Hej
Jeg er i gang med første sæson som pillefyr ejer, (BlackStar 1016, v7 styring) og har for et par uger siden skiftet piller fra 6mm Heatlets Premium til 6mm Genfa.
Fyret har kørt næsten upåklageligt med det "originale setup", men efter skiftet til Genfa får jeg varm skakt alarmer. Efter skiftet har jeg lavet flere afvejninger, grundig rensning af fyret, øget alarm grænsen fra 50 til 70 grader. De nye piller oser rigtig meget, og der lægger sig et "kage lag" af aske i kedlen. Jeg har også prøvet at køre proceduren igennem med at indstille blæser niveau for 10,50,100% effekt, men skulle helt op på 43% blæser ved 50% effekt før at flammen så fornuftigt ud. Ved 100% effekt var flammen stadig meget 'tyk', der var meget os selv ved 100% blæser, så jeg har faktisk pt slukket fyret og har kun varmt vand i vandhanerne gennem elpatronen i vandbeholderen..
Mit spørgsmål er, om det virkelig kan passe at pille typen kan have så stor indvirking, eller er der andre indstillinger der skal tilpasses end blæser niveau og afvejning ved pilleskift? Jeg har også oplevet at der er kondens/vand perler på siden af askeskuffen når jeg har tømt den. Er pillerne af dårlig kvalitet? Der må da være nogen som har fået noget godt ud af den type piller..
Af andre ting kan jeg nævne, at jeg forventer at få mit setup tilkoblet stokercloud i løbet af de kommende dage, så jeg kan dele mine indstillinger, og at jeg har kontakt med en skorstensfejer.
Håber i kan hjælpe en nybegynder
