du har kun lunkent vand.
Der er du galt på den Michael.
I det perfekte et strengs system er der ikke pumpe på.
Det er selv cirkulerende.
-
Hej Michael,
Altså uanset om systemet er et-strengs eller to-strengs, vil det perfekte system være selvcirkulerende ;)
...det er blot et spørgsmål om at system er lodret, for det er jo sådan med varme at det vil op ;)
Den grundlæggende forskel på et et-strengs og et to-strengs system er jo blot om du har et fremløbs rør og et retur rør (to-stregne) eller om du har et fælles fremløb og retur rør (et-strengs).
Man kan også sige at i et to-strengs anlæg sidder alle radiatorer parallelt mens de i et et-strengs system sidder i serie.
Hvis alle radiatorer i et et-strengs anlæg bare sad i serie, ville det dog være upraktisk når blot én af radiatorerne lukkede, for så lukker hele strengen og derfor er der et tværløb parallelt med hver radiator.
I gamle dage var det rent fysisk et tværløbsrør som man typisk kunne se under radiatoren, i vore dage er det typisk "gemt" i den radiatortermostat man bruger i et et-strengs anlæg.
Pumpen undgår man dog ikke med mindre moder natur og de termiske kræfter kan klare opgaven ;)
Hilsen
Michael
Der er du galt på den Michael.
I det perfekte et strengs system er der ikke pumpe på.
Det er selv cirkulerende.
-
Hej Michael,
Altså uanset om systemet er et-strengs eller to-strengs, vil det perfekte system være selvcirkulerende ;)
...det er blot et spørgsmål om at system er lodret, for det er jo sådan med varme at det vil op ;)
Den grundlæggende forskel på et et-strengs og et to-strengs system er jo blot om du har et fremløbs rør og et retur rør (to-stregne) eller om du har et fælles fremløb og retur rør (et-strengs).
Man kan også sige at i et to-strengs anlæg sidder alle radiatorer parallelt mens de i et et-strengs system sidder i serie.
Hvis alle radiatorer i et et-strengs anlæg bare sad i serie, ville det dog være upraktisk når blot én af radiatorerne lukkede, for så lukker hele strengen og derfor er der et tværløb parallelt med hver radiator.
I gamle dage var det rent fysisk et tværløbsrør som man typisk kunne se under radiatoren, i vore dage er det typisk "gemt" i den radiatortermostat man bruger i et et-strengs anlæg.
Pumpen undgår man dog ikke med mindre moder natur og de termiske kræfter kan klare opgaven ;)
Hilsen
Michael
Der er du galt på den Michael.
I det perfekte et strengs system er der ikke pumpe på.
Det er selv cirkulerende.
Mangler der varme i sidste radiator i et et strenget system,
skal man øge temperaturen på kedel.
Man må aldrig bare skrue op for pumpen.
Øges pumpe hastighed er der kun lunken vand.
Og nej, tostrenget anlæg behøver ikke at være selv cirkulerende,
derfor er der pumpe på dem.
Tænk på dem der har fyret i garagen og nedgravet løgstør rør.
Det vil ikke selv cirkulere.
Var det udført i et et strenget anlæg, var der ikke varme nogen
andre steder end i fyret.
-
Hej Michael,
Nu ikke mere begrebs forvirring ;)
Mangler der varme i sidste radiator i et et strenget system,
skal man øge temperaturen på kedel.
Man må aldrig bare skrue op for pumpen.
Øges pumpe hastighed er der kun lunken vand.
Om man øger temperaturen i kedlen eller øger mængden af vand gennem systemet er to sider af samme sag.
I denne sammenhæng er Energi = Temperatur * Mængde ;)
Øges pumpekapaciteten, bliver andelen af "brugt vand" mindre og dermed falder vandtemperaturen ikke så meget efter hver radiator.
Øges kedeltemperaturen bliver forskellen vandtemperaturen ved første/sidste radiator større og dermed skal sidste radiator dimensioneres større.
