Jeg bøvler stadig med mit pillefyr....
Jeg endte med at slukke for det i februar, og lægge penge til side.
Jeg har justeret i blæserindstillingerne; valgte at indtaste standard-tallene.
Der er installeret trækstabilisator. Styringen er opdateret. Kedel, brænder/brændkammer, rist og blæser er renset.
Der er foretaget ny pilleafvejning; tre afvejninger i træk gav en vægt mellem 835 og 875. Et lavt tal synes jeg, da tallet tidligere har ligget nogenlunde stabilt omkring 1200.
Der blev skiftet motor og kondensator til intern snegl sidste vinter. Jeg har skiftet kondensator til ekstern snegl, men ikke motor, da jeg ikke kunne løsne pinolskruen der fæstner motor og snegl.
Asken ser fin sort-brun ud.
Min oplevelse er, at fyret starter fint op, men det er som om der ikke bliver tilført tilstrækkeligt med piller, og efter en times tid går fyret ud. Har lige kigget til det; jeg ser ingen piller på risten, men et let dask til slangen mellem ekstern og intern snegl får træpiller til at trille ned i brænderen. Slangen har ingen knæk.
Jeg har tænkt mig at forsøge endnu en optænding i morgen, og tjekke om blæserindstillingerne ser ud til at passe, hvilket jeg ikke fik gjort tidligere i dag. Men de gange jeg kiggede til flammen, så det fint ud. Hjælper det ikke, må jeg se om naboen kan hjælpe mig med at få løsnet pinolskruen, så jeg kan skifte motoren til den eksterne snegl - hvilket er mit sidste løsningsforslag.
Er der andre forslag til hvad jeg kan forsøge at tjekke eller justere?