Om man vælger den ene løsning eller den anden komme altså an på flere andre parametre, f.eks. om radiatorerne er dimensioneret "større" i slutning af strenge eller ikke (se vedhæftede vejledning i dimensionering af radiatorer i et et-strengs system).
Og nej, tostrenget anlæg behøver ikke at være selv cirkulerende,
derfor er der pumpe på dem.
Både et-strengs og to-strengs anlæg kan være selvcirkulerende ;)
...det kræver bare at varme anlægget har mere "højde" end "bredde" ;)
Ingen af dem behøver at være selvcirkulerende og i de fleste tilfælde vil de begge være med cirkulationspumpe ;)
Tænk på dem der har fyret i garagen og nedgravet løgstør rør.
Det vil ikke selv cirkulere.
Var det udført i et et strenget anlæg, var der ikke varme nogen
andre steder end i fyret.
Helt enig ;)
...og hvis dit eksempel var et to-strengs anlæg ville resultatet være det samme - kun fyret blev varmt ;)
Hilsen
Michael
-
Kig lige fremløbs temperaturen på det du linker til ;)
Og nej jeg er ikke enig med din konklotion.
Fuld skrue på pumpen, og der er ingen varme.
-
Hej Michael,
Sorry, men du roder altså rundt i det ;)
1. Temperaturen på vandet falder kun såfremt der er radiatorer der aftager varmen
2. Hvis der er radiatorer der kontinuerligt aftager varmen så vandet bliver for koldt sidst på strengen, så er mængden af varme der fremføres for lille
3. Mængden af varme der fremføres er en funktion af fremløbstemperatur * mængde
4. Max afkøling af vandet er 15oC men hvis du bare hæver kedeltemperaturen bliver afkølingen ved at være den samme
Altså for at have et veldimensioneret et-strengs anlæg må afkølingen af ikke overstige 15oC fra første radiator til sidste radiator.
Din ide er så at hvis pumpekapaciteten øges, så bliver vandet koldere ved sidste radiator og med "fuld skrue" bliver der ingen varme ;)
Lad os tage det fra en ende af:
Jo mere vand der gennemløber radiatoren, jo koldere bliver vandet efter radiatoren (forhåbentlig er vi enige om det ;) )
Da vandet ved hver radiator enten skal gennem radiatoren (og afkøles) eller gennem tværløbet/bypasset (og ikke afkøles), må vi også kunne enes om at jo mindre vand der kommer gennem radiatoren, jo varmere er vandet efter radiatoren.
Mængden af vand der kommer gennem radiatoren styres af termostaten og ikke af flowet fra pumpen.
Hvis flowet fra pumpen øges, vil termostaten blot lukke mindre op (ellers er termostaten defekt ;) )
Resultatet bliver at jo højere flow der er fra pumpen, jo mere vand vil der løbe gennem tværløbet/bypasset ved hver radiator uden at blive afkølet.
Teoretisk vil der så også løbe mere vand gennem radiatoren, men det vil termostaten regulere ned.
Uanset hvordan du vender og drejer det, så stiger temperaturen ved sidste radiator når flowet øges.
Teoretisk kunne du lave flowet så stort at kun f.eks. 1% af fremløbet ville gå gennem radiatoren og derved ville vandet kun kunne afkøles 1% ved hver radiator, men det ville kræve en fandens stor pumpe og nogle fandens store rør ;)
Lad os bare tage formlen fra den vejledning jeg linker til ;)
Flow = Effekt / (Temperaturfald * Konstant)
Den formel kan omskrives til:
Temperaturfald = (Effekt / (Flow * konstant)
Effekten er den varme vi skal have afsat i huset og derfor er den konstant, vi kan jo sætte en til 4000 W
Konstanten er 1,145
Lad os så se hvad der sker hvis flower er 200 l/h
Temperaturfald = 4000 / (200 * 1,145) = 17,5oC
Hvis flowet hæves til 300 l/h bliver temperaturfaldet:
Temperaturfald = 4000 / (300 * 1,145) = 11,6oC
Surprice surprice, vandet bliver 5,9oC varmere ved den sidste radiator ;)
og det er ikke engang noget jeg har fundet på, det er sådan ;)
...og så lige til sidst, jeg har ikke sagt fuld skrue på cirkulationspumpen, jeg skrev Muligvis kan du hente noget ved at sætte flowet op, altså lade pumpen lave noget mere., en lille forskel ;)
Hilsen
Michael
Kig lige fremløbs temperaturen på det du linker til ;)
Og nej jeg er ikke enig med din konklotion.
Fuld skrue på pumpen, og der er ingen varme.
-
Her er det vist på en anden måde
http://www.ask-alex.dk/artikler/Haandbogen/Bolig-inde/Opbygning-og-funktion/e_137_3535.page
Som du kan se på tegningerne er et et strenget system ikke bare et et strenget system.
Det kan udføre på flere måder.
Vejen frem er altså ikke at hæve pumpehastigheden.
-
Hej Michael,
Nu er jeg helt tabt ;)
Hvad er det lige du linker til og hvad er det du prøver at påvise ?
Jeg kan kun se ét eksempel på et et-streng sanlæg og absolut ingenting der siger noget om flowet ;)
Nu har jeg i udgangspunktet svært ved at tage "Politikens store gør det selv" alvorligt i denne sammenhæng, som dog stikker noget dybere end en overfladisk gennemgang om hvordan man får varmen transporteret rundt i huset ;)
Alene billedet af radiatoren og oplysningen om at det kun er ældre installationer der er et-strengs taler for sig selv ;)
Skal jeg forstå det sådan at ikke er enig i DGS's vejledning, som er sakset fra "Varmeståbien afsnit 9.2.2, 3. udgave ?
Hilsen
Michael
Her er det vist på en anden måde
http://www.ask-alex.dk/artikler/Haandbogen/Bolig-inde/Opbygning-og-funktion/e_137_3535.page
Som du kan se på tegningerne er et et strenget system ikke bare et et strenget system.
Det kan udføre på flere måder.
Vejen frem er altså ikke at hæve pumpehastigheden.
-
Hej Michael,
Nu er jeg helt tabt ;)
Hvad er det lige du linker til og hvad er det du prøver at påvise ?
Jeg kan kun se ét eksempel på et et-streng sanlæg og absolut ingenting der siger noget om flowet ;)
Nu har jeg i udgangspunktet svært ved at tage "Politikens store gør det selv" alvorligt i denne sammenhæng, som dog stikker noget dybere end en overfladisk gennemgang om hvordan man får varmen transporteret rundt i huset ;)
Alene billedet af radiatoren og oplysningen om at det kun er ældre installationer der er et-strengs taler for sig selv ;)
Skal jeg forstå det sådan at ikke er enig i DGS's vejledning, som er sakset fra "Varmeståbien afsnit 9.2.2, 3. udgave ?
Hilsen
Michael
Her er det vist på en anden måde
http://www.ask-alex.dk/artikler/Haandbogen/Bolig-inde/Opbygning-og-funktion/e_137_3535.page
Som du kan se på tegningerne er et et strenget system ikke bare et et strenget system.
Det kan udføre på flere måder.
Vejen frem er altså ikke at hæve pumpehastigheden.
Nej, pointen er at et et strenget system kan udføres på mere end en måde.
Der kan være to rør.
Der kan være et rør.
Det du viser hen til er med to rør, det jeg viser er med et rør.
For begge systemer gælder at sætter du fuld skrue på pumpen har du kun lunken vand.
-
Hej Michael,
Nej, nu stopper det altså ;)
Et-strengs systemer har kun ét rør og to-strengs systemer har to rør !!!
Jeg henviser ikke til noget der har to rør, men måske bliver du forvirret af at i DGC's vejledning er røret fra sidste radiator ført samme vej tilbage til fyret, som fremløber er ført frem.
Der er blot en måde at trække rørene på, og det kunne lige så godt have været en "ring" rundt i huset, som starter ved fyret, følger hele ydervæggen rundt og slutter ved fyret igen.
Et-strengs systemer er karakteriseret ved at alle radiatorer sidder i serie, med et tværløb/bypass ved hver radiator, og derfor er det kun første radiator der får "frisk fremløb", alle andre får en mere og mere opblandet vand.
To-strengs systemer er karakteriseret ved at alle radiatorer sidder parallelt mellem fremløb og retur og alle får altså samme friske vand.
Jeg er ked af det, men du er altså helt på galt spor med at større flow giver større temperaturfald, ellers må du hen og skrive alle lærebøgerne om ;)
Prøv at se på de vedhæftede billeder, det burde forklare de to principper, og der er kun to.
Hilsen
Michael
Hej Michael,
Nu er jeg helt tabt ;)
Hvad er det lige du linker til og hvad er det du prøver at påvise ?
Jeg kan kun se ét eksempel på et et-streng sanlæg og absolut ingenting der siger noget om flowet ;)
Nu har jeg i udgangspunktet svært ved at tage "Politikens store gør det selv" alvorligt i denne sammenhæng, som dog stikker noget dybere end en overfladisk gennemgang om hvordan man får varmen transporteret rundt i huset ;)
Alene billedet af radiatoren og oplysningen om at det kun er ældre installationer der er et-strengs taler for sig selv ;)
Skal jeg forstå det sådan at ikke er enig i DGS's vejledning, som er sakset fra "Varmeståbien afsnit 9.2.2, 3. udgave ?
Hilsen
Michael
Her er det vist på en anden måde
http://www.ask-alex.dk/artikler/Haandbogen/Bolig-inde/Opbygning-og-funktion/e_137_3535.page
Som du kan se på tegningerne er et et strenget system ikke bare et et strenget system.
Det kan udføre på flere måder.
Vejen frem er altså ikke at hæve pumpehastigheden.
Nej, pointen er at et et strenget system kan udføres på mere end en måde.
Der kan være to rør.
Der kan være et rør.
Det du viser hen til er med to rør, det jeg viser er med et rør.
For begge systemer gælder at sætter du fuld skrue på pumpen har du kun lunken vand.
-
Hej Michael,
Nej, nu stopper det altså ;)
Jeg er ked af det, men du er altså helt på galt spor med at større flow giver større temperaturfald, ellers må du hen og skrive alle lærebøgerne om ;)
Nej Nej Nej. :)
Større flow så pisker du vandet rundt.
Du får skyllet 1. radiator og så er der lunken vand til resten.
Sænk flowet, øg kedeltemperaturen, og så er der mere varme i sidste radiator. ^-^
-
Håber sq I 2 skal tidlig i seng i aften...............
-
Håber sq I 2 skal tidlig i seng i aften...............
??? Hvorfor det ? :)
-
Hej Michael,
Det tager en underlig drejning det her.
Jeg kan ikke forstå at kommer med ideer om "lagdeling i rørsystemet" og ikke vil forholde dig til lærerbøgernes beskrivelser og formler :-\
Specielt ikke når man almindeligvis ser dig som en meget fornuftig debattør med styr på pillefyr, men det er jo din sag ;)
Anyway, du har ret så langt at stort flow pisker vandet rundt, men det er altså kun det vand der kører gennem 1. radiator som køles, alt det der passerer i tværløbet/bypassen køles ikke, er det virkelig så svært at forstå ?
Hvis første radiator er lukket fiser alt vandet jo uafkølet videre til næste radiator og så fremdeles, jeg tror sgu' at du glemmer at der faktisk er et tværløb/bypass ved hver radiator som sender vandet uafkølet videre.
Nuvel, du får lige et hint fra en ingeniør udi varmesystemer.... (se vedhæftede bilede)
...det er et svar til en mand med manglende varme i sidste radiator på et et-strengs anlæg ;)
Hilsen
Michael
Hej Michael,
Nej, nu stopper det altså ;)
Jeg er ked af det, men du er altså helt på galt spor med at større flow giver større temperaturfald, ellers må du hen og skrive alle lærebøgerne om ;)
Nej Nej Nej. :)
Større flow så pisker du vandet rundt.
Du får skyllet 1. radiator og så er der lunken vand til resten.
Sænk flowet, øg kedeltemperaturen, og så er der mere varme i sidste radiator. ^-^
-
Nu bliver jeg forvirret... vil det sige at et 1 strengs anlæg går der kun 1 rør ud fra fyret?
-
MHES er inde på det rette, jeg har i tidernes morgen (70èrne) arbejdet rigtig meget i enkeltstrengs anlæg og det kunne være en særdeles spændende opgave at få varme sidst på anlæget.
-
Jeg må give MHES helt ret i denne tråd, - jeg har arbejdet og serviceret mange 1 strengsanlæg, - ja da jeg stod i lære i 90èrne lavede vi dem faktisk stadig fra bunden hvis anlægget skulle være så billigt som muligt...
Sorry :-[
-
Hej,
Jeg kan godt forstå at du bliver forvirret, men nej, der er ikke kun et rør ud fra fyret ;)
Ved et et-strengs anlæg går der i princippet et rør fra fyret til den første radiator, ind i radiatoren og ud igen, videre til næste radiator, ind i den og ud igen, videre til næste osv, for til sidst at gå til returen i kedlen.
Altså alle radiatorer hænger som en lang kæde.
Der er dog et tværløb mellem indgang til radiator og udgang fra radiator, sådan at en del af vandet ledes gennem radiatoren og en del ledes forbi den.
Derved bliver vandet efter den første radiator en blanding af fremløbsvand fra kedlen og vand der har været gennem radiatoren.
Efter næste radiator er der igen blandet noget "brugt vand" i røret osv.
Til sidst er vandet efterhånden koldt, hvis for meget af det har været gennem radiatorene.
Fidusen ved et et-strengs anlæg er at man kan spare noget rør, men må altså leve med at vandet bliver koldere og koldere jo længere strengen er.
Prøv at se nogle af billederne tidligere i tråden, de burde forklare princippet.
Hilsen
Michael
Nu bliver jeg forvirret... vil det sige at et 1 strengs anlæg går der kun 1 rør ud fra fyret?
-
Hej Lund og Levi,
Tak for støtten ;)
...rart at blive bakket op af fagfolk ;)
Hilsen
Michael
Jeg må give MHES helt ret i denne tråd, - jeg har arbejdet og serviceret mange 1 strengsanlæg, - ja da jeg stod i lære i 90èrne lavede vi dem faktisk stadig fra bunden hvis anlægget skulle være så billigt som muligt...
Sorry :-[
-
MHES får også opbakning herfra.
Lagdeling i rør holder ikke, tænk bare hvort svært det er i en solvarmebeholder.
Drøn på pumpen, og så kan man være nød til at skrue ned for de første radiatorer indtil varmen i huset er jævnt fordelt.
På et enstrengssystem er det en skidt ide at køre med urstyring, her er det bedst at holde en konstant temperatur.
Men faktisk har jeg nedpillet selvcirkulationsrør hos mig selv, det er ganske vist meget længe siden de har været i brug.
Da vi pillede gulvene op i vores nedlagte skole fra 1918-1922 kom de frem, det startede med nogle temmelige store rør, 4" og trappede ned til 3" og tilsidst 2" og for enden gik der en streng op til et værrelse på loftet. Afgreninger til radiatorer var 1"
Jeg vil næsten tro at det har virket.
-
Det vil sige at i et 2-strengs anlæg kan man ikke have nogen radiatorer der ikke bliver ordentlig varme? De vil altid være lige varme alle sammen? (Hvis termostaten selvfølgelig står på det samme)
-
Hvis der er energi nok, så ja.
Tænk bare på fjernvarme, kæmpe rør frem og kæmpe rør retur, 80-90 grader frem og så pumper i for almindelige mennesker uforståelige størrelser.
Alle installationer skal tilpasses forbruget af energi. Det er det mest økonomiske.
-
Det vil sige at i et 2-strengs anlæg kan man ikke have nogen radiatorer der ikke bliver ordentlig varme? De vil altid være lige varme alle sammen? (Hvis termostaten selvfølgelig står på det samme)
Ja, - og hvis pumpen naturligvis er dimensioneret korrekt ;)
-
Ja, det kan godt være i har ret ::)
Jeg er bare ikke overbevist om at, bare pumpen "buldre derud af" så er der mere varme i sidste radiator. ???
-
Hvordan finder jeg ud af om min pumpe er korrekt dimensioneret?
-
Hvordan finder jeg ud af om min pumpe er korrekt dimensioneret?
Fortæl os hvad der står på din pumpe. (25/40-180) eller (25/60-180)
Fortæl os derefter hvor stort dit hus er, - og hvor højt den højeste radiator sidder ;)
-
Hej Michael,
Næ, men der er heller ikke nogen der har sagt eller skrevet at "bare pumpen buldrer derud af" så kommer der varme på den sidste radiator ;)
Det er lidt mere nuanceret ;)
Anyway, lad os enes om at det er en løsning at prøve at øge pumpekapaciteten og at det i hvert tilfælde ikke vil medføre en koldere sidste radiator ;)
Hilsen
Michael
Ja, det kan godt være i har ret ::)
Jeg er bare ikke overbevist om at, bare pumpen "buldre derud af" så er der mere varme i sidste radiator. ???
-
Ja, det kan godt være i har ret ::)
Jeg er bare ikke overbevist om at, bare pumpen "buldre derud af" så er der mere varme i sidste radiator. ???
En pumpe skal altid køre så langsomt som muligt, - men naturligvis sørge for der er tilfredsstillende varme i alle rum.
På et 1 strengsanlæg kan det desværre være nødvendigt at køre med højere pumpeydelse end normalt.
Det er meget vigtigt at man anvender de rigtige radiatorventiler til et 1 strengsanlæg - nemlig de ventiler der hedder Danfoss RAG ventiler, - de har dobbelt så stort hul i sig end en alm. RAFN ventil.
Hvis man blander RAG ventiler med RAFN ventiler, - så går der med garanti fuldstændig ged i anlægget.....
Sådan her ser en 1 strengsventil ud RAG - http://www.dvcenter.dk/radiatorer/radiator-ventiler/danfoss-ventil-lige-rag.html
Her en 2 strengsventil RAFN - http://www.dvcenter.dk/radiatorer/radiator-ventiler/danfoss-ventil-lige-ra-n.html
-
Hvordan finder jeg ud af om min pumpe er korrekt dimensioneret?
Hvis du har varme nok, så er den stor nok. Simpelt.
Men måske dyrt, den skal jo heller ikke være for stor, og spise for meget strøm.
Hvis man har en aut. vvs til at lave installationen så bliver det normalt godt.
Da vvs'eren skulle opsætte rørene efter renovering af fyrrummet ( en eller anden nærrig person havde jo plukket det fra hinanden ^-^) forklarede jeg ham lige hvordan jeg ville have det, han vippede lige med øjenbrynet og sagde, ja hvis du vil betale, så vil jeg da gerne lave det sådan. efter sådan en udtalelse bliver man jo lidt nysgerrig.
Det vil tage hele formiddagen at lave det på din måde, og der skal bruges en del rør og fittings, jeg kunne jo bare lige køre derover med rørene og så er jeg væk om et par timer. Han fik det som han ville ::)
-
Hej Michael,
Næ, men der er heller ikke nogen der har sagt eller skrevet at "bare pumpen buldrer derud af" så kommer der varme på den sidste radiator ;)
Det er lidt mere nuanceret ;)
Anyway, lad os enes om at det er en løsning at prøve at øge pumpekapaciteten og at det i hvert tilfælde ikke vil medføre en koldere sidste radiator ;)
Hilsen
Michael
Ja, det kan godt være i har ret ::)
Jeg er bare ikke overbevist om at, bare pumpen "buldre derud af" så er der mere varme i sidste radiator. ???
Jeg mener stadig at det må være at hæve kedel temperaturen man starter med.
I sær når trådstarters problemer kommer efter at gulvvarmen startes.
Så er der bare ikke mere varme til sidste radiator.
-
Hej Michael,
Næ, men der er heller ikke nogen der har sagt eller skrevet at "bare pumpen buldrer derud af" så kommer der varme på den sidste radiator ;)
Det er lidt mere nuanceret ;)
Anyway, lad os enes om at det er en løsning at prøve at øge pumpekapaciteten og at det i hvert tilfælde ikke vil medføre en koldere sidste radiator ;)
Hilsen
Michael
Ja, det kan godt være i har ret ::)
Jeg er bare ikke overbevist om at, bare pumpen "buldre derud af" så er der mere varme i sidste radiator. ???
Jeg mener stadig at det må være at hæve kedel temperaturen man starter med.
I sær når trådstarters problemer kommer efter at gulvvarmen startes.
Så er der bare ikke mere varme til sidste radiator.
Jeg tror problemet er at hans gulvvarmestyring ikke er monteret korrekt, - så den "suger" al varmen...
Det ændrer en højere kedeltemp. ikke på, - dog kan man være heldig at en højere pumpedrift kan afhjælpe problemet fordi gulvvarmeshunten ikke kan nå at "sluge" al varmen der kommer hurtigere.....
Det havde dog været dejligt med lidt billeder af anlægget, - så kunne vi konkludere om det var følgende...
1 - 1 Strengs anlæg.
2 - Fejl i gulvvarmeshunt.
3 - For lille pumpe.
4 - Forkerte Radiatorventiler (Hvis det er et 1 strengs anlæg)...
Ja der er et hav af ting vi kan fejlsøge på, - men det kræver billeder, - og svar på de spørgsmål vi stiller...
-
Hej Michael,
Rart at se at du nu trods alt ser det som en mulighed at øge pumpekapaciteten ;)
Som jeg tidligere skrev er det to sider af samme sag om man hæver kedeltemperaturen eller man øger pumpekapacitet (husk sammenhængen mellem temperatur og flow), men et velreguleret et-strengs system har ikke et temperaturfald større end 15oC, så løsningen med at hæve kedeltemperaturen er ikke den rigtige vej ;)
Som Søren (Levi) påpeger, så er monteringen af gulvvarmen en mulig fejlkilde, ligesom rigtig mange andre ting.
Det ses jævnligt at der laves "fusk" i forbindelse med et eksisterende et-strengs system, forkert tilkobling af VVB, forkert tilkobling af gulvvarme, forkert udvidelse af systemet med ekstra radiatorer, forkerte termostater osv.
Tilbage til udgangspunktet:
Temperaturfaldet fra første radiator til den sidste er for stort, det er det problem der skal løses, og det gøres altså ikke ved at hæve kedeltemperaturen, sorry ;)
Hilsen
Michael
Jeg mener stadig at det må være at hæve kedel temperaturen man starter med.
I sær når trådstarters problemer kommer efter at gulvvarmen startes.
Så er der bare ikke mere varme til sidste radiator.
-
På pumpen står der 25 40 180 mit hus er 225m2 i 2 plan. Radiatorerne ovenpå sidder vel 3-4 meter over pumpen
-
På pumpen står der 25 40 180 mit hus er 225m2 i 2 plan. Radiatorerne ovenpå sidder vel 3-4 meter over pumpen
Pumpen er ihvertfald ikke for stor, - jeg plejer ikke at anbefale en 25/40-180 til huse over 200 m2, - og da slet ikke når det er i 2 plan (Selvom øverste radiator sidder under 6 meter over pumpen).
Hvis det er en gammel strømsluger pumpe du har (Med 3 hastigheder) - så ville jeg skifte den ud med en 25/60-180 AA pumpe (Så er vi kommet igang med at fejlsøge) - og den opgradering vil uanset om det er der fejlen ligger være en god "energiforbedring" ;)
-
Jeg prøver lige at tage nogle billeder af mit anlæg og smider herind senere. :-